Anmeldelse af Jørgen Leth: Mine helte, udgivet på Gyldendal 29. maj 2015

Anmeldt af Cecilie Pind Andersen

Foto: Bogens omslag / gyldendal.dk

I sit nyeste erindringsværk, 4. bind i serien Det uperfekte menneske, spinder Jørgen Leth små, personlige portrætter af sine helte; de mennesker, der gennem livet har fascineret og inspireret ham – fra jazzmusikere, filmmagere og dansere til cykelryttere og haitiske skurke.

Den kunstneriske altmuligmand Jørgen Leth har været forbi digtning, essays, film og cykelløb. Mine helte fungerer som en opsamling af erindringer, der strækker sig på tværs af hans liv og kunstneriske virke. Bogen er bygget op af et kort forord efterfulgt af Leths beretninger om sine 47 helte.

Definitionen af ”en helt” er bred og relativ. De lyser op i mørket, men de kan også tage form af skurke med dæmonisk karakter. For Leth skaber helte orden i hans liv, de fungerer som spejle og inspiration for ham. Gennem hans erindringer berettes om alt fra korruption og likvideringer til eksperimenterende happening-kunst i New York, antropologisk feltarbejde i Papa New Guinea og ”ting i Haiti, der minder om den mørke middelalder. Uforklarlige fænomener” (s. 186).

Leth opbygger et lille univers om hver af de meget forskellige personligheder skabt af fakta, anekdoter og fortællinger om heltens værker, succeser, derouter, særegenheder og kendetegn – alt sammen med et personligt twist. Viften af personer, professioner og livsstile er bredt repræsenteret med alt fra antropologer, skuespillere, musikere, filminstruktører, forfattere, danserinder til diktatorer, krigspiloter, generaler og cykelryttere. En overvægt af de udvalgte har skabt sig en kreativ karriere som fx maleren Per Kirkeby, popkunstneren Andy Warhol, filminstruktøren Michelangelo Antonioni og digteren Inger Christensen, sidstnævnte en ”attraktiv og mystisk kvinde” (s. 225) ifølge Leth.

Fælles for Leths helte er deres passion for deres professioner; en umage, en skævhed og en kreativitet. Alle nærer de en kærlighed til det sanselige, ligesom de udøver en nærværende, nyskabende og original modighed i deres profession og i deres væren i verden. De har på forskellig vis tændt en ild i Leth: ”Nysgerrigheden er jo det, der driver mit værk. Jeg er glad for at se nye ting, nye forhold. Det startede der med flagene på Aarhus Cyklebane” (s. 200).

Flere af heltenes kunstneriske praksisser bærer præg af skævhed, kreativitet og brud med rammer og normer. Leth hylder det ekstraordinære: ”I Danmark er det ualmindelige, det exceptionelle, det anderledes, ofte ubekvemt. Noget man ikke kan have med at gøre” (s. 223). Leth er derimod ikke bange for at lade sit inderste skinne igennem. I vekslen mellem hans egne livsoplevelser, varierende sindstilstande, digte og filmproduktioner og beretningerne om hans helte krydses tid og sted i en åben og inspirerende antologi.