Anmeldelse af Charles Bukowski: Med det hele … , udgivet på Bechs Forlag – Viatone d. 23. maj 2017. Oversat af Klaus Lynggaard

Anmeldt af Thomas L. Alvarez

Foto: Bogens omslag / bechsforlag.dk

Bukowski tager os igennem barndommen, teenageårene og den efterfølgende ungdom i genudgivelsen af den semi-biografiske roman Med det hele … Romanen følger et offer for sin egen tilværelse, der støder alle fra sig i en uendelig serie af boksekampe mod både venner, fjender og familie.

Som følge af det finansielle krak på Wall Street i 1929, var der angiveligt mange flipproletarer i den hvide amerikanske underklasse omkring depressionen. Dem der var for gode til deres eget sociale lag. For gode til deres naboer. For gode til deres egen familie. Det er sådan en baggrund som Henry Chinaski, der er hovedpersonen i Med det hele … af Charles Bukowski, kommer fra. Særligt Henrys far er præget af en følelse af overlegenhed overfor de der egentlig er hans ligemænd. Faren drikker ikke. Han går ikke i byen og tager ikke på bordel som sine brødre. Men han styrer familien med hård hånd og banker sin eneste søn med sit bælte når frustrationen over at være arbejdsløs kammer over.

Vi følger Henry i skolen hvor de venskabelige bekendtskaber ikke ligefrem er i hobetal. Henry lader dog heller ikke til at søge det, men bliver venner med de udskud der opsøger ham. De der bliver venner med Henry, bliver det ikke af lyst, men nærmere af nødvendighed. De trækker Henry med længere ned af den sociale rangstige. Og Henry er da heller ikke bange for at gøre klart at han ikke har brug for dem. Henry elsker at slås, og mod hvem som helst. Henrys force er hans intentionsløse vilje der ikke lader ham give efter for slagene. Denne fandenivoldske vilje til at slås, er det eneste som kan imponere faren. Heller ikke det voldsomme akneudbrud, kan få Henrys far til at give sin søn opmærksomhed. Det kommer ellers til at præge Henrys skolegang i en sådan grad at han må gå et år om da det volder ham så meget fysisk smerte. Aknen ødelægger også Henrys muligheder med det modsatte køn som han ellers er meget fikseret på. Henry ender med at graduere fra de riges high school, men kan ikke holde på sit job på grund af en slåskamp mod nogle overklassedrenge.

Henry forsøger sig på universitetet hvor han i provokation mod de venstreorienterede liberale undervisere uagtet faciliterer en lille nazistisk gruppering af studerende. Den lille gruppe af nazisympatisører ender han dog også i slåskamp mod hvorefter han begynder at ty til alkoholen: ”At drikke sig fuld var godt. Jeg besluttede mig til altid at drikke mig fuld.” Henry er hele vejen igennem romanen bevidst om sin håbløse livssituation uden udsigt til en fremtid der adskiller sig betydeligt fra det liv Henrys forældre har levet. Selv det spinkle håb der under alle omstændigheder vil være om et bedre liv, motiverer ham ikke: ”Jeg tog på rekogniceringstogt ned til slumkvarteret for at forberede mig til min fremtid.” Det er som om Henry Chinaski ved at hvor og hvad han kommer fra, er hvor og hvad han vil blive ved med at være. I modsætning til sine slåskampe har han på forhånd givet op på livet, og har ingen intention om at gøre andet end at flygte fra virkeligheden ved hjælp af alkohol og næveadrenalin.

Med det hele … er en genudgivelse af den danske oversættelse fra 1990 af Klaus Lynggaard. Oversættelsen virker i flere tilfælde parodisk, eksempelvis i en situation hvor Henrys far ikke lykkes med at stjæle appelsiner, men bliver jaget væk af en væbnet mand der siger: ”Jeg er loven her”. Oversættelsen virker endda også næsten ufuldstændig i et tilfælde hvor oversætteren ikke formår at tilpasse teksten til det danske sprog. I stedet må han erkende at det ikke kan lade sig gøre at oversætte en humoristisk passage uden at forklare den i en fodnote hvilket virker unødvendigt afvigende for læseren når der er tale om et relativt ligegyldigt ordspil om at Gud skulle have ”bodily eyes” der på engelsk lyder som ”bottle eyes” på dansk; ”øjne som flasker.”

Klaus Lynggaard bokser sig igennem oversættelsen af romanen på samme måde som Henry Chinaski bokser sig igennem livet, og det bliver en tand for distraherende for læsningen. Måske fungerer romanen bare ikke på dansk. Eller også skulle genudgivelsen have været en nyoversættelse. Værket i sig selv er i hvert fald læseværdigt – men det kunne være at man bare skulle have læst den på originalsproget.