Anmeldelse af Birgitte Possing: Argumenter imod kvinder, udgivet på Strandberg Publishing 
d. 9. marts 2021.

Anmeldt af Birgitte Nielsen

Foto af Birgitte Nielsen

Der er rigtig mange ting, som kvinder ikke må, bør eller skal, samt mange evner som kvinder mangler for at indgå på arbejdsmarkedet på niveau med mænd. Det er der i hvert fald, hvis man lytter til alle de argumenter imod kvinder og deres plads i samfundet, som kvinder igennem tiden har måttet lægge øre til. Argumenter, som stadig den dag i dag arbejder mod at underminere ligestillingskampen.

Argumenterne imod kvinder, som Birgitte Possing citerer i bogen, strækker sig over en 170-årig periode, hvor det ældste er fra 1848, og det nyeste er fra 2018. Når jeg i dag reflekterer over uligheden imellem kvinder og mænd i det 19. århundrede, og sidestiller det med forholdet mellem mænd og kvinder i det 21. århundrede, kan jeg konstatere, at ligestillingen er nået en lang vej. Men ifølge Possing er kampen ikke slut. 

“Det er en medfødt mekanik, der gør, at kvinder har mere lyst til at gå derhjemme med børnene, mens mændene arbejder. Det er ufornuftigt at tage biologien ud af det”

Sådan udtalte Joachim B. Olsen sig i 2016, da han var Folketingsmedlem for Liberal Alliance. Dette er et af de nyere citater i udgivelsen, og det er netop med til at påvise, at ligestillingskampen endnu ikke har nået sit mål, og at de konservative værdier vedrørende kvinder på arbejdsmarkedet stadig lever i bedste velbehag i vores samfund. At bogen også indeholder aktuelle citater fra de seneste år, er med til at aktualisere udgivelsen i Danmark, der det seneste år har været præget af MeToo-skandaler, som udtryk for utilfredshed med sexisme og sexchikane på både offentlige og private arbejdspladser. 

Mænd syntes nu engang ikke om, at kvinder gør sig latterlige. 

Possing behandler ikke argumenterne i kronologisk rækkefølge, men har inddelt dem i underkategorier, såsom argumenter imod kvinder ind for politik, præsteembedet, lægestudiet, sportsudøvelse osv. Et argument fra 1934 af professor Johannes Lindhard, der kommenterer på kvindeatletik, finder jeg yderst interessant:

“Kvindeatletik under de sædvanlige anvendte former kan (…) blive en farce. Og hvor mange mon der er tilbage, som ikke kan se, hvor jammerligt, parodisk, det tager sig ud, når kvinder prøver at voltigere? Eller, tænk på stangspring, eller kuglestød. Mænd syntes nu engang ikke om, at kvinder gør sig latterlige.”

Argumenterne imod kvinder, som i citatet ovenfor, vender gang på gang tilbage til, hvad mænd mener, at kvinder bør og ikke bør gøre. I modstanden mod ligestillingskampen kredser argumenterne sig altså om, hvad mænd ønsker, og har meget lidt til overs for, hvad kvinder ønsker. 

Lad os dog komme væk fra den dumme snak om, hvor kvindens plads er.

Possing behandler dog ikke udelukkende argumenter imod kvinder, hun inddrager også citater fra kvinder, både for og imod deres muligheder i samfundet. Et eksempel på et argument imod kvindens indskrænkede ’bevægelsesfrihed’ på arbejdsmarkedet er et citat fra 1964 af Lis Gros, daværende folketingsmedlem, tidligere handelsminister:

“Vi slæber stadig rundt på en god bunke konservatisme. Lad os dog komme væk fra den dumme snak om, hvor kvindens plads er. Lad hende finde sin plads selv. Den er dér, hvor hun er gladest og mest tilfreds. For hendes glæde og tilfredshed smitter af på hele familien – ligesom hendes surhed og utilfredshed, hvis hun føler sig som en martyr ved at ’gå hjemme’.”

Dette citat indskærper hele kernen for ligestillingskampen. Det handler ikke om, at alle kvinder skal gøre det samme; enten være hjemmegående eller på arbejdsmarkedet, men derimod at kvinder skal have mulighed for at gøre, hvad der gør dem glade og tilfredse med tilværelsen, om det så er som servicemedarbejder eller en direktørpost. 

Kloge, åbensindede mænd 

Det er næsten skræmmende så mange argumenter imod kvinder, der i bogen er blevet samlet. Selve dét at samle dem og kommentere på dem, som Possing gør her, sætter imidlertid argumenterne i et uflatterende lys, og de fremtår ikke bare sexistiske men også uoplyste og latterlige. Possing er dog ikke bleg for også at rose de mænd, som har haft en positiv indflydelse på ligestillingskampen: 

“Danske kvinder har meget at fejre og flotte resultater at bryste sig af, når det gælder ligestilling. Vi er nået et godt stykke ad vejen på grund af ambitiøse og antiautoritære kvinders stædighed, stræbsomhed og samarbejde med kloge, åbensindede mænd, der med tolerance og sejt arbejde har været med til at bane vejen.”

Ros gives, hvor ros er berettiget, men samtidig giver Possing, igennem brug af overdrevne positive retorik om de førnævnte mænd, en indirekte løftet pegefinger til de mænd, der ikke har støttet ligestillingskampen. Mens bogen indeholder en lang række argumenter imod kvinder, kan bogen altså fortolkes som et modargument, der igennem refleksion fra et kvindeligt synspunkt udstiller disse argumenter som værende sexistiske og uoplyste.