Historisk roman møder Twilight

Anmeldelse af Signe Fahl: Ellekongen, udgivet på Ulven og Uglen, d. 13. oktober 2017

Anmeldt af Nete Bækgaard Hermansen

Nete Bækgaard Hermansen

Ellekongen af Signe Fahl er en dramatisk og romantisk afbildning af en kvinde, der i 1700-tallet i Danmark bliver offer for en ellekonges dragende magi. Eller ”offer” er måske så meget sagt. For kvinden, Karen, bliver forelsket i den mystiske ellekonge, og i en til tider besynderlig blanding af realistisk samtidsbeskrivelse og en YA-lignende kærlighedshistorie følger vi hovedpersonens vandring ned i mosen.

I Ellekongen følger forfatteren Signe Fahl to narrative tråde. For det første præsenterer romanen en meget interessant og præcis skildring af livet for en fattig malkepige i 1700-tallets Danmark. Karen er forældreløs, fattig og afhængig af husbonds og madmors nåde. Hun står derfor hver dag op før solopgang for at malke køerne, der græsser inde i skoven. Men Karens liv er trivielt og fuldt af monotont arbejde, og frygten for at ende sit liv som tjenestepige eller at dø i barnefødsel fylder meget i hendes bevidsthed. Så hun drømmer om mere – måske at rejse langt væk på et stort skib.

På den anden side har vi historien om Daniel, en mystisk mand, som Karen møder en dag, imens hun er ude for at malke. Daniel minder slet ikke om de andre mænd i Karens liv, og først tror hun, at han er en sigøjner. Der viser sig selvfølgelig hurtigt, at Daniel er forbundet til den mystiske mose og de overnaturlige væsener, som lever derude – han er nemlig den såkaldte ellekonge. I landsbyen, hvor Karen bor, går der mange rygter om de smukke ellekvinder, som lokker én i døden med tåge og dans. Og efterhånden som Karen opdager, hvem Daniel egentlig er, begynder begivenhederne at tage fart.

En forvirrende kærlighedshistorie

Det er mødet og den spirende kærlighed imellem Karen og Daniel, der er omdrejningspunktet for historien i Ellekongen. Men det er desværre også her, at Signe Fahls roman nogle gange taber læseren. For det første fordi dialogen imellem Karen og Daniel af og til virker en smule underlig og – det historiske tidspunkt taget i betragtning – malplaceret:

”Jeg må være skør”. Han sukkede teatralsk. ”At bruge så meget tid på en pige, der kun afviser mig. Hvornår har du tænkt dig at stole på mig?” / ”Hvordan kan jeg stole på dig, når jeg ikke ved hvem du er?” / ”Du ved godt, hvem jeg er.” / ”Jamen for pokker, hvor du bor henne og sådan noget.”

Karakterernes dynamik leder ofte tankerne hen på nyere young adult-litteratur, som for eksempel den vildt populære Twilight-serie. Ligesom med Bella og Edward virker Karen og Daniels forhold nemlig en smule ulige, og det er svært helt at forstå, hvor den gensidige tiltrækning præcis opstår. Tværtimod virker det, som om Karen meget hurtigt falder pladask for Daniel, for så alligevel ikke at ville have med ham at gøre, for så at vende tilbage til ham, og så forsøge at forlade ham igen. Undervejs formår hun at skabe totalt kaos omkring sig og skubbe alle sine nærmeste fra sig, og det er svært for læseren helt at sympatisere med dette fuldstændig ukritiske begær. Og dette betyder, at det er svært altid helt at engagere sig i den røde tråd, som driver plottet fremad.

Fantastisk fortælling om et andet Danmark

Til gengæld er der andre aspekter af romanen, som brillerer. Dette er særligt, når Signe Fahl går i detaljer med beskrivelserne af et Danmark fra en anden tid. Og her er der ikke tale om en romantiseret udgave af fortiden, hvor konger og adelige kvinder udkæmper vilde krige og dyrker passionerede romancer. Tværtimod maler forfatteren et billede af en hverdag, der er præcis lige så monoton, usikker og fremtidsløs, som den nok virkelig var. Hver dag står Karen op for at udføre det samme slidsomme og ensformige arbejde, og hendes eneste valgmuligheder er at gifte sig med en mand, hun ikke elsker, eller blive som malkepige på garden for evigt.

”Du kunne gøre et værre parti end Mikkel.” / ”Det kan godt være, men hvad skulle vi så gøre? Slå os ned i et usselt skur som det, mine forældre havde, og leve af, hvad der bliver tilovers af arbejde på gårdene? Ikke være sikker på at få mad på bordene? Næh tak, det liv døde mine forældre af og jeres også. Jeg skal ikke nyde noget.”

For de analfabetiske, overtroiske og fattige landsbyboere er der ikke mange lyse fremtidsudsigter ud over udsigten til at føde otte børn for herefter at dø i barselssengen eller slide sig selv ihjel i marken. Man får et unikt indblik i Karens forhåbninger og frygt for fremtiden samt hendes drømme om noget andet og mere, som hun ikke engang helt kan forestille sig. Og med det liv, som er hendes realitet, får man efterhånden som læser også en større forståelse for, hvorfor hun drives hovedkulds ud i den farlige og ødelæggende relation med ellekongen.

Ellekongen er god, underholdende og ikke mindst velskrevet fantasy. Selvom det stormombruste forhold mellem menneskekvinden og ellekongen til tider kan være kilde til en smule forvirring og frustration, så opvejes dette aspekt af de brillante historiske beskrivelser og et flydende og klart sprog. For alle som nyder en god eventyrroman kombineret med en kærlighedshistorie, er Signe Fahls roman derfor klart anbefalelsesværdig.

Udgivet: december 18, 2017 | Kategori: Uncategorized | Skrevet af:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *