Forfatterportræt af Geir Gulliksen: Se på os nu udgivet på C&K Forlag d. 12. april 2019 og Historie om et ægteskab udgivet på samme forlag 2017.

Se på os nu er oversat af Rolf Stavnem.

Historie om et ægteskab er oversat af Sara Koch.

Af Imone Dahl

Fotograf: Imone Dahl

Den norske forfatter Geir Gulliksen er dygtig til at fremstille kærligheden, men han er uhyggelig dygtig til at vise, hvor ufattelig lidt der skal til, for at kærligheden går i stykker. Utroskab er et stort fokus i hans forfatterskab, hvor han både viser jalousi, forelskelsens galskab samt heftigt og beskidt begær.

Den norske forfatter Geir Gulliksen slog for alvor igennem på den danske scene, da han blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i 2016 for sin roman Historie om et ægteskab. Romanen omhandler Jons forsøg på at forstå, hvorfor hans og Timmys ægteskab gik i stykker – både i forhold til hendes affære, men også hans opildnende og atypiske sexfantasier om hendes utroskab. Nu er Gulliksen aktuel igen med romanen Se på os nu, der ligeledes omkranser ægteskab og utroskab, dog udforsker han emnet på helt anden vis denne gang. I denne roman bliver forelskelsens altoverskyggende væsen udfoldet, men også hvor ødelæggende det kan være for et ægteskab, når det ikke er ens kone, man forelskes i.

Det familiære på kryds og tværs

Gulliksen har et bredt forfatterskab bag sig med både essays og børnebøger, men jeg vil imidlertid kun fokusere på hans romaner i dette portræt. Gulliksen arbejder i høj grad med de samme temaer i Historie om et ægteskab og Se på os nu, hvor han illustrerer, hvor meget der egentlig er at snakke om, når det kommer til kærlighed. Men hans romaner illustrerer i ligeså høj grad, hvor tæt beslægtet kærlighed er med andre følelser, heriblandt forelskelse, jalousi, samt forbudt begær, og hvordan disse følelser nemt kan føre til utroskab. Hans to romaner omhandler det nære, hvor han går helt tæt på det familiære og de dynamikker, der findes der. Det kan lyde banalt, men på grund af sproget i romanerne bliver det imidlertid ikke ren dagligdag. Gulliksens sprog er nemlig poetisk, dog på en underbetonet og realistisk måde, der fungerer rigtig godt til disse hverdagslige problemstillinger. Han får dem fremstillet på en sådan måde, at man som læser bliver revet med ind i disse jævne problemer, der er så tæt på det normale liv, at det vækker genkendelse.

Forelskelse og utroskab

I Se på os nu udforsker Gulliksen blandt andet forelskelse og hvor altoverskyggende den er, og samtidig hvor ødelæggende denne følelse kan være, når forelskelsen ikke er vendt mod sin partner. I romanen bliver forelskelsen fremstillet som en form for galskab. Den tager mere og mere over og fravrister hovedpersonen Hans al logik, idet han eksempelvis ender med at rationalisere sig frem til, at hans affære med den 20 år yngre kvinde Harriet, faktisk er godt for hans ægteskab. På den måde forsøger han at dæmme sin sorte samvittighed med et voksende selvbedrag:

”[…] det var godt for Ingunn, at Hans havde mødt Harriet, det var godt for dem som ægtepar, at han skulle møde Harriet igen og klæde sig af sammen med hende.”

Som læser er man med på sidelinjen, mens Hans kommer på dybere og dybere vand og mister kontrollen over sig selv, sit begær og over sit ellers lykkelige ægteskab. Forelskelsen gør, at Hans ændrer sig lidt efter lidt. Blandt andet påtager han sig nogle af de interesser, som Harriet har. Det bemærker han ikke selv, men det gør hans kone Ingunn, hvis tanker vi får adgang til via et perspektivskift et stykke inde i romanen. Det giver et frisk pust til fortællingen, for så bliver problemstillingen belyst fra flere sider, og på den måde kommer man som læser endnu længere ind under huden på fortællingen.

Seksuelle fantasier og utroskab

I Historie om et ægteskab er det også utroskab, der bliver kærlighedens endeligt. Her starter romanen lettere atypisk med, at den mandlige hovedperson Jon spørger Timmy, hvad der kom imellem dem og deres kærlighed. Hun kan imidlertid ikke svare og dermed bliver det Jons efterrationaliseringer og formodede ideer om hendes utroskab, der bliver romanens omdrejningspunkt. Det er et noget alternativt fortællesynspunkt, at den forladte forsøger sig med at forklare, hvordan Timmy blev så forført, at hun til sidst fravalgte deres ellers lykkelige ægteskab. Dette fortælleperspektiv er ret unikt, fordi det også skaber en mærkværdig stemning i romanen. Jon forsøger således at fortælle deres historie, men med det fortælleperspektiv gør han sig også herre over de situationer, han ikke er en del af. Dermed bliver romanen Jons forsøg på at kontrollere fortællingen, og af den grund kommer han ikke til at fremstå som et offer. For Jon er langt fra perfekt, og hans mærkværdige seksuelle fantasier viser sig at spille ind i ægteskabets forlis. Han bliver nemlig seksuelt opstemt af, at få Timmy til at forestille sig, hvordan det ville være at være sammen med en anden mand. At hun er ham utro. Dermed bliver Jons fantasier et ekstra skub i retningen mod utroskab, og til sidst giver Timmy efter og lader sig forføre af sit nye mandlige bekendtskab. Jon troede, at deres ægteskab ville kunne holde til affæren, men Timmy er ikke enig, og derfor resulterer affæren i, at hun vender sit ægteskab med Jon ryggen.

Gulliksens forfatterskab kommer så tæt på den forliste kærlighed, at det gør ondt. Han beskriver begæret og jalousien så detaljeret, at man som læser oplever disse følelsers magt over karaktererne, og hvor svært det er ikke at blive revet med. På den måde er romanerne eminente til at udtrykke det intime – men også bagsiden deraf. Søger man bøger, der udforsker den forliste kærlighed, er Gulliksens romaner et oplagt læsemål, men de er samtidig ikke typiske kærlighedsromaner – for gennem sproget og fortællestilen formår Gulliksen at få det trivielle til at blive litterært.