Anmeldelse af Margaret Mitchell: Borte med blæsten, udgivet på Bechs Forlag – Viatone d. 17. januar 2020. Oversat af Erik Freiesleben.

Anmeldelse af Kristine Kudahl Lyngsø

Foto: Kristine Kudahl Lyngsø

Borte med blæsten er en sindsoprivende roman om, hvordan ungdom, kærlighed og verdenssynet kan ændres på blot et splitsekund. Det historiske samtidssyn foregår nemlig i 1860’erne med den begyndende kamp for slavers frigørelse og selvstændighed.

Romanens hovedperson er den unge og meget egoistiske Scarlett O’Hara, som på alle måder bryder normen for den måde, en kvinde fra den pænere samfundsklasse bør opføre sig på. Hun er blottet for alle tanker om at hjælpe andre, hvis det ikke indebærer, at hun selv får noget ud af det. Som datter af en irer, kendt for sit store temperament, har Scarlett en intimiderende effekt på alle, der møder hende. Hvis nogen eller noget går imod hendes planer, sørger hun for, at de får besked. Scarlett er egenrådig, men hun er samtidig også en fighter. Hver gang modstand bliver smidt i hendes retning, rejser hun sig fra støvet og kæmper videre.

Kampen for at sejre

Borte med blæsten udspiller sig i en periode over 10 år. Første gang, man møder Scarlett er hun en ung, smuk og meget tilbedt pige blandt de unge mænd. Hendes tilværelse drejer sig om at se så godt ud som muligt og få så mange tilbedere som muligt, uanset om mændene har et godt øje til en af de andre piger eller ej. Scarlett lever et glansbillede-liv, hvor drømme og flirt spiller en stor rolle for hendes lykke. Alt dette ændres, da borgerkrigen mellem nordstaterne og sydstaterne i forbindelse med slavernes frigørelse rammer Tara, hendes barndomshjem. Fattigdom og sult præger pludselig hele Scarletts liv. Hun indser, at hun må stå for ledelsen og sætter alle sine kræfter ind på ikke at lade krigens ødelæggelse og fattigdom påvirke hendes sind, liv og gøren.

”Som en forkælet, egenkærlig og uerfaren pige, fuld af ungdom og varme følelser havde hun begyndt denne vandring; men nu, da den var endt, var der intet tilbage af den lille pige. Sult, hårdt arbejde, frygt og stadig anspændelse, krigens og efterkrigstidens rædsler havde dræbt al varme, al ungdom og mildhed hos hende. Gennem de endeløse måneder var hendes sind blevet stadig mere hårdt og bittert. Men indtil denne dag havde hun dog holdt sig oppe ved to håb. Hun havde håbet, at når krigen var forbi, ville livet lidt efter lidt falde tilbage i vante folder. Og hun havde håbet, at Ashleys hjemkomst ville bringe en vis mening i tilværelsen igen.”

Ulykkelig kærlighed

Scarlett er i og for sig en meget livlig og dynamisk karakter. Man ved aldrig, hvor man har hende. Netop dette er også med til at gøre hende til en interessant karakter at følge. I kampen for at redde sit hjem, Tara, sin familie og sin egen lykke, gifter Scarlett sig tre gange, hvilket der fra det bedre borgerskab i begyndelsen bliver set meget ned på. Det gør en kvinde ikke, hun bærer sørgedragt resten af sit liv! Men Scarlett tænker anderledes. Hun er stærk, og hendes største ønske er at kunne vende tilbage til fortidens storhed og ekstravagance. Det eneste, der holder Scarlett oppe undervejs, er tanken om det liv, hun skal leve, når hun igen er blevet rig, samt hendes kærlighed til den uopnåelige Ashley Wilkes.

Hele romanen igennem bærer Scarlett på store følelser for den rolige og litterære Ashley Wilkes, som grundet arrangeret ægteskab må ægte familiemedlemmet Melanie. For at gøre ondt være elsker Ashley også Scarlett, men samtiden tillader ikke, at man selv kan vælge og vrage mellem de ægtefæller, man får. Scarlett gør derfor alt, hun kan, for at være i nærheden af Ashley, også selvom det betyder, hun skal omgås den blide, og af alle andre elskede, Melanie. Den eneste anden figur i romanen, som står som Scarletts ligemand, er den grove, rige og selviske Rett Buttler. Buttler og Scarlett er så identiske i deres væremåde, at der konstant raser en kamp mellem hengivenhed og fjendskab imellem dem. Buttler er blottet for tanker om korrekt opførsel. Han gør, hvad der passer ham, og han trækker Scarlett med sig i denne holdning. De to er som magneter. De søger konstant at udspille hinanden. Forskellen på de to er blot, at Buttler er bevidst om, hvordan verden faktisk hænger sammen. Han har et mere moderne synspunkt end Scarlett, der altid kun lever i sin egen boble. Spørgsmålet er bare, om Scarlett når at indse dette tidsnok til at kunne redde sig selv fra et liv, hvor alle ellers vender hende ryggen.

En fængende bog

Borte med blæsten er skrevet på en utrolig levende og kreativ måde og indeholder alt det, en roman skal, for at vække læserens begær efter at vide mere. Margaret Mitchell formår til fulde at levere et fantastisk første og sidste værk. Handlingen er spændende beskrevet med mange fine formuleringer af miljø, kultur og personer. Undervejs sidder man nemlig som læser og både jubler med og hader Scarlett O’Hara og de valg, hun tager. Scarlett er ikke den mest elskelige hovedperson ved første øjekast, men som man dykker længere og længere ned i hendes liv og forskellige kampe, indser man, at der er mere bag facaden, end man først skulle tro. Borte med blæsten kan derfor i særdeleshed kaldes for et succesfuldt værk.