Reportage fra Authors in Aarhus: Nickolas Butler på Dokk1 d. 22. juni 2016
Af Lisa Emilie Jørgensen
Foto: Bogens omslag / klim.dk
I aften er den amerikanske forfatter Nickolas Butler rejst den lange vej tværs over Atlanten fra Wisconsin til Dokk1 for at gæste det aarhusianske initiativ Authors in Aarhus, Aarhus’ internationale forfatterscene. Butler skal fortælle om sin debutroman Shotgun Lovesongs for den næsten fyldte Store sal af spændte litteraturinteresserede.
De fleste omkring mig smalltalker med deres sidekammerat og skåler i (gratis) øl, mens musikeren Mark Freeses akustiske guitartoner og behagelige stemme sætter stemningen på scenen i Store sal. Om lidt går aftenens hovednavn på, og salen fyldes langsomt, i takt med at klokken nærmer sig 19.00. Jeg har glædet mig til at høre mere om en bog, der i løbet af sine godt 300 sider har formået at give mig både gåsehud, tårer i øjnene, et smil på læben og en klump i halsen.
Nickolas Butler sætter sig endelig på scenen over for sin samtalepartner, forfatter og journalist Kim Skotte fra Politiken. Butler vender sine dybe, rare og nærmest hypnotiserende øjne mod publikum og erklærer indledningsvist på ægte, åbenhjertig amerikansk vis, at han er ”honored to be here” og sætter pris på det store fremmøde. Stemningen bliver allerede med de indledende bemærkninger løs og afslappet, og det er ikke til at sige, om det skyldes hovedpersonernes åbne og ærlige snak eller den nu halvtomme, halvlunkne øl, men indeni breder varmen og velbehaget sig hurtigt.
Inspiration hjemmefra
Nickolas Butlers bestseller Shotgun Lovesongs udkom i USA i 2014, og siden er den i efteråret 2015 blevet oversat til dansk på forlaget Klim. Handlingen udspiller sig i den lille, fiktive by Little Wing i nærheden af Eau Claire i Wisconsin, hvor Butler fortæller, at han selv er vokset op. Ved første øjekast er Shotgun Lovesongs en historie om fire mandlige barndomsvenner, der er blevet voksne og nu lever deres vidt forskellige liv, men alligevel mærker en stærk tilknytning til hjembyen ude på landet og er bundet sammen af deres ”shared childhood and memories,” som Butler forklarer det. Romanens handling stikker dog dybere end som så, hvad samtalen mellem Butler og Skotte vidner om i løbet af aftenen. Romanen er opdelt i kapitler, og for hvert kapitel skifter fortællerstemmen mellem fem af romanens karakterer: den verdenskendte rockstjerne Lee, den tidligere rodeorytter, eks-alkoholiker og nu handicappede Ronny, forretningsmanden Kip og landmandsparret og ungdomskæresterne Henry og Beth. Især Lee og Henry bliver romanens hovedpersoner.
Selv om Shotgun Lovesongs er fiktion, er visse dele og karakterer baseret på Butlers egen opvækst i det rurale Amerika, og Butlers kærlighed til sin hjemstavn mærkes i både romanen og på scenen i dag. Næsten med hjemveen skinnende i øjnene fortæller han om, hvordan han hver aften sidder på sin veranda og kigger ud på de vilde buffaloes, de amerikanske bisoner, der græsser i baghaven. USA er i dag stærkt opdelt i land og by, men på trods af at der på landet er mange problemer, er der også meget kærlighed. Derfor er det, at de fleste af karaktererne i romanen på et tidspunkt i deres liv forlader landet til fordel for byen, men i sidste ende alligevel vender tilbage til deres rødder – vender hjem.
I Shotgun Lovesongs er det desuden alene, i et forladt og øde skur langt ude på landet, at hovedpersonen Lee under kunstnernavnet Corvus finder inspirationen til sit bestsellende album, der i øvrigt deler navn med romanen. Lee er én af de karakterer, som Butler har hentet inspiration til fra virkelighedens verden, idet Lee er baseret på Butlers high school-bekendtskab Justin Vernon, der i dag bedre kendes under navnet Bon Iver. Ifølge Butler indfanger Bon Ivers musik lyden af Wisconsin: ”It sounds like winter,” fortæller han og deler en historie om, da han på et forfatterkursus i storbyen var ”homesick for Wisconsin” og fandt trøst i Bon Ivers musik, der lyder præcis som det, man ser i Wisconsin – ligesom Lees musik gør i romanen.
Fyldt op af kærlighed
Shotgun Lovesongs handler kort sagt om kærlighed, om end ikke så meget den romantiske af slagsen, selv om den selvsagt er repræsenteret i en roman, hvis omdrejningspunkt er hele fire bryllupper. Snarere er det de fire mandlige hovedpersoners ”male friendship” eller ”bromance,” der er tematiseret. ”I’m just trying to write about love,” erklærer Butler, der desuden har dedikeret bogen til sin egen bedste ven. Det er altså både kærlighed til sin hjemstavn, til sin kone og måske mest af alt til sine venner.
I romanen oplever de fire venner imidlertid, at deres venskaber har ændret sig siden barndommen, selv om de stadig lever med drømmen om at være lige så tætte, som de altid har været. Pludselig er de ikke længere fire ubekymrede teenagere, der sidder på toppen af byens foderstof, betragter solopgangen og drikker øl i stilhed. Butler fortæller, at der kommer et tidspunkt i livet, hvor nogle fra hjemstavnen har fået succes, mens andre ikke har, og at man her ofte begynder at sammenligne sig med hinanden. Ungdommens ukomplicerede venskaber udfordres af jalousi og misundelse, da græsset som bekendt ofte forudsættes at være grønnere på den anden side: ”Of course what he is looking for is what he can’t have.” For eksempel er Lee rockstjerne, svømmer i penge og skal ovenikøbet giftes med den smukke filmstjerne Chloe, hvad nogle af romanens andre karakterer misunder, mens Lee modsat dem blot drømmer om det simple liv og en tosomhed som Henry og Beths. Det virker måske på overfladen lidt som en kliché, men ikke desto mindre behandler romanen dybe, velkendte og ærlige følelser og dilemmaer gennem genkendelige og troværdige portrætter, som alle læsere kan spejle sig i – endda på tværs af kontinenter, hvilket aftenens fremmøde vidner om. Og det er samtidig en hjertevarm og sand pointe og frase, der ikke kan gentages nok, at græsset altid er grønnest, hvor man vander det.
Stadig fyldt med varme, velbehag og kærlighed – og nu hele min øl – forlader jeg Dokk1 efter et yderst vellykket og gennemført arrangement, hvor jeg de seneste par timer har følt mig hensat til ikke bare Nickolas Butlers kærlige Wisconsin, men minder fra min egen opvækst og hjemstavn ude på landet, hvor der dog græsser danske, sortbrogede malkekøer i stedet for buffaloes på den grønne, frodige eng.
Leave a Reply