En enkeltbillet til Doctor Moreaus ø

Anbefaling af H. G. Wells The Island of Doctor Moreau, udgivet af Penguin Classics i 2003, originalt udgivet i 1893.

Anbefalet af Anders Holbæk

Fotograf: Anders Holbæk

Med sværvægts science-fiction klassikere som The Time Machine og War of the Worlds kan H. G. Wells med rette bære titlen ‘science fictions fader’, som ofte bliver ham tilskrevet. I The Island of Doctor Moreau finder vi dog hverken rumvæsner med lange tentakler eller tidsmaskiner. I stedet udforsker vi en dyster stillehavsø med lysende grønne øjne i buskadserne, misformede mumlende mænd svøbt fra top til tå i klæder med spidse ører, lange smertefulde skrig bag låste døre, og en berygtet, forvist læge med en fortid med alvorlige kirurgiske og skadevoldende indgreb på levende væsener uden anæstesi.

”What could it mean? A locked enclosure on a lonely island, a notorious vivisector, and these crippled and distorted men?…”  

Efter Edward Prendicks skib forliser, bliver han samlet op af skibet Ipecacuanha, der tager ham, samt en læge, en mistænkelig tjener og en last af eksotiske dyr, med til Doktor Moreaus private Stillehavsø. Han efterlades der, modvilligt både for Prendick og for øens beboere. Fanget på øen med dens mystiske befolkning, begynder Prendick at stille spørgsmål til, hvad der foregår omkring ham og især bag Moreaus låste døre, hvorfra han ofte hører lange, øresønderrivende skrig.

Selv ikke vivisektioner, de førnævnte operationer på levende væsener, burde resultere i denne hemmelighedsfuldhed fra Moreaus side, mener Prendick. Denne tanke bliver kort efterfulgt af en anden, som ved et ”odd leap”, og Prendick mindes de stille mænd på øen med deres lysende øjne og spidse ører.

”The three creatures engaged in the mysterious rite were human in shape, and yet human beings with the strangest air about them of some familiar animal […] Then one slipped, and for a moment was on all fours, to recover indeed forthwith. But that transitory gleam of the true animalism of these monsters was enough.”

De fleste vil på dette tidspunkt nok have regnet ud, hvad der foregår bag de låste døre på Moreaus ø. Doktoren tager alle disse dyr, han får sejlet til øen, for, ved hjælp af skalpel, blodtransfusioner og tålmodighed, at forsøge at genskabe dem som mennesker. Historiens forudsigelighed er dog et beskedent minus, da bogen får meget af sin styrke fra sin opbygning og fra Prendicks journalistiske måde at beskrive, hvad han oplever på.

Det stædige kød

Fanget på øen med Moreaus blasfemiske vanskabninger, befinder Prendick sig i et værk med klare litterære forbindelser til andre kendte værker. Mange har nok allerede nu tænkt på Moreau som en moderne Doktor Frankenstein, der forsøger at lege Gud, men ender med kun at skabe potentielt farlige misfostre. Efter at have skabt dem, tildeler Moreau en af vanskabningerne stilling som præst, eller ”sayer of the law”, og underviser dem i ’Loven’, der skal holde dem fra tilbagefald til dyriske instinkter. De tydelige paralleller mellem menneskelig religiøs praksis og vanskabningers fremsigelse af Moreaus lov resulterede i en serie af negative anmeldelser af værket, da det blev udgivet.

”Not to go on all-fours; that is the Law. Are we not Men? Not to suck up Drink; that is the Law. Are we not Men? […] Not to chase other Men; that is the Law. Are we not Men? […] His is the House of Pain. His is the Hand that makes. His is the hand that wounds. His is the Hand that heals.”

Som med Frankenstein går det galt, og som Moreau selv siger ”the stubborn beast flesh grows, day by day, back again.” Vanskabningerne lærer, at menneskene på øen ikke er guder, men dødelige, og her kan man trække paralleller til et tredje science-fiction hovedværk, Jurassic Park, hvor hovedpersonerne også er fanget på en ø, mens vilde ’monstre’ bevæger sig rundt i mørket. Når Moreaus vanskabninger først mister kontrollen, begynder de at sprede sig ud over øen med et tilbagefald til deres dyriske og sommetider blodige instinkter. Øen bliver et farligt sted at opholde sig, og Prendick må forsøge med list og magt, med flugt og kamp, at holde sig i live.

The Island of Doctor Moreau er et stærkt medlem af traditionen af værker, der udforsker emner som religion, moralsk ansvar, videnskabelig grusomhed, menneskelighed, og hvad der sker, når mennesker forsøger at lege guder. Historien er skarpt og præcist fortalt, og selv om bogen kun er små 130 sider, formår Wells at give mystikken plads til at summe stille i mørket før de store afsløringer, der kommer i løbet af historien.

Udgivet: september 10, 2018 | Kategori: Anmeldelser | Skrevet af:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *