Anbefaling af Haruki Murakami: Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe, udgivet på forlaget Klim, den 22. maj 2009.

Oversat af Mette Holm.

Anbefalet af Ninna Schrøder

Foto: Bogens forside // klim.dk

Haruki Murakamis bog Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe er for alle, som er interesseret i at vide mere om hemmeligheden bag Murakamis store succes, som forfatter og maratonløber. Bogen er på én og samme tid en manual til at holde sig sund og til at skrive; en biografisk skildring af Murakamis liv, og en beretning om de refleksioner han gør sig om livet og om det at løbe.

Drømme går i opfyldelse

Det har været en stor oplevelse at læse Haruki Murakamis forholdsvis korte bog: Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe. I en ærlig og humoristisk tone beskriver han sine kampe med at løbe, såvel som at skrive. I starten af bogen introduceres læseren for den unge Murakami, som arbejder hårdt på sin drøm om en jazzklub i Japan. Det at drive en forretning falder ham ikke naturligt, men med hjælp fra sin kone og hendes sans for det økonomiske blomstrer klubben og bliver en succes. Selvom der er ting, som Murakami har svært ved, så klarer han sig alligevel, fordi han, som han selv siger, er en arbejdshest. Han knokler for det, han tror på, og derved får han sine drømme metodisk opfyldt. Først drømmen om at blive klubejer, derefter forfatterdrømmen, og til sidst drømmen om at gennemføre et 100kilometers maraton.

En nådesløs stålsathed

Murakami møder gang på gang de forskellige udfordringer med en nådesløs stålsathed. Da det går op for ham, at han gerne vil være forfatter, tilpasser han sig denne nye livsstil og sætter sig selv et nyt mål. Han siger farvel til de lange aftenvagter og lukker klubben for bestandigt. Derefter begynder han at skrive på fuld tid. For at holde sig i form begynder han at løbe, og også denne udfordring går han i møde med en stålsat vilje. Nætterne bag tastaturet bliver skiftet ud med tidlige morgener med løbeskoene på, og han begynder at gå tidligt i seng. Selvom han undervejs bliver udsat for den såkaldte ”runners blue” depression, fortsætter han religiøst og løber hver dag, indtil han genfinder gnisten. Han sætter sig mål for, hvor mange kilometer han skal løbe om måneden, og han opnår dem. Dermed kan man sige, at Murakami ikke giver op, selv når der er bump på vejen og han løber med en vis disciplin. Murakami gennemfører en masse fantastiske løb og skriver den ene bestseller efter den anden. Han gør dette med en ydmyg selvfølgelighed, og en stærk tro på sig selv.

Lysten driver værket

På den måde kommer man bagom facaden på en af verdens største forfattere og får et unikt og inspirerende indblik i hans løbeteknikker. Han skildrer hovedsageligt de metoder og strategier, som han bruger, når han skal løbe maraton, men igennem disse refleksioner over løbeturene på landevejene begynder han også at reflektere over, hvordan han arbejder med at skrive:

”Når jeg har lyst, løber jeg hurtigt, og når jeg gør det, løber jeg i kortere tid, således at jeg kan tage min opstemthed med mig til næste dag. Det er den samme teknik, jeg bruger, når jeg skriver lange romaner. Jeg holder op med at skrive, mens jeg stadig har lyst til at skrive videre.”

For at holde sig i gang og undgå at rende ind i for mange skriveblokader og blokader i livet er det essentielt for Murakami at “stoppe mens legen er god”. Denne lommefilosofi gjorde et stort indtryk på mig. Jeg kan sagtens nikke genkendende til, at idéen om at fastholde et ”flow” også indebærer, at man stopper op, mens man stadig kan mærke, det nok vigtigste af alt, lysten. Murakamis bog er på denne måde en inspirerende filosofisk refleksion over, hvordan lysten skal drive værket, men kun hvis man er et hundrede procent engageret. Jeg vil derfor anbefale Murakamis Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe, hvis man gerne vil vide, hvordan stort engagement og stålsathed tager sig ud.