Der er noget psykologi, der spøger.

Anbefaling af Cecil Bødker: Tilstanden Harley, genudgivet på forlaget Gladiator, nr. 22. i Sandalserien, d. 15. oktober 2017

Anbefalet af: Sisse Lorenzen

Fotograf: Sisse Lorenzen

I Cecil Bødkers Tilstanden Harley bliver læseren præsenteret for ”en af den slags mænd der rejser sig op i et hus midt om natten og fortsætter”. Det er beretningen om en mand, der på sin motorcykel forlader sit hjem, sin højgravide kæreste og alt andet, der begynder at slå rødder; en mand på flugt fra sine omgivelser og sig selv med så meget fart på, at han ikke bare kører på, men er Harley.

I vinters fik jeg mulighed for at læse Tilstanden Harley, genudgivet i Gladiators Sandalserie. Med forventningsfuld glæde havde jeg placeret bogen på mit natbord med en plan om at læse den som godnat-læsning. Men bogen blev hurtigt flyttet fra natbordet til skrivebordet, for Tilstanden Harley er ægte hjernegymnastik, der kræver et vågent øje.

Den klassiske fortælling nedbrydes

Det er først og fremmest kompositionen, der sætter gang i læserens tankeapparat, for der er mange ting på færde. Bogen er delt op i to. Første del, ”Trådformet”, er fortalt i tredjeperson og centrerer sig om tre scener. I alle tre scener følger vi en navnløs mand. Manden møder Alberte og hendes far og bliver tilskuer til en griseslagtning på deres gård. Han indleder efterfølgende et forhold til Alberte, men forlader hende på en Harley, da hun er højgravid. Sideløbende følger man mandens kamp om at undgå druknedøden i floden, Elben. Viklet ind i hinanden spilles de tre scener igennem igen og igen, hvorfor det også kan være svært at gennemskue, hvordan det ene fører til det andet. Intet synes trådformet som overskriften angiver, men snarere serielt. Den klassiske fortællings postulerende orden med en begyndelse, midte og slutning er nedbrudt og transformeret til kaos.

Hvor første del er en slags historie om manden, er anden del ”Armløs og benløs” en forklaring på eller fortolkning af denne historie, fortalt af et jeg, der hævder at være mandens søn. Jeget har svært ved at holde personer og hændelser adskilte, hvorfor det må være op til læseren selv at vurdere, om han er til at stole på. Vælger man at tro ham, bliver det kompliceret. Ifølge sønnen er manden kørt galt på Harleyen, blot få minutter efter at have stjålet den. Den Harley, manden kører rundt på i første del, kan derfor ikke eksistere, for den er allerede kørt i stumper og stykker. Det, der foregår i første del, må således være noget, der foregår inde i hovedet på manden. Eller rettere sagt: Det må være bevidstheden, der taler. Netop derfor kan historien heller ikke fortælles kronologisk, for sådan fungerer bevidstheden ikke.

Han er Harley

Med titlen Tilstanden Harley har Cecil Bødker formentlig villet mere end at skildre et egoistisk og uansvarligt, menneske, der forlader alt på sin vej. Hun har villet skildre en tilstand. For manden kører ikke bare Harley, han er Harley, som dette citat også antyder:

”Sætter sig ovenpå dette eneste middel til fart der kan komme i betragtning, denne latterlige og effektive udformning der ikke ligner nogen anden han har set, og som han har tilegnet sig. Forenet sig med. Og alligevel heller ikke ovenpå den, men nærmere ned i den, dette svajryggede hornede uhyre som endnu har så meget af dyret i sig.”  

Motorcyklen bliver således mere en kraft, en slags identitet end et køretøj – eller som titlen foreslår; en tilstand, der afspejler et rodløst og identitetssøgende menneske. Ud fra de valg, han træffer, fremstår han egoistisk. Men han gør ikke ting for at såre andre, men fordi han ikke kan lade være; fordi, der er en kraft inde i ham, der driver ham fremad, videre og væk fra alt.

En klassiker på kanten

Tilstanden Harley er oprindeligt udgivet på forlaget Arena i 1965. Den litteratur, der blev udgivet på Arena, havde til formål at afsøge og afdække en ny forståelse af modernitetens vilkår og dermed også det moderne menneske, hvilket kom til udtryk gennem formelle eksperimenter med komposition, fortæller, udsigelse og karakterfremstilling. Projektet blev en nedbrydning af alt det gamle, herunder også hidtidige genremodeller. Læser man Tilstanden Harley, er man således også i tvivl om, hvad man egentlig læser. Er det en roman, en novelle eller noget helt andet? Hans Otto Jørgensen og Anne-Sophie Mortensen kalder den en dobbeltnovelle i efterordet til 2017-udgaven. Men det er ikke sikkert, at det er hensigtsmæssigt at sætte et genremærkat på værket.

Hvad Gladiator dog har ret i er, at Tilstanden Harley er en ægte klassiker på kanten, som de kalder bøgerne i Sandalserien: ”Det drejer sig om litteratur, der kortlægger nye egne af hjernens geografi, ufortrødent rapporterer om nye opdagelser, andre erfaringer, og som i en vis forstand har gjort arbejdet før os flyttet grænserne for det normale, så vi ikke behøver at kæntre.” Og Cecil Bødker kortlægger for alvor nye egne af hjernens geografi, hvilket gør bogen vanskelig, men samtidig vanvittig interessant. Udover at være hjernegymnastik er det også et utroligt velskrevet og velkomponeret, ja kunstværk – et must for enhver, der kan lide, når bevidstheden og psykologien spøger.

Udgivet: maj 14, 2018 | Kategori: Anmeldelser | Skrevet af:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *