Anmeldelse af Helle W. Boysen: Skæve Eksistenser, udgivet på Skriveforlaget d. 16. januar 2020

Anmeldt af Henriette Schmidt

Foto: Henriette Schmidt

Kasper er en succesfuld racist, Lauritz er så klog, at folk dør af det, og Irma… Irma er i sandhed et ondt geni. Helle W. Boysen, bedre kendt som tatovøren Miss Roxy, debuterer med en yderst underholdende novellesamling. Skæve Eksistenser indeholder 16 finurlige historier, der alle handler om en (overraskende) fordel eller ulempe.

Alle historierne i Helle W. Boysens novellesamling handler om henholdsvis en fordel eller en ulempe. Det er meget nydeligt skitseret i bogens kapiteloversigt, hvor de første otte historier har en sælsom fordel, som f.eks. ”Det er ikke det ydre – fordelen ved at være grim” og de næste otte med en lige så sælsom ulempe. De små humoristiske historier skubber alle fordomme til side med hjælp fra de forskellige hovedkarakterer, som enten opdager bagsiden af medaljen eller et held i uheld. De fleste historier udfolder sig i Danmark, hvor man bl.a. kan læse om tykke Egon og Vera, hvis historie ender langt lykkeligere end alle deres slanke vennepars. Eller om Georg, der trods sin lottogevinst på 600 mio. mister noget, der ikke kan købes for penge.

Sprog, der vækker minder

Som nævnt tidligere er Skæve Eksistenser langt fra uden humor (ofte den sorte slags), og den er fuld af både fuldstændig almindelige og super originale karakterer. Boysens morsomme sprog er tydeligt inspireret af dem, som Boysen kalder sin ungdoms samfundsrevsere: Finn Søeborg, Klaus Rifbjerg og Leif Panduro. Mange af de beskrivelser, der fik mig til at trække på smilebåndet, ledte da også tankerne hen på bl.a. Panduros Rend mig i traditionerne fra 1958.

Min måske yndlingshistorie i Skæve Eksistenser handler om Irma og fordelen ved at være grim. Irmas eksistens er ikke kun skadelig for øjet, men også for helbredet. Stakkels Irma blev nemlig tabt adskillige gange som barn, og det har ikke kun givet hende et Frankenstein-udseende, men formentlig også rystet et par skruer løs. Irma har nemlig sat sig for at straffe folk, som hun selv er blevet straffet for sit udseende. Der er bare det, at Irma ikke nødvendigvis straffer dem, der fortjener det, men i særdeleshed dem, hun kan ramme hårdest. På trods af de til tider tragiske udfald, er det svært ikke at more sig over Irmas opfindsomme og ondskabsfulde tilgange:

”Mange gange var det fars eller mors dreng eller pige fra Charlottenlund – dem gad hun ikke have med at gøre, de fik alligevel bøden betalt af deres forældres sekretær. Nej, den spændende jagt var at udse sig de unge på SU, eller de gamle, der ikke overholdt tiden, hvor de ikke måtte køre med bus eller tog.”

Anderledes på alle måder

Selvom den humoristiske tone ofte går igen, er historierne langt fra ensformige. Det er nemlig ikke kun de skæve karakterer, eller deres tilhørende historie, der afviger fra hinanden, men også selve stilen. Boysen holder sig på ingen måde kun til 1. eller 3. persons fortæller eller til at skrive i en bestemt tid. I bogens første historie blander hun endda det hele, da hovedkarakteren Kasper er fuld, og man som læser oplever hans forvirrede tilstand gennem det skiftende sprog:

”Jeg er sgu ikke så fuld, at jeg ikke kan regne. Lad mig se – hovsa – han var nær faldet over gadeskraldespanden, nu nøjedes han med at vælte den. Samtidig inkasserede han et stort blå/lilla mærke på hoften, som han sikkert ville udlægge som et drabeligt slagsmål i morgen (og som han selvfølgelig havde vundet).”

Derudover kan man i novellesamlingen gå fra en historie, der udelukkende består af dialog, til en poetisk underliggørelse af en handicappet pige. Som læser får man en fornemmelse af, at Boysen simpelthen har skrevet lige præcis det, hun havde lyst til at skrive om, i den stil hun havde lyst til at skrive det den dag. Man er med andre ord sikret en alsidig og aldrig kedelig læseoplevelse.

Alvorlig sjov

Hvis man holder af lidt sort humor, tør jeg godt love, at Skæve Eksistenser vil levere et smil på læben. Men novellesamlingen har også sine alvorlige sider og belyser flere samfundsproblematikker, der gang på gang får vores karakterer i fedtefadet. Velfærdsstaten bliver i den grad synliggjort, og mens man læser om hvor bøvlet det er at få kontanthjælp, bliver man samtidig mindet om, hvor heldige vi er, at dette overhovedet er en mulighed. Skæve Eksistenser er en lille men bred bog, der viser (af og til lidt ekstremt), hvordan det hele kan køre derudaf og stadig ende skævt. Og omvendt.