Håb og udmattelse i Folkerepublikken

Håb og udmattelse i Folkerepublikken

Håb og udmattelse i Folkerepublikken

Anmeldelse af Yu Hua: Fortællingen om dengang Xu Sanguan solgte sit blod, udgivet på forlaget Klim d. 1. september 2016

Anmeldt af Mathias Bernbom Andersen

Foto: Bogens omslag / klim.dk

Fortællingen om dengang Xu Sanguan solgte sit blod er en simpel, men ekstremt effektiv roman. Yu Hua digter en intens historie om almindelige mennesker, desperation og livet i Kina under Mao Zedong.

Sidste december udkom Yu Huas roman At leve (1992) på dansk, og udgivelsen blev mødt af himmelragende gode anmeldelser. I sidste måned kom så Huas ”andet” mesterværk fra 1995, og man kan kun tænke, at den fortjener en lignende modtagelse. Det er både tilgængelig læsning og en storslået bog.

Det er historien om Xu Sanguan og hans kone Xu Yulan, der stifter familie og holder husstand på deres beskedne lønninger fra den lokale silkemølle. Den ene uddeler silkepubber, den anden frituresteger i fabrikskantinen. Inden længe stiller både familiære og nationale kriser sig dog i kø, og for at få så meget som vælling på bordet derhjemme, begynder Xu Sanguan at sælge sit blod på hospitalet. Det har han gjort før, dog aldrig i så store mængder som nu, og det, der følger, er en beretning, som er lige dele sentimental, desperat og tragikomisk. Jo værre tingene bliver, jo mere af sit hjerteblod må Xu Sanguan nemlig klemme ud hos ”blodformanden”. Og ulykkerne vil ingen ende tage.

Et blodigt tidsbillede

Familiens historie foregår i det landlige Kina i den anden halvdel af det 20. århundrede – og det indebærer en række nedture. I periferien opstår Maos Folkerepublik, reformerne skaber hungersnød, og i 60’erne kommer kulturrevolutionen til landsbyen med store ”kritikmøder” i gaderne. Her bliver kapitalister, prostituerede og tilhængere af ”den gamle orden” udstillet og ydmyget. Også Xu Yulan, som nu er mor til tre drenge, bliver trukket ind i manegen for sin utroskab (selvom det mere tyder på, at hun er blevet voldtaget), og det lille landlige samfund forvandles til en ubarmhjertig retssal, hvor naboerne skiftes til at stille hinanden til skue.

Romanen udvider sig fra familiekrønike til tidsbillede. Den bliver en beretning om de fornedrende længder, som den enkelte må gå til for at overleve under det kommunistiske diktatur i Kina. Og ikke nok med, at landets klima er ubarmhjertigt– først er der bagende varmt, så er der isnende koldt – institutionerne er ligeledes kolde og maskinelle, og funktionærerne er korrupte.

Knivskarp skønhed

Under læsningen forelsker man sig i det simple sprog, der ledsager den barske historie. Hua bringer læseren til følelsesladede højder, men han gør det på en meget koncis måde. Stilen er kortfattet og konstaterende, aldrig patetisk, og Hua bruger kun, hvad han har brug for. Han lader det enkle tale for sig selv, og heri gemmer der sig en særlig skønhed.

En skønhed, som for eksempel kryber ind på én, når landskabet endnu engang bades i solnedgangens farver. Det er som et genskin fra Maos plakater, hver gang det beskrives, men også en mystisk påmindelse om tiderne, der er i vente. Der er både frygt og fortrøstning i Yu Huas blodrøde landskaber.

Med oversættelsen af Fortællingen om dengang Xu Sanguan solgte sit blod har vi altså fået en tilgængelig og smuk roman på dansk. Et poetisk familieportræt fra en forfatter, som selv voksede op under kulturrevolutionen i Kina, og en uprætentiøs behandling af kranke skæbner under diktaturet – med daglige udmattelser og håbefulde nætter.