Anmeldelse af Fredrik Backman: Dit livs handel, udgivet på People’s Press d 16. oktober 2020. Oversat fra svensk af Louise Ardenfelt Ravnild

Anmeldt af Maja Hinrichsen

Foto: Maja Hinrichsen

Det er dagen før juleaften og en mand ligger dødssyg på et hospital med kræft. Det får ham til at reflektere over de valg, han har taget i livet og de mennesker, han har valgt fra. Fredrik Backman har, i sit altid smukke og legende sprog, skrevet fortællingen om en mands tanker og fortrydelser, idet han står over for sit livs vigtigste valg. Dit livs handel er en magisk julefortælling, der handler om livet og døden og fremfor alt om tid. Hvad vi bruger den til, hvad den er værd og hvor hurtigt den kan løbe ud. 

På hospitalet møder vores hovedperson en 5-årig pige, der er dødssyg af kræft. Hendes kæreste eje er en kaninbamse, der hedder Ninen og en rød stol, der står i tv-stuen. Stolen plejede ikke være rød, men hun kunne se på den, at den gerne ville være det. Pigen er generelt god til at se på folk, hvad de gerne vil have. Som en 5-årig med kræft har hun lært, at hvis hun siger og gør, som de voksne vil have, kan hun tage lidt af smerten fra dem. Så derfor malede hun stolen rød:

”Det krævede toogtyve æsker farvekridt, men pyt, det kunne hun godt afse, alle gav hende alligevel altid farvekridt. Som om hun kunne male sygdommen væk. Det vidste hun selvfølgelig godt, at hun ikke kunne, hun var en kvik pige, men for deres skyld legede hun med på den. Så om dagen malede hun på papir, for det gjorde de voksne glade. Og om natten malede hun stolen. For den ville så gerne være rød”

En fraværende far

Pigen på hospitalet minder hovedpersonen om sin søn. Han har været meget væk i sønnens barndom og der gik heller ikke længe, inden hans kone forlod ham og tog sønnen med. Derfor er hans forhold til sin søn også i høj grad forbundet med skam og fortrydelse fra hans side. Vi får et indtryk af, at hans fravær i sønnens liv i høj grad har bundet i den store frygt, der er forbundet med at være far. Hovedpersonen udtrykker det sådan: 

”Pigen på hospitalet mindede om dig. Der skete noget, da du blev født. Du græd så højt, og det var første gang, det skete i mig: første gang, det gjorde ondt i mig på en andens vegne. Jeg kunne ikke blive hos et menneske, der havde den magt over mig”. 

Der er noget på én gang livsbekræftende og angstprovokerende ved den magt, de mennesker vi elsker, har over os. Det kan få det bedste og værste frem i os, og Backman formår i sin skildring af farens forhold til sin søn, at få sat ord på denne overvældende følelse af magtesløshed og frygt, som kærligheden kan have over os.

Et liv for et liv

Allerede i en af bogens indledende scener møder vi Døden; en kvinde i en grå trøje, som har et ringbind, hvori hun fører regnskab med, hvem hun skal tage med. Hovedpersonen har stødt på hende mange gange i løbet af livet, når han har mistet sine kære og siger derfor selvsikkert: 

Jeg ved godt, hvem du er, [] Du er døden. Kvinden rynkede panden og så dybt, dybt krænket ud. Jeg er ikke døden, mumlede hun. Jeg ER ikke mit job”.

Men kvinden er der ikke for at tage hovedpersonen med. Hun er der for at hente en anden, en som, han holder af. Derfor skal han nu træffe sit livs valg: Han kan give et liv for et liv. Men det er ikke nok, at han dør. Han vil blive slettet, som om han aldrig har levet og ingen vil huske ham. Hvordan tager man sådan et valg, og hvem ville man gøre det for? Hvor højtskal man elske dem?

En fortælling om tid

Fredrik Backman har igen skrevet en fortælling, der går direkte i hjertet på en. Den blev oprindelig udgivet i et svensk dagblad juleaften 2016 og han fortæller selv, at han skrev den en sen nat, mens hans kone og børn sov ved siden af ham. Man kan tydeligt mærke, at fortællingen ligger ham meget på sinde; nok også fordi den som den eneste af hans udgivelser foregår i Helsingborg, som er den by, han voksede op i. Det er en alvorlig bog, der tager fat på nogle tunge emner om sygdom og død, men Backman formår alligevel igennem brug af humor og sit generelt smukke sprog at gøre fortællingen spiselig, og frem for alt smuk. Den får en til at mærke dødens og livets uretfærdighed, men samtidig fyldes man med en følelse af livsbekræftelse og kærlighed. Den får en til at reflektere over de valg, man tager og de mennesker, man hver dag vælger til og fra. Man får lyst til at ringe alle sine kære op, en efter en, og fortælle dem, at man elsker dem. Backman formår på blot 93 små sider at minde os om, at livet er flygtigt og tiden er knap. Det er juletid og man skal omgive sig med dem, man elsker. God jul.