Anbefaling af Yan Lianke: De fire bøger. Udgivet på forlaget Gyldendal d. 28. september 2018.
Oversat af Susanne Posborg.

Anbefalet af Imone Dahl

Foto: Imone Dahl

De fire bøger er et imponerende indblik i en side af den kinesiske historie, der foregår i en ikke så fjern fortid. Romanen finder sted i en arbejdslejr for intellektuelle under Formand Maos reformbølge i 1958-59. Her er intellektuelle tvunget til at gennemgå et genopdragelsesprogram for at genskabe deres revolutionære iver. En dag rammer uvejret, hungersnøden indtræder, og de indsatte bliver ladt til sig selv og må kæmpe for at overleve.

Yan Lianke er en kinesisk forfatter, der på kritisk vis skildrer indenrigspolitiske forhold i Kina. Denne gang belyser han en mørk periode i kinesisk historie, nemlig Formand Maos økonomiske reform ”Det store spring fremad”, hvor der sættes fokus på at optimere høst og stålproduktion i Kina. De fire bøger er en fremstilling af livet for de mange intellektuelle, der blev sendt til genopdragelse i kinesiske arbejdslejre, hvor de ved at bedrive manuelt arbejde skulle genvinde deres reaktionære iver. Romanen følger Humanisten, Teologen, Forfatteren og Musikeren og hvordan de – ligesom mange andre intellektuelle – oplevede genopdragelsen.

Livet i Z99

Romanens handling foregår i genopdragelseszonen 99 – forkortet til Z99 – der er én blandt mange kinesiske fangelejre. Her fremstilles en hverdag, der består af hårdt fysisk arbejde i markerne og at smelte stål. For at bibeholde lov og orden får de indsatte meningsløse udmærkelser fra fangevogteren, der bliver kaldet Barnet. Udmærkelserne fungerer som et instrument til, at de intellektuelle gør, som han siger. De kan opnå små røde udklippede papirblomster, hvis de gør deres arbejde godt, eller hvis de angiver medfangers kriminelle aktiviteter. Det kan være alt fra hor til at besidde bøger, der ikke står på listen over godkendte værker. Hvis man optjener nok blomster, kan man forlade genopdragelseszonen og komme hjem til familien. For de intellektuelle går tiden derfor med at opføre sig eksemplarisk ved at dyrke jorden og smelte stål, samtidig med at alle fanger overvåger hinanden. Som læser bliver man revet med ind i denne verden, hvor man både håber og frygter, at de forskellige indsatte opdager hinandens kriminelle aktiviteter, fordi man er nysgerrig efter, hvad konsekvensen bliver. Romanens styrke er, at man – ligesom de indsatte – bliver opslugt af belønningssystemet, som de fire hovedpersoner på forskellig vis navigerer rundt i.

Den brutale hungersnød

Efter en antropologisk indgang til livet i Z99, hvor læseren følger de fire hovedpersoners kampe med og mod systemet, rammes zonen af et voldsomt uvejr, der ødelægger høsten, og en hungersnød udbryder. Denne del af romanen river læseren ud af hverdagen og skildres i en brutal realisme. Der er detaljerede beskrivelser af, hvordan de intellektuelle kæmper for at holde sig i live, og hvordan de en efter en må give efter for katastrofen. Overlevelsen bliver ikke lettere af, at en isvinter indtræder, og de mange udsultede indsatte har ingen energi at stå i mod med. I denne undtagelsestilstand er de indsatte villige til at gøre, hvad som helst for at få næring. Lianke fremstiller nådesløst, hvor svært det er at forblive etiske mennesker, der tager afstand til kannibalisme, når alternativet er sultedøden. De stadig levende indsatte ved godt, at de mister en del af dem selv, hvis de overskrider grænsen og spiser kødet fra deres omkomne medindsatte. Men når kroppen er ved at give efter, og der intet mad er at opspore i miles omkreds, er det svært ikke at spise de kalorier, der ligger over det hele i form af menneskekød:

”Lugten af røg og stanken af kogende råt kød hang i luften. Ingen sagde et ord. Alle sad for sig selv på lang afstand af hinanden, som om man på denne måde kunne skjule for alle andre, at det var menneskekød man kogte, og de derfor heller ikke kunne vide, hvilken forfærdelig synd man begik.”

De fire bøger er til læsere, der er nysgerrige efter at kende mere til en forfærdelig side af kinesisk historie. Lianke er dygtig til at fremhæve mennesket i fortællingen og dets bevæggrunde for at handle, som det gør. Samtidig viser han, hvor villige mennesker er til at tilpasse sig et system, der giver dem et håb om frihed, uanset hvilke etiske konsekvenser de må efterleve for at imødekomme systemets mange krav. Lianke skriver med stor præcision om et Kina, der konstant presser grænserne for at udvinde jordens ressourcer, og hvor mennesker i alle hierarkiske led indfanges i et udmærkelsessystem, der er baseret på varm luft.