Anbefaling af Michael Ende: Den uendelige historie, udgivet på Gyldendal d. 17. august 2016. Oversat af Erik Jensen.

Anbefalet af Isabel Vetting Pedersen

Fotograf: Isabel Vetting Pedersen

Eventyret om Bastians rejse til Fantásien vises på Aarhus Teater nu i december. I den anledning vil jeg anbefale alle at læse Michael Endes fantastiske historie om en lille dreng, der lærer, at alle verdens ønsker ikke er noget værd, hvis ikke man har nogen at dele dem med. Aarhus Teater tager udgangspunkt i første halvdel af bogen, og selvom jeg vil anbefale bogen til både store og små, så er anden halvdel mere dyster, og egner sig bedst til de større børn.

I denne dejlige juletid er det skønt at sætte sig i lænestolen og læse en god bog. Den uendelige historie er en bog, der kan få både børn og voksne til at fortabe sig i den fortryllende fortælling. Den behandler store temaer som sorg, kærlighed og menneskets endeløse begær, i en klassisk eventyrform med helte, hekse og skæve væsner.

Mit sidste møde med Michael Endes Den uendelige historie var, da jeg var barn, og min mor læste den højt for mig. Der er mange scener i bogen, som jeg helt havde glemt. For eksempel havde jeg fortrængt hele den dystre anden del af bogen, måske fordi anden halvdel, med sine mere filosofiske betragtninger om fantasi og begær, henvender sig til større børn og voksne.

Bastian Balthasar Bux

Bogen handler om Bastian Balthasar Bux – en lille, tyk og usikker dreng på ti-elleve år, der bliver mobbet i skolen. Efter hans mors død er faren trukket helt ind i sig selv, og Bastian kan ikke længere nå ind til ham. Som Bastian selv beskriver det: ”Der var en usynlig mur omkring ham, som ingen kunne trænge igennem.” Og det Bastian ønsker sig allermest, er at hans far vil blive nærværende igen, og give ham omsorg og kærlighed.

En dag, da Bastian løber fra de drenge, der driller ham, forvilder han sig ind i Karl Konrad Koreanders antikvariat. Her finder Bastian bogen Den uendelige historie, som han stjæler med op på skolens loft, hvor han kan sidde for sig selv og fordybe sig i den magiske fortælling.

Gensynsglæde

Og så begynder fortællingen: Om Fantásien, den Barnlige Kejserinde og Atréju. Den Barnlige Kejserinde er ved at dø, og med hende Fantásien. Derfor hidkalder hun helten Atréju til at finde en kur. I flere forskellige fabelagtige scener rejser helten Atréju afsted på sin søgen efter en kur, han skal blandt andet til det Sydlige Orakel, hvor han må gennem tre porte, før han til sidst kan tale med det. Både Bastian og jeg var så ellevilde efter at vide, om Atréju nu også kunne komme helskindet gennem alle prøvelserne, at vi begge to helt glemte omverdenen. Mens jeg nøjedes med blot at læse bogen, så kom Bastian derimod helt ind i bogen og dets eventyrlige univers, Fantásien. Her slutter første del af bogen, og anden halvdel begynder med, at Bastian får tildelt en uendelig mængde ønsker. Det er ikke altid lige let for Bastian at håndtere den magt, men heldigvis har han sin ven Atréju til at hjælpe ham, når det ser allersværest ud.

Michael Ende skriver brandgodt, og særligt fantasivæsnerne er meget detaljeret og indlevende beskrevet, så man helt får myrekryb af den uhyggelige varulv, Gmork, med de grønne øjne og den dystre latter.

”På en afsidesliggende nattemørk hede trak mørket sig sammen til en kæmpemæssig skyggeskikkelse. Mørket fortættede sig, indtil det selv i den bælgmørke nat på heden fremtrådte som et sort kæmpelegeme. Endnu var konturerne ikke helt tydelige, men det stod på fire store poter, og i øjnene i det mægtige behårede hoved glødede der en grøn ild.”

Det var rigtig svært at lægge bogen fra mig, da jeg først var begyndt at læse. Uanset hvor gammel man er, kan man ikke lade være med at blive revet med, og gennem humor og spænding bliver læseren ledt gennem alle Den uendelige histories kringelkroge, hvor man bliver underholdt af den ene historie efter den anden, mens man sammen med Bastian får lært det, som julen handler om: at intet ønske og intet objekt i verden kan måle sig med medmenneskelig kærlighed.