Islandsk thriller uden spor af strik

Anmeldelse af Kristín Marja Baldursdóttir: Køligt daggry, udgivet på Gyldendal d. 30. november 2015

Anmeldt af Line Andersen

Foto: Bogens omslag / gyldendal.dk

I en villalejlighed i Reykjavik bor den fraskilte og barnløse lærerinde Thorsteina Thorsdóttir. Hun har arbejdet på skolen i tyve år, og ligeså pligtopfyldende en lærer hun er, ligeså neurotisk er hun omkring sin rengøring. Køligt daggry af Kristín Marja Baldursdóttir er en beskrivelse af en tilsyneladende helt normal weekend i lærerindens liv, som ender med at blive vendt op og ned.

Thorsteina er ikke børnenes ven, hun er deres lærerinde. Hun bruger oceaner af tid på at forberede sig, så hendes undervisning lever op til hendes egne høje forventninger, og gennem en nultolerancepolitik formår hun at lære børnene det, de skal. Derhjemme polerer hun gulve, pudser sølvtøj og drømmer sig væk i ordbøger og alt, hvad der har med Frankrig at gøre. Thorsteina er en attraktiv kvinde, og da en af hendes tidligere elever bliver ansat som lærervikar på skolen, går der ikke lang tid, inden de fatter interesse for hinanden. Efter et intimt møde med denne, finder hun ud af, at han umiddelbart efter er blevet grusomt overfaldet, og hun ved straks, hvem det er – en hårdkogt klike fra skolen. Da to piger fra gruppen forsøger at bryde ind i Thorsteinas kælder, låser hun dem inde – resten må forblive skjult for den uindviede læser.

Køligt daggry er den første roman, denne anmelder har læst af den islandske forfatter Kristín Marja Baldursdóttir, og det var ikke en imponerende oplevelse. Handlingsforløbet strækker sig over en weekend, men bliver komprimeret af flashbacks, tankespind og en form for interview, der gør det svært for læseren at følge med – og det på trods af det relativt korte hændelsesforløb. De forskellige spor ødelægger romanens flow. Efter endt læsning er følelsen af kaos total, og hvis det er dét, forfatteren forsøger at ramme, har hun gjort det godt. Baldursdóttir skriver i et let sprog uden store armfagter, hvilket desuden er kendetegnende for krimigenren generelt. Dette ville derfor ikke være et problem, hvis romanen levede op til sit ”Thriller-mærkat”, men det gør den desværre ikke. Klimaks er fuldstændig på højde med genren i slutningen af romanen, men på baggrund af det forvirrende handlingsforløb forsvinder optakten, og man sidder derfor som læser tilbage med en flad fornemmelse.

Hvor handling og sprog fejler, redder selve beskrivelsen af Thorsteina og hendes særheder alligevel dele af romanen. Thorsteina er en lærerinde, der ikke sætter sit eget lys under en skæppe, og Baldursdóttir formår at indramme et portræt af den moderne, selvstændige kvindefigur, der generelt huserer i litteraturen i dag. På trods af at Thorsteina er beskrevet som en feminin og attraktiv kvinde, er hun alligevel nem at placere i samme båd som Sarah Lund fra Forbrydelsen og Saga Norén fra Bron/Broen. Hun udviser den samme form for egenrådighed, dedikation og – til tider – arrogance, som er kendetegnende for denne gruppe af stærke kvinder. Den helt store forskel: Hun går ikke i islandske sweatre.

Læs Køligt Daggry, hvis du er vild med dybdegående portrætfortællinger, ikke hvis du forventer en kriminalroman af kaliber.

Udgivet: januar 25, 2016 | Kategori: Anmeldelser, artikler | Skrevet af:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *