Det tabte Europa

Det tabte Europa

Det tabte Europa

Anmeldelse af Stefan Zweig: Skaknovelle og andre fortællinger, udgivet på Turbine d. 27. august 2021. Oversat til dansk af Lone Østerlind 

Anmeldt af Anders Thorkild Korup Ølholm 

Foto: Anders Thorkild Korup Ølholm 

Den østrigske forfatter Stefan Zweig (1881-1942) har i de sidste par år oplevet en vis renæssance på det danske bogmarked. Gyldendal udgav i 2018 novellesamlingen Amok og essaysamlingen Monotoniseringen af verden. Efterfølgende overtog forlaget Turbine faklen med udgivelsen af Stjernestunder 2019, Utålmodige hjerter i 2020 og har nu udgivet en række af hans noveller i samlingen Skaknovelle og andre fortællinger i deres klassikerserie. De udvalgte noveller breder sig over fire årtier fra ”Forår i Prateren” (1900) til ”Skaknovelle” (1942) som Zweig skrev kort tid før sit fællesselvmord med sin kone samme år. 

Der var engang et Europa… Sådan kunne den østrigske forfatter Stefan Zweig’s noveller begynde, da de tematiserer det Europa som forfatteren oplevede forsvinde i sin levetid under to verdenskrige.   De fungerer som små kærlighedsbreve til kontinentet og dets miljøer, som slotsparken i ”En historie fortalt i skumringen” (1908), eller forårsudflugter fra storbyen (”Forår i Prateren”). Som det måske fremgår af de valgte miljøer, så foregår novellerne i Europas dannede borgerskab som langsomt forsvandt i de år novellerne blev skrevet. En udvikling som tematiseres ved at forandringen blot ligger som et varsel i baggrunden i de tidlige noveller der omformer sig til en følelse af tab og sorg i de senere. Jeg kunne ikke undgå at befinde mig i en vis melankolsk stemning, når jeg læste novellerne og var hensat til Wien, kasinoet i Monte Carlo eller på en passagerdamper på vej til Buenos Aires, da tabet over disse miljøer konstant var prægnant i mit sind. I samlingens andensidste novelle ”Bog-Mendel” (1929), får dette tab et konkret ansigt i form af den titulære protagonist. Mendel sidder på den smukke Cafe Gluck i Wien som et menneskeligt bogkatalog, som byens dannede borgerskab vandrer til. En cafe som novellens jeg-fortæller beundrer, da den stadig opretholder den wienske borgerlighed:

”Indefra viste det sig at være en forstadscafé af den traditionelle, næsten skabelonagtige type og uden nogen nymodens påfund som for eksempel de fra Tyskland importerede musiksaloner, som man finder i den indre by. Den var klassisk wiensk-borgerlig og propfuld af almindelige mennesker, der konsumerede flere aviser end kager” 

Men stedet kan ikke undgå fremskridtet og forandres til et af de nymodens påfund som tysk musiksalon. Og her findes ikke en plads til Mendel. Typer som Mendel der hører det gamle Europa til, må se sig afvist en stol ved de nye borde. Stederne og miljøerne spiller en central rolle i Zweig’s forfatterskab, da de bliver illustrationer på det gamle Europa. Men i disse miljøer udfolder den menneskelige psyke sig i ofte dæmoniske baner. 

Besættelse

I størstedel af novellerne er besættelse et psykologisk litterært tema, der udfolder sig på vidt forskellige måder. Enten i samlermani i ”Den usynlige samling” (1925) eller i ”Bog-Mendel”, eller som en synende uskyldig last som tennis i ”Et hjertes undergang” (1927), der dog bærer en vis dæmoni med sig. Temaet træder også frem i samlingens kronjuvel ”Skaknovelle” der beretter om Dr. B’s evne til at bruge skak som overlevelsesstrategi imod Gestapo under hans tilfangetagelse, men som forvandler sig til en mani, der fører til hans nederlag imod skakstormesteren Czentovic. Under dette tema befinder sig også et masketema, da en del af samlingens karakterer konstant ønsker at opretholde deres borgerlige liv. Maskespillet kulminerer i novellen ”Angst” (1913), hvor den kvindelig hovedperson konstant er angst for at hendes mand skal opdage hendes affære og hvad det vil gøre ved deres ægteskab og status. Samtidig bliver hun afpresset af en kvinde der udgiver sig for at være elskerens kæreste.  

Zweig’s noveller er mesterlige som et vidnes beretninger om et Europa der gik under og aldrig genopstod og hans psykologiske beskrivelser gør, at de ikke blot står som dette. De er svulstige, erotiske, drømmende og fortryllende. Læsningen af novellerne vil måske endda kunne blive komplementeret ved, at man befandt sig et sted i Wien. Måske på en af de gamle cafeer – hvis de da stadig findes.