Anbefaling af Diana Gabaldon: Outlander, udgivet på engelsk på Delacorte Press, 5. juli 2011.

Anbefalet af Ditte Plauborg Larsen

Foto: Ditte Plauborg Larsen

Outlander er første bog i den – ind til videre – 8 bind lange fortælling om Claire Randall, nu gjort populær af TV-serien af samme navn. Med tidsrejse, kærlighed, spænding og krig griber Gabaldon os i hjertekulen og trækker os med på en vidunderlig rejse gennem 1700-tallets skotske højland – og kender du den ikke endnu, har du en enestående bogoplevelse i vente!

Outlander er blevet skrevet ind som fast inventar i bogreolen hos elskere af romantisk og historisk fiktion, og det med god grund. I 1945 slutter Anden Verdenskrig, og Claire og Frank Randall er på deres anden bryllupsrejse i det skotske højland. De blev gift kort før krigens udbrud, og efter at have været adskilt, Claire på frontlinjen som sygeplejerske og Frank i hemmeligt embede for den britiske regering, vil de finde hinanden igen. Det er Franks interesse for historie, og hans søgen efter viden om sin forfader, Black Jack Randall, der leder dem til Skotland, og de bruger derfor meget tid sammen med den lokale præst og historiker, Mr. Wakefield.

Claires interesse ligger i planter, og det leder hende til den gamle stenformation, Craigh na Dun. Her ser Claire og Frank en tidlig morgen en flok kvinder, herunder præstens husholderske, Mrs. Graham, danse om stenene og synge, iklædt hvide kjoler. Senere vender Claire tilbage til Craigh na Dun alene, og hører en underlig lyd, før hun kollapser. Hun vågner op i et andet århundrede, hvor hun møder sin mands forfader, Jack Randall, der forsøger at voldtage hende, da han tror, at hun er prostitueret. Hun bliver reddet af Murtagh, der tager hende med til et hus, hvor en flok højlændere venter, i skjul for britiske soldater. Iblandt højlænderne møder hun Jamie, en ung skotte, hvis skulder hun sætter på plads, før de rider længere op i højlandet, mod McKenzie-territoriet.

Et venskab vokser mellem Claire og Jamie, som hun flere gange må lege sygeplejerske for, mens hun stædigt forsøger at finde en vej tilbage til sin mand i 1945. Imens hvirvles hun ind i de magtbalancer og konflikter, der udspiller sig mellem McKenzie-klanens medlemmer, og mellem skotterne og de britiske soldater. Venskabet med Jamie ændrer karakter, da de nødsages til at gifte sig, for at modsætte sig den magt, Jack Randall som britisk soldat forsøger at udøve over dem begge, og deres forhold spirer til et af dybfølt kærlighed, der kommer til at præge både denne og mange bøger frem. Claire kæmper dog også med det umoralske i først at gifte sig med og forelske sig i Jamie, når hun allerede er gift med Frank i sin egen tid.

“I had been fighting it for some time. Even before this ridiculous marriage, I had been more than conscious of his attraction. It had happened before, as it doubtless happens to almost everyone. A sudden sensitivity to the presence, the appearance, of a particular man—or woman, I suppose. The urge to follow him with my eyes, to arrange for small “inadvertent” meetings, to watch him unawares as he went about his work, an exquisite sensitivity to the small details of his body—the shoulder-blades beneath the cloth of his shirt, the lumpy bones of his wrists, the soft place underneath his jaw, where the first prickles of his beard begin to show. Infatuation.”

Jeg kunne fortsætte i mange afsnit endnu, men vil lade opsummeringen af handlingen stoppe her, så læserne kan opdage vidunderet selv. Diana Gabaldon er en mesterlig fortæller, især i kraft af den historiske præcision og bevidsthed, hun udviser. Claire, der jo selv kommer fra en anden historisk periode, end vi som læsere gør, konfronteres med de forskelle, der er mellem 1940’erne og 1740’erne, især hvad angår kønsforhold og mangel på moderne medicin, og hendes kvaler og kampe med begge skildres på både underholdende, harmdirrende og skøn vis. Claire kommer også i problemer for hekseri, da hun træder de forkerte over tæerne, og på denne vis skildres en af de hårde sandheder for kvinder med viden om medicin.

Som mange før mig også har hæftet sig ved, er Outlander en romance, og med fare for at lyde pladder-romantisk, er det den mest medrivende og troværdige romance, jeg har læst, og en stensikker grund til, at jeg anbefaler den i dag. Claire og Jamie er et par, der i fan-regi idealiseres – Jamie er en meget klassisk macho-mand, der insisterer på at beskytte Claire, og på mange måder også kan have tendens til at være dominerende, og agerer som man forventer en mand vil overfor sin kone i 1700-tallet. Claire derimod kommer med meget moderne kønsidéer (måske endda for moderne for en kvinde fra 1945), og bekæmper Jamie, ligeså vel som han må hjælpe hende med at finde vej igennem en verden, der er helt fremmed fra hendes egen.

Dette er en bog med mange flere lag, end der ofte snakkes om; ja, romantikken fylder meget, men den historiske bevidsthed, overvejelser om de mellemmenneskelige relationer, og hvilken betydning det har for Claires overlevelse, at hun ved ting før de sker, fordi hun har læst om det i historiebøger, og meget mere, er alle perspektiver, der giver stof til både eftertanke og fri fantasi og fortolkning. Claire er en sympatisk, intelligent og inspirerende selvstændig karakter, og det er en fryd at læse fortiden gennem hendes øjne, for slet ikke at tale om hvor underholdende det er, at læse om Claire der giver brovtende højlandsskotter tørt på. Outlander er, kort fortalt, en bog der er smukt og underholdende skrevet, med gribende scener og forhold, et helt utroligt veludviklet karaktergalleri, og ikke noget, man bør gå glip af.