Anmeldelse af Mændene i mit liv af Sofia Rönnow Pessah, udgivet på Turbine d. 22. marts 2021

Anmeldt af Julia Duyvejonck Frøberg

Foto: Julia Duyvejonck Frøberg

Angst kan være en yderst intim og udadvendt sfære man bevæger sig i, fordi det er den eneste måde man kan copemed angsten på. Man kan ende med at give alt for meget af sig selv (inklusiv sin krop) for at fylde det tomrum, angsten har efterladt. Netop den oplevelse bliver beskrevet i Mændene i mit liv, hvor Sonia bruger sin krop og sex som en forsvarsmekanisme. Det som hun kalder for at være ”angstliderlig”.

Sonia starter med at lave en liste over de mænd hun kysser, men når listen ikke er tilfredsstillende, laver hun i stedet en liste over de mænd, hun går i seng med. Hun går især i seng med mænd, som hun håber på, giver hende en bekræftelse på hendes værd, der oftest har en direkte forbindelse med hendes krop og hvordan hun ser ud. Men der er ikke særligt mange af mændene, der ser mere end hendes krop og dens funktioner. Det graver et stort hul i hende: Et hul som hun fylder på med mere ligegyldig sex. Det er ikke en roman man læser, fordi man tænker, at der er en stor fortælling at fortælle. Det er en plotløs roman, der skildrer Sonias sexliv fra hun mister sin mødom til hendes utallige oplevelser med ligegyldig sex. Nogle gange følte jeg også, at det næsten blev for meget og blev nødt til at lægge bogen fra mig. Det var til tider for eksplicit og som læser blev jeg også fodret med alt for meget information. Der er intet i vejen med at blive ført i hånden af fortælleren, hvis et koncept bliver for abstrakt eller noget er uklart. Men jeg følte som læser, at jeg manglede lidt af det klassiske ”show, don’t tell”, som kunne gøre læsningen mere interessant, da nogle scener havde mere karakter af at være et udsnit af en dagbog ugen op til en terapisession.

På trods af det, skildrer romanen et yderst kompliceret og komplekst portræt af en ung kvinde og hendes forhold til sex, sin krop og ikke mindst sig selv, som jeg, som ung kvinde, mener er en utrolig vigtig samtale at have i samfundet. Sex bliver til en destruktiv forsvarsmekanisme i et forsøg på at kontrollere angsten. De mænd, som Sonia går i seng med har sjældent i sinde at bekræfte hende i noget som helst. I stedet beskrives det hvordan mændene kun ser hendes krop som et villigt objekt, der vil gå i split og spagat for en tur i kanen med dem. Sonia er billig, nem, et hurtigt knald, en forglemmelse, et stykke kød, ’homewrecker’ og Hende Den Anden: Sonia kan man knalde, men Sonia skal man ikke blive kærester med.

”Jeg spørger, hvad de er bange for. Hvem de er forelskede i. Hvordan deres familier behandler dem. Hvordan deres barndom har været. Hvad de skammer sig over. 

De fortæller om ekskærester, der ikke svarer på sms, om venner, der ikke lytter, om fædre, der er ligeglade. Om den pige, de er forelsket i, og at de ikke forstår, hvad hun vil (det er helt tydeligt, hvad hun vil). Om deres forfatterdrømme. Om hvordan de egentlig bare vil droppe alt og rejse rundt i Sydøstasien eller Latinamerika. Hvordan de ville ønske, de kunne satse på musikken.

De spørger ikke mig om noget. Jeg lytter til deres historier uden at føle empati. Jo mere intetsigende tanker, de byder mig, jo stærkere kommer angsten og overtager deres plads i sengen, når de har forladt den igen.”

Et nuanceret portræt af efterfølgerne af overgreb og voldtægtskultur

Sonia er en yderst nuanceret karakter, som har sine egne fejl. Det er hun ikke bleg for selv at fremhæve, især når hun selv går over grænsen. Det var et umådeligt kompliceret og komplekst portræt, der blev tegnet op i romanen, som ikke romantiserer eller samtaler fuldstændigt tonedøvt om seksuelle overgreb og mental sundhed (*ahem*13 Reasons Why, jeg kigger på dig!). Sonia har sjældent sex fordi hun vil, men fordi det er noget hun føler, at hun skal. Igennem portrættet af Sonia taler romanen også ind i en diskurs om voldtægtskultur. Hvis man ikke kan leve op til kravene, som samfundet stiller eller makke ret, bliver man degraderet: Man bliver brugt, for så at blive kasseret. En diskurs, der snakker om kvinder som kærestemateriale og som kneppemateriale, og i sidste ende gør kvinder til en slags objekter, der ikke har krav på autonomi. Selv de kærester Sonia får sig i løbet af romanen, ser hende aldrig sådan som hun er, men sådan som de ønsker, at hun skal være, hvilket får Sonia til at rette ind indtil det ikke længere fungerer. Og så knepper Sonia nogle flere mænd, for at få smerten til at gå væk igen, for at fylde det tomrum, som angsten ellers optager. Det er et portræt de fleste kvinder i større eller mindre grad kan nikke genkendende til, da mange enten kender én og/eller selv har oplevet seksuelle overgreb og/eller været påvirket af voldtægtskultur og seksisme. Bogens diskurs fik italesat voldtægtskultur, som er grim og ulækker, hvor sex ikke altid er en samtykkende, romantisk akt, men i stedet ensidigt, voldsomt og krænkende. 

Jeg tror også, at mange vil blive helt vildt forskrækket over romanens direkte, vulgære sprog, men det taler måske også mere ind i vores samfunds egen blufærdighed, der ikke er bleg for at pege fingre ad ofrene. Mændene i mit liv er en udfordrende bog, der tør tage en vigtig samfundsdebat op, som vi bliver nødt til at snakke om, og jeg tror også, at det er med den tankegang, man skal samle bogen op: Hvordan kan og skal vi snakke om sex, samtykke, selvværd, mental sundhed og (hyper)seksualisering af den kvindelige krop, og hvordan kan vi gøre verden til et trygt sted at være?