Anmeldelse af Ida Holmegaard: Look, udgivet på Rosinante d. 7. februar 2020.

Anmeldt af Anna Rosenbæk Fynbo

Foto: Anna Rosenbæk Fynbo

Ida Holmegaard føler sig frem i teksten, nærmest som når man rører ved og føler på et stykke stof. Look består af en række personlige tekster og kulturelle læsninger af tøj, der minder om essayets stil og refleksivitet.

Look åbner med et citat fra Virginia Woolfs Orlando. Det lyder således:

”Meget støtter derfor det synspunkt at det er klæder der bærer os og ikke os der bærer dem”.

Look handler netop om tøj – tekstilernes taktile fornemmelse og den kultur, der omgiver os, når vi vælger, hvad vi tager på. Bogen bevæger sig mellem et personligt spor, hvor fortælleren har arbejdet for meget og derfor har fået stress, og et spor, hvor Holmegaard analyserer og fortolker tøjets kultur og historie. De dele af bogen, der beskæftiger sig med tøjets kulturhistorie, ofte også i en popkulturel kontekst, er uden tvivl de mest interessante elementer, og Holmegaard analyserer og fortolker meget intelligent og energisk på beklædningens kulturhistorie. At interessere sig for mode og tøj er ikke hverken overfladisk eller staffage, og Ida Holmegaard går til tøjet med en stor nysgerrighed.

Modens magtudøvelse

Særligt de seneste år har der været et øget fokus på, hvor og hvordan tøj bliver produceret. De billige og etablerede mærkers tøj produceres ofte i Asien, hvor der arbejdes til en meget lav løn og under meget kritisable arbejdsforhold. Det er den såkaldte Fast Fashion, der er under kritik, og der rejser sig i højere grad en diskussion omkring kvalitet overfor kvantitet, når man klæder sig på. Look beskæftiger sig med den diskussion. Den vestlige tøjforbrugers ønske om at være smart og in – at have et look – sker ofte på bekostning af de mennesker, der syer på tekstilfabrikkerne. Ida Holmegaard citerer kunstneren Helen Haejin Cho, der skriver, at:

”Arbejdets usynlighed, som er gemt i sømmene i vores tøj, vidner om den vestlige kulturs manglende evne til at forbinde produktet til arbejdet eller arbejderen”.

Blot den måde, som tøjet er konstrueret på, bliver et billede på den magtubalance, der er mellem forbrugeren og producenten. Hvis man gerne vil beskæftige sig med tøj og tekstil i et nutidigt perspektiv, er den ubalance netop essentiel at inddrage. Holmegaard beskriver i Look meget begavet, hvordan det at vælge at tøj som vestlig forbruger ikke er en uproblematisk størrelse.

At se på andre og at blive set på

Ida Holmegaard har i Look et meget observerende blik på sin omverden, og hen analyserer på sin egen og andres fremtræden i verden. Bogen udfordrer også kønnet som binært, og zoomer ind på jakkesættet samt nederdele til mænd, der i mange år har været lige ved at slå igennem mainstream (vi venter stadig). Tøj er et sted, hvor man kan udfordre en kønsopfattelse og til en vis grad, hvordan andre opfatter én. Fortælleren må dog hen ad vejen indse, at:

”Så meget magt får jeg aldrig over læsningen af mig, min krop eller mit udtryk”.

Bogen bliver således en dobbeltbevægelse – som også udtrykkes i titlen Look – mellem fortælleren, der læser andres udtryk, både sine venner og figurer fra litteraturen og popkulturen, samt ønsket om at kunne definere sin egen fremtræden og sin egen fortælling velvidende om, at det ikke kan lade sig gøre. At klæde sig på er således bevidstheden om, at man har et blik, der ser ud mod verden, men at verden også ser tilbage.