En ensformig beskrivelse af håbløshed

En ensformig beskrivelse af håbløshed

En ensformig beskrivelse af håbløshed

Anmeldelse af Johan Davidsen: Selvmordstanker kan ikke betale sig udgivet på Gyldendal d. 24. januar 2020

Anmeldt af Rikke Bliksted

Foto: Rikke Bliksted

Selvmordstanker kan ikke betale sig er en roman, der sætter ord på den håbløshed og rodløshed, som den unge generation ifølge Johan Davidsen oplever i dag. Som læser præsenteres man for den unge journalistuddannede Daniel, der efter et ophold i Skotland vender tilbage til Danmark. Daniel oplever, at det er svært at være sig selv – både i kærlighedsrelationer, venskab og på arbejdsmarkedet. Han siger selv, at ”der er en mand inden i mig, der sjældent kommer ud i forhold til den mand, jeg kan være på overfladen”.

Gennem romanen Selvmordstanker kan ikke betale sig beskriver Johan Davidsen de unges håbløshed, og det gør han særligt gennem Daniels indre monolog. Det er tydeligt, at Daniel har det svært, da hans tanker er mørke og dystre. Han tænker meget og reflekterer meget over sine omgivelser. Samtidig er det tydeligt, at han ’lever’ mere i sine tanker end i virkeligheden. Det ses ved, at Daniel giver sig langt mere hen til sine tanker end de dialoger, han har med sine venner og kollegaer. Og helt konkret kan det i romanens opbygning ses ved, at Johan Davidsen bruger meget, meget lange sætninger til at vise det mylder af tanker, som Daniel har.

”Hvis alle var som mig, ville verden være et langt værre sted, og det er derfor, jeg kan tænke, jeg burde tage konsekvensen af mit tiltagende negative tankemønster, som forpester verden og ikke fører noget godt eller løsningsorienteret med sig, men jeg tør ikke forsvinde”.

Når Daniel giver plads til de mange negative tanker, så lader han sig fange i en negativ spiral, der langsomt gør ham mere og mere deprimeret. Og de tunge og lange sætninger synes derfor at understrege, hvor meget disse mange tanker tynger ham.

Den flakkende og søgende generation

Med Selvmordstanker kan ikke betale sig sætter Johan Davidsen ord på, hvordan det føles, når livet synes håbløst. Ifølge ham selv er romanens problematik nødvendig, og i en pressemeddelelse udtaler han, at den unge generation er ”meget søgende og flakkende og konstant på udkig efter nye ting”. Og dertil mener han, at denne forvirring og håbløshed gør, at det er svært at finde fodfæste i livet. Med romanen beskriver Johan Davidsen dermed de udfordringer, som unge i dag oplever.

Selvmordstanker kan ikke betale sig er en aktuel roman, da Johan Davidsen som forfatter forholder sig til samtiden og dens problematikker. Alligevel synes romanen dog at have sine begrænsninger, da man som læser sidder tilbage og mangler forløsning. Som læser forstår man problematikken, men samtidig efterlader den sig ikke nogen særlige indtryk. Det betyder, at Daniels håbløshed i længden bliver ensformig og forudsigelig. Selvmordstanker kan ikke betale sig synes altså at bygge for meget på lange beskrivelser og heraf bliver læsningen tung. Det kunne have klædt romanen med et mere samfundskritisk blik, der beskriver, hvorfor denne håbløshed opstår – på den måde kunne man undgå de lange, ensformige og faktuelle beskrivelser af håbløshed.