Håndbog til lidelsens digtning

Håndbog til lidelsens digtning

Håndbog til lidelsens digtning

Anmeldelse af Michel Houellebecq: At holde sig i live – og andre tekster, udgivet af Vinter Forlag d. 11. november 2020.

Anmeldt af Maiken Gadegård Sørensen.

Foto: Maiken Gadegård Sørensen.

At holde sig i live – og andre tekster er en samling af de første spadestik til Michel Houellebecqs forfatterskab. Det er en håndbog til den Huellebeqcske poetik både for digteren og læseren, der med sit spydige sprog lægger an til litteratur i brydekamp med samfundet. 

Alle bogens essays stammer fra 1990’erne, men selvom de er skrevet tidligere end forfatterens velkendte romaner, så er de meget mere end en teaser til forfatterskabet. Romanen er legepladsen, hvor Houellebecq udfolder sine ideer gennem bidende observationer af samfundet, og essayene er selve grundsætningen i hans poetik. Titelessayet er skrevet som en henvendelse til forfatterspiren og er i sit sprog nærmest højtideligt, idet Houellebecq pålægger digteren at være en lidende figur, der skal inkarnere alt det, som er grimt og forkasteligt i samtiden:

”I er rige. I kender Det Gode, I kender Det Onde. Undlad aldrig at skelne mellem dem; lad jer ikke fange ind af tolerancen, vor tids skamplet. Poesien er i stand til at etablere definitive moralske sandheder. I bør hade friheden af alle kræfter.”

Samtidsiagttagelserne er som altid hos Houellebecq sat på en syleskarp spids. Digteren skal skrive om lidelsen og de mørke afkroge af samfundet, vi lukker øjnene for. Digteren skal være morale i et rådnende samfund: en hellig parasit. I denne henseende passer det højtidelige sprog sig godt, men jeg må ærligt indrømme, at jeg klart foretrækker Houellebecq, når han er nede i smudset og agerer parasit.

Samfundslede og sortsyn

Ud over de højstemte digterhenvendelser, så er der også essays, som i små scenarier beskriver samfundsleden så frigidt, som kun Houellebecq kan det. Igennem hans kritiske blik analyseres formålet med at feste f.eks., som en akt, der skal ”få os til at glemme at vi er ensomme, ulykkelige og skal dø” og menneskelige relationer reduceres til talrækker for tiltrækning, pris og kvalitet. I essayet ”At tage kontrol over telefonnetværket” får vi for alvor en forsmag på de romaner, der på dette tidspunkt er i vente fra forfatteren. Her bliver markedssamfundet, som Houellebecq kalder det, beskrevet i det der må have været optakten til online dating, hvor tiltrækning medieres gennem de få bogstaver og numre, som udgør datingprofilens korte introtekst. Dette essay kan sagtens læses, selvom man ikke er bekendt med Houellebecq, dog gør resten af værket sig nok bedst, hvis man allerede sætter pris på hans romaner og ønsker at dykke endnu dybere ned i forfatterskabet. Det er et udmærket lille værk, der åbner op for litteraturens vigtige rolle i samfundet, men meget mere end det bliver det ikke.