Anmeldelse af Svend Åge Madsen: Fremtidsspejl, udgivet på Gyldendal d. 6. november 2020

Anmeldelse af Anna Ramsing Lindhardtsen 

Foto: Anna Ramsing Lindhardtsen

Svend Åge Madsen har endnu engang skabt en roman, hvor den nære fremtid udforskes i mødet mellem teknologi og menneske. Romanen er et interessant led i Madsens forfatterskab, der med et afsluttende noteapparat forbinder steder og karakterer på kryds og tværs af hans tidligere værker, hvilket er ekstra guf for enhver Svend Åge Madsen-fan. Dog gør de mange interne referencer og sammenhænge, at bogen falder sammen som selvstændigt værk.  

I sin nyeste roman Fremtidsspejl præsenterer Svend Åge Madsen os for alt fra det pengeløse samfund i den lokale, fiktive landsby Nøjrup, til oprejste hunde, udstrøget mel som indbrudssikkerhed og en app, der med samme teknologi som en vejrprognose, kan se ind i fremtiden. Madsens legende tilgang til teknologi sætter tingene på spidsen og kræver af os som læsere, at vi tager stilling til de etiske spørgsmål, der dukker op undervejs. 

Tre fortællinger og en fremtidsapp 

Fremtidsspejl møder vi den socialt akavede fysiker Sverre Jun, der bliver hovedkulds forelsket i Juanna, en smuk og udadvendt pige, som sælger billetter i en biografluge. Samme dag som forelskelsen finder sted, forelsker Sverre Jun sig igen; denne gang i den mørke, stille bagerjomfru, Irene, der arbejder i bageren over for biografen. Dette stiller Sverre Jun i et svært dilemma. Hvem skal han vælge? Han ved, at valget vil have stor betydning for hans fremtidige liv, så han sætter sig for, at det skal tages på et oplyst grundlag. Han vil lave en fremtidsapp, et ’fremtidsspejl’, der kan forudsige, hvordan pigerne vil se ud om ét-, fem- og ti år. I et lille lokale i Svend Åge Madsens fiktive medicinalvirksomhed Generos i landsbyen Nøjrup skaber Sverre Jun sin app. I samme by følger vi psykologen Annet, der også har et eksperimenterende projekt i gang. Med fortællingens kraft ønsker hun ’at fortælle menneskene’ ud af deres depressioner ved først at udviske deres hukommelse og derefter erstatte deres negative erindringer med positive fortællinger. I romanens tredje og sidste tråd følger vi forfatteren Mithya, der tager til Nøjrup for at skabe ”et værk der er så åbent og komplekst at det er i stand til at generere sig selv, hele tiden udvikle sig”. Det er netop et sådant åbent og komplekst værk, Svend Åge Madsen selv har skabt med de mange slutnoter og referencer, som Fremtidsspejl bæger præg af. Således får man en fornemmelse af, at der ikke er langt fra den fiktive forfatter Mithya til Svend Åge Madsen, når Mithya i en samtale med en såkaldt fodnoteekspert fortæller: 

”Her hævdede min ledsager at vi bildte os ind at opleve tiden lineært, men i virkeligheden var der hele tiden forestillinger om fremtiden der blandede sig, henvisninger til andre steder, andre tider, erindringer om fortiden. Fodnoter kunne være en god måde at henvise til dette univers af andre tider, steder, sammenhænge”

Et virvar af slutnoter og sammenhænge 

Det gælder om at holde tungen lige i munden, hvis man ikke blot skal finde rundt i romanens tre sammenfiltrede handlingsforløb, men også ønsker at forstå sammenhænge og referencer til Svend Åge Madsens andre værkers karakterer og begivenheder. Jeg vil tro, at slutnoterne for en vellæst Svend Åge Madsen-fan er en fantastisk gimmick, men for førstegangslæsere vil en stor mængde forståelse gå tabt. Selv har jeg kun læst Madsens seneste udgivelse Enden på tragedie fra 2019, som han heftigt refererer til, og det har været en klar fordel at have den som baggrundsviden. Madsen har i Fremtidsspejl skabt et værk, der åbner sig så meget op mod hans tidligere værker, at det ender med at lukke sig om sig selv. Det kan både virke dragende og fascinerende, men også forvirrende og uselvstændigt. For mit vedkommende virker det på begge måder. I hvert fald giver det mig en lyst til at dykke yderligere ned i forfatterskabet, og jeg kan ikke andet end at tage hatten af for det univers, Madsen har skabt. Dog er Fremtidsspejl ikke den første Svend Åge Madsen-roman, jeg ville tage ned fra bogreolen, hvis jeg skulle bevæge mig ind Madsens univers for første gang.