Anmeldelse af Hans Hedegaard Andersen: Manden i månen, udgivet på Gladiator d. 26. februar 2016
Anmeldt af Imone Dahl
Foto: Bogens omslag / forlagetgladiator.dk
I Hans Hedegaard Andersens Manden i månen møder vi Lasse, der er styrmand på et containerskib. Der stilles skarpt på livet til søs, og hvilke udfordringer dette medfører. Selvom romanen foregår i nutiden, trækkes der tråde tilbage til 2004, hvor den katastrofale tsunami ramte Thailands kyst. Et tema, som beklageligvis ikke er mere italesat i en roman, der ellers lægger op til det.
Tsunami som teaser og komposition
Allerede i romanens første kapitel slår Hans Hedegaard Andersen fast, at Lasse er hovedpersonen, selvom der også er kapitler, hvor andre karakterer er i fokus. Det bliver også slået fast, at han har været vidne til tsunamien i Thailand, idet en bekendt fra Sri Lanka ligefremt spørger ham: ”Do you know what tsunami is?”. Dette emne udfoldes ikke nærmere med det samme, for i næste kapitel er det Lasses liv som sømand, der er i fokus. Først i sidste halvdel af bogen handler det atter om tsunamien, dens altødelæggende kræfter, og hvilke konsekvenser katastrofen havde for karaktererne. Tsunamien virker dermed som en slags teaser, idet den i første kapitel præsenteres som en begivenhed, der fandt sted for ti år siden, og det efterfølgende kapitel så pludselig foregår i år 2004 – altså året, hvor tsunamien fandt sted. Romanen har således tsunamien som en slags komposition.
Tsunamien fik nemlig en stor betydning for Lasses videre liv, fordi Lasse mistede sin gamle skolekammerat Steen til tsunamien under en ferie i Thailand. Lasse og andre venner af Steen var selvfølgelig berørte af dødsfaldet, men hele episoden bliver på trods af dette ikke skænket meget plads. Hele tragedien omkring tsunamien bliver samtidig lettere distanceret for læseren, idet karaktererne har svært ved at tale rationelt med hinanden om den:
Tsunamien bliver altså et ømtåleligt emne, hvilket kan være grunden til, at de lægger en distance i deres samtaler. Tsunamien bliver således en skygge, der er svær at tale om, men som stadig eksisterer i deres bevidsthed. Emnet er således ikke tomt for personerne, men konsekvensen for læseren er, at det er svært at forholde sig til et emne, der ikke er italesat. Tsunamien er et omdrejningspunkt for romanens handling, og noget, der påvirker personerne, men ikke blive videregivet til læseren.
Et virvar af karakterer
Livet som sømand er som allerede nævnt også et centralt tema i romanen. Dette kommer til udtryk gennem Lasses oplevelser til søs, men også gennem hans relationer til sine medmennesker. Lasses manglende nære relationer afspejles igennem de mange personer i romanen, som man aldrig forstår fuldt ud, fordi de præsenteres overfladisk. Denne karakterfremstilling viser, at livet til søs gør, at man har svært ved at vedligeholde forhold derhjemme, fordi man ikke har et fast ståsted. Virvaret af karakterer gør, at man som læser kan fornemme de manglende nære relationer, men det hele fremstår samtidig utrolig kaotisk, fordi nogle karakterer kun er i fokus gennem to kapitler, og deres relation til de andre karakterer er svære at huske, fordi der præsenteres så stort et persongalleri. For at imødekomme denne forvirring er der på første side endda en oversigt over persongalleriet. Lasses manglende nære relationer ses blandt andet ved, at Lasse ikke føler, han har andre at ringe til end sin ekskæreste, når han skal gøre sine pårørende opmærksomme på, at han ikke har mistet livet i tsunamien:
Manden i månen er en roman, der fortæller om livet til søs, og hvordan der kan være fordele og ulemper ved denne livsstil. Beskrivelserne i romanen er nøgterne og reelle – her er den idylliserede sømand udskiftet med livet på et containerskib. Romanen har mange kvaliteter og bliver bedre, jo mere tid læseren får til at reflektere over indhold og fremstilling, men den umiddelbare læseoplevelse er desværre præget af en højere grad af forvirring end begejstring.
Leave a Reply