Et vindue ind til den sanselige verden

Et vindue ind til den sanselige verden

Et vindue ind til den sanselige verden

Anmeldelse af Josefine Klougart: New Forest, udgivet på Forlaget Gladiator d. 24. november 2016

Anmeldt af Imone Dahl

Foto: Bogens omslag / forlagetgladiator.dk

New Forest er et stykke litteratur, der virkelig formår at aktivere sanserne ved at fremvise små nuancer i tilværelsen, som man ikke ser med det blotte øje. Naturens væsen, og de mange komplicerede følelser mennesker imellem, stilles til skue på impressionistisk vis, hvor der gang på gang skabes øjebliksbilleder af livet, som giver en enorm sansemættet læseoplevelse.

Øjebliksbillede på øjebliksbillede

Allerede på den første linje i romanen bliver Josefine Klougarts specielle skrivestil blotlagt. Værket starter uden introduktion, men med mange forskellige sanselige iagttagelser, som fortsætter igennem hele værket. Et eksempel på hendes skrivestil er denne beskrivelse af en kat:

”Halen lå fladt og lige hen ad marmorbænken. Striberne i dens pels var flimrende som blikstille vand man kaster en sten i, ringe der bevæger sig fra et centrum, lys afbrudt af mørke afbrudt af lys.”

Stilen er præget af mange sammenligninger, og dermed bliver der ekstra mange sansninger, idet en stor del af øjeblikkene netop beskrives igennem andre øjebliksbilleder. Værket forærer konstant læseren nogle iagttagelser, der nærmest er som små fotografier af stedet og stemningen – som følge af dette, og den særlige fortælleteknik, minder romanens stil meget om impressionismen.

Selve narrativet kan være svært at følge med i, fordi det netop er skrevet i denne sanselige stil, hvor fortællerens iagttagelser og tanker fylder mere end det konkrete narrativ. Således er det også til tider svært at regne ud, hvem fortælleren er, da der skiftes mellem tre af slagsen; en lille pige, en kvinde i 30’erne og en ældre kvinde. Læseren må følge med så godt som vedkommende kan, da man ikke får nogen introduktion til, hvem af de tre fortællere, der beretter i de enkelte passager – ofte kan man dog hurtigt se det ud af konteksten. Læseren må være tålmodig og acceptere, at dette værk skal læses for sine imponerende iagttagelser og meget ærlige tanker, fremfor et hæsblæsende narrativ. Det er det sproglige fokus og den detaljerede stil, som bærer dette værk, for disse formår at illustrere følelser og sindsstemninger på en naturlig måde.

Ærlighed i lidt for lang form

De imponerende sproglige billeder, der er en stor del af New Forest, er virkelig smukke og meget lyriske i deres udformning – der står meget imellem linjerne. Dog bliver læsningen også lidt en gentagelse af de mange sansninger, idet romanen er 700 sider lang. Den yderst smukke stil bliver dermed også lidt for langtrukken, fordi man meget hurtigt fyldes op af alle disse billeder, og dermed ikke kan nyde de næste mange, som kommer i en lind strøm. På den måde bliver læsningen hurtigt en smule ukoncentreret, fordi man trods mætheden læser videre, nu hvor romanen er så lang som den er.

Men selvom jeg kritiserer romanen for dens lange længde, er Klougarts skrivestil i New Forest dog værd at stifte bekendtskab med, særligt fordi mange af hendes billeder er så ægte. Jeg vil fremhæve et citat, hvor en af fortællerne er på ferie med sin kæreste. Deres forhold er lettere problemfyldt, og dette illustrerer Klougart igennem beskrivelser som denne: ”F. rakte mig sin hånd og jeg tog den som en gave man ikke ved hvad man skal stille op med.” Det er beskrivelser som denne, der gør New Forest til et levende værk, der beskæftiger sig med ægte følelser.

Et andet sted i værket, jeg vil udpege, er det kapitel, der hedder ”Ligklædt”. Her følger vi den ældre kvinde, hvis følelser og sindsstemning rummer en oprigtig sorg over hendes syge mand. Dette sted i romanen er let at forholde sig til, og samtidig så uendelig komplekst, da det både omhandler kærlighed, sygdom og død. Disse ting binder Klougart smukt sammen, og det er sådanne komplekse følelser, der giver New Forest tyngde og læseren stof til eftertanke.

På trods af den langsomme stil, har New Forest rigtig mange kvaliteter, herunder sproget, men især læserens oplevelse af nogle meget ærlige fremstillinger af kærlighed, død og familie. Dette er en meget overordnet beskrivelse af romanen, men netop fordi den har et så ukonkret narrativ, er det svært at være mere præcis omkring bogens handling – til gengæld er fremstillingerne af værkets temaer ganske klare og sigende; New Forest tør illustrere en melankolsk indgang til døden, men også til kærligheden og familien, og det er denne tilgang, der er med til at gøre romanen så ærlig.