Et begivenhedsrigt, men meget kort liv

Et begivenhedsrigt, men meget kort liv

Et begivenhedsrigt, men meget kort liv

Anmeldelse af Yu Hua: At leve, udgivet på Klim d. 30. november 2015

Anmeldt af Mia Nikander

Foto: Bogens omslag / klim.dk

I Yu Huas At leve bliver læseren konfronteret med Den Kinesiske Revolution og dens indflydelse på en helt almindelig borger i et lille landsbysamfund. Det er et indblik i et afsnit af verdenshistorien, som vi sjældent hører om i den vestlige verden. Historien er rørende og skarp, omend til tider en anelse overfladisk i forhold til det potentiale, som handlingen har.

At sige, at Kulturrevolutionen i Kina var en stor omvæltning i dagligdagen for mange kinesere, ville være en underdrivelse. Med kommunismens indtog ændrede livet sig fuldstændigt fra dag til dag for størstedelen af Kinas befolkning. Flere, der tidligere havde haft høj status i samfundet, mistede alt, i nogle tilfælde sågar livet. Det er blandt andet denne problemstilling, som Yu Huas roman At leve behandler.

At leve blev oprindeligt udgivet på kinesisk i 1993 og foreligger nu, 23 år senere, også i en dansk udgave. Den handler om Xu Fugui, som er søn af en godsejer, og om hans liv umiddelbart før Revolutionen og længe efter den. Med skødesløshed og egoisme spiller han sin families formue op, og de ender alle i fattigdom, kort før Revolutionen bryder ud. Herefter sker der den ene omvæltning efter den anden for den lille Xu-familie, både positive og negative. Da læseren møder Fugui, er han en hensynsløs rigmandssøn og ægtemand, der venter sit andet barn med konen Jiazhen. Man følger ham herefter helt til hans sene år som enkemand og bonde. Hans historie beskrives gennem hans egen genfortælling til en yngre mand, der rejser rundt og samler folkeviser blandt den kinesiske befolkning. Det bliver hurtigt klart, at ”oplevelsesrigt” ikke er et tilstrækkeligt vægtet ord til at beskrive vores hovedkarakters liv.

Forhastet og flygtig
Netop derfor blev jeg lidt skuffet over bogen. Den er kun lige over 200 sider lang med forholdvis stor skrifttype, men der er materiale nok i Fuguis historie til at kunne skrive en bog, der er mindst dobbelt så lang. Dermed ville begivenhederne i Fuguis liv kunne udpensles i langt højere grad, end den desværre komprimerede handling tillader.

Bogen giver uden tvivl et interessant indblik i Den Kinesiske Revolution, og hvilken effekt den havde på de mindre landsbysamfund og individuelle familier i stedet for kun Kina som helhed. Det giver en mere personlig forståelse for familieforholdene, arbejdet og livet generelt for dem, der kom helskindet gennem Revolutionen.

Dette gør det blot endnu mere ærgerligt, at bogen langt størstedelen af tiden virker forhastet og meget overfladisk. Der er f.eks. tidspunkter, hvor forskellige karakterers alder virker uklar for læseren, fordi man læser om dem som helt små børn, mens der få sider senere pludselig diskuteres, hvorledes den ene er i den giftemodne alder. Personligt synes jeg, at det går ud over det indtryk, familiens strabadser kunne have haft på læseren. Problemerne kommer til at virke flygtige og meget kortvarige, når familien i virkeligheden har levet med dem i årevis.

Kinesisk historie i en spiselig mængde
At leve er en hektisk historie med mange stærke øjeblikke, og ofte er den dybt rørende, især når der er sorg i familien. Man føler med familien, både når de er glade og triste, og man forstår mange af Fuguis beslutninger til fulde. Dette er fint suppleret med enkelte lettere komiske episoder med stærk kritik af ignorancen blandt de højere instanser i de små landsbysamfund og deres manglende omtanke for borgerne som mennesker.

Historien kunne dog drage fordel af at få lidt mere kød på flere steder, men samtidig gør det, at fortællingen om Den Kinesiske Revolution ikke er så overvældende for en person, der næsten intet ved om Revolutionen eller det kinesiske samfund. Så selvom At leve som litterært værk ikke skiller sig så meget ud fra mængden, er det alligevel ikke spild af tid for den læser, som ikke ved meget om kinesisk historie, men ønsker at lære mere. Lyder dette som dig, så er At leve et godt sted at starte.