Anmeldelse af Sally Rooney: Normale mennesker, udgivet på forlaget Rosinante den 10. maj 2019

Anmeldt af Line Møller Christensen

Fotograf: Line Møller Christensen

Irske Sally Rooney gør det igen. Rooney har med sin anden roman Normale mennesker skrevet en inderlig kærlighedsfortælling, der indfanger ungdommens foranderlige og angstfyldte tilværelse og sender én direkte tilbage til den første kærlighed fyldt af eufori og hjertesorg.

Romanen Normale mennesker er en smuk og rørende fortælling om kærlighed mellem to de unge hovedpersoner Marianne og Connell. Hende fra et velhavende, men dysfunktionelt hjem og ham fra et trygt hjem med knappe midler. Gennem romanen følger man de to mennesker, der forsøger at finde deres vej ind i det unge voksenliv, som de bevæger sig fra gymnasiet til college. Samtidig er det en fortælling om dybt venskab, problemfyldt kærlighed og om hvordan to mennesker kan forandre hinandens liv for altid.

Den irske forfatter Sally Rooney (f. 1991) fik sin internationale gennembrud i 2017 med romanen Samtaler med venner. Hendes anden roman Normale mennesker er netop udkommet på dansk ved oversættelse af Karen Fastrup på forlaget Rosinante. Romanen var i 2018 nomineret til den prestigefyldte britiske Man Booker-pris, mens den samme år vandt læserprisen Costa Novel Award.

Forandring gør ondt

Læseren følger de to hovedpersoner gennem nogle skelsættende år i deres liv, hvor de forsøger at finde ud af, hvem de skal være som voksne mennesker. En forandringsproces, der medfører tvivl, angst og selvværdsproblemer, men også ungdommens oplevelser af forelskelse, håbefuld selvgranskning og opdagelse af livets uanede muligheder. Særligt handler romanen dog om den unikke relation mellem to mennesker, der bevæger sig ind og ud af hinandens liv i takt med, at de begge forandres. Trods forandring er der én ting, der består; deres særlige forbindelse, som de har fundet kun i hinanden. En forbindelse, der på en gang er både uvurderlig og angstindgydende.

”Hun sender ham et blik. Han føler sig overtaget af angst, og at se på hende føles som at svømme over et sund, imod hende. Han tager cigaretpakken og kigger ned i den. Hans tænder begynder at klapre, og han sætter en cigaret mod sin underlæbe og tænder den. Marianne er den eneste, der nogensinde antænder de følelser i ham, disse sære dissocieringsfølelser som om han er ved at drukne, og tiden ikke rigtig eksisterer mere.”

Vigtigheden af et menneske

Sally Rooney er en imponerende romanforfatter, der på trods af kun to romaner, viser sig excellent i letflydende dialoger, spring i tid og et overraskende og betagende plot. Hun beretter ikke blot om en kærlighedsrelation, men også om en generation, hvor præstationspres, social status og psykiske problemer synes at fylde i tilværelsen; en generation, som hun sprogligt indfanger på imponerende vis. I en tid, hvor der er særligt fokus på overfladepræstationer og ydre skønhed og accept, understreger romanen vigtigheden af at holde fast i de rigtige mennesker. De ægte relationer, der følger én gennem indre og ydre kampe og som kan hjælpe én stærkere ud på den anden side. Netop sådan en relation skildres i dét, som ikke blot er en romantisk kærlighedshistorie, men en fortælling om et dybt venskab. Og ikke mindst en fortælling om, hvordan ét menneske virkelig kan forandre alt.

”Men smerten fra hendes ensomhed vil intet være imod den smerte, hun engang følte, smerten over at føle sig værdiløs. Han har foræret hende godhed, og nu tilhører den hende som en gave, han har givet hende. Imens åbner hans liv sig i alle retninger på én gang. De har gjort så meget godt for hinanden. Virkelig, tænker hun, virkelig. Mennesker kan virkelig forandre hinanden.”