Anmeldelse af Andri Snær Magnason: De underjordiske krokodiller i Aarhus | Neðanjarðar krókódílarnir í Árósum udgivet på Jorinde & Joringel i samarbejde med Aarhus Litteraturcenter d. 12. oktober 2017. Oversat fra islandsk af Nanna Kalkar.
Anmeldt af Marie Marcussen Lerche
Fotograf: Marie Marcussen Lerche
Som en del af Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstad har projektet Fresh Eyes – International Artists Rethink Aarhus inviteret en række kunstnere og forfattere til byen for at give deres bud på en kreativ oplevelse af både seværdigheder og små kringelkroge. I De underjordiske krokodiller i Aarhus, en konceptuel samling af såkaldte ’minuttekster’, har den islandske forfatter Andri Snær Magnason indkapslet små minutter af Aarhus, der kan bidrage med et friskt blik på kulturhovedstaden.
Således bliver konceptet for De underjordiske krokodiller i Aarhus præsenteret. Dette må i udgangspunktet siges at være en ganske fri opgave og ydermere en opgave, der i høj grad er præget af tilfældighedernes råden. Tilfældighed er derfor også det første indtryk, man får som læser, når man bladrer gennem samlingen af tekster, der alle er undfanget ganske sporadisk på ét minut – i ét minut – hvor Magnason har befundet sig på et vilkårligt sted i Aarhus. Det er dog bestemt ikke et tilfælde, at den islandske forfatter har indfundet sig i byen, for som nævnt er De underjordiske krokodiller i Aarhus blot ét ud af mange bidrag til projektet Fresh Eyes – International Artists Rethink Aarhus. Som det står markeret med dato og præcise klokkeslæt forud for hver tekst i samlingen, skrev Magnason sig altså rundt i Aarhus i perioden d. 27. september til d. 4. oktober i 2015. Læseren følger ham helt fra rejsens begyndelse ”[i] toget – Gøteborg – København – Aarhus / Kaniner, Green Cargo, rustne jernbaneskinner / havet, jeg kan se havet, nu forsvinder det, nu dukker det op igen / Der er ingen tog der hvor jeg bor” og til afslutningen: ” […] i morgen flyver jeg hjem fra Billund / Jeg har set isbjerge og giraffer / jeg har set den store Boy / og regnbuen af stål / Og jeg flyver hjem med friske øjne”.
Et udefrakommende blik
Det er ikke kun Magnason, der kan drage hjem med friske øjne. Også den velbevandrede aarhusianer kan få ”pudset brillerne” ved at se på byen gennem den udefrakommendes detalje- og særprægsopmærksomme blik. De underjordiske krokodiller i Aarhus udstråler nemlig slet ikke at være et rent stykke bestillingsarbejde eller en promovering af de allerede kendte og velbesøgte seværdigheder i Aarhus. For netop det dogmeagtige koncept om vilkårlige og umiddelbare ’minuttekster’ bevirker, at et kunstnerisk og lyrisk greb vokser frem. Et greb, hvor mere eller mindre subtile referencer og helt vilkårlige iagttagelser og tanker står uberørte af efterfølgende redigering eller ændring, der forsøger at presse én bestemt retning ind i teksterne:
Det er ikke blot konkrete steder i Aarhus eller konkrete observationer af aarhusianerne, der optræder i teksterne, men også andre kulturelle instanser, såsom oplevelsen af at læse Yahya Hassans digtsamling Yayha Hassan, der direkte kommer til at præge Magnasons egen tekst:
Magnason skriver altså sig selv ind i flertallet af sine tekster, og hermed skrives også den udefrakommendes blik med ind i mødet med de aarhusianske steder, vaner og væremåder, som Magnason støder på. Der opstår således en interessant kommenterende funktion, fordi man netop som (særligt aarhusiansk) læser bliver bevidst om den art fremmedgørelse af byen, der finder sted. Det udefrakommende blik der for første gang oplever det, der for andre er så velkendt. Effekten heraf, en art fragmentering af det velkendte, visualiseres endvidere helt konkret for den ikke-islandskkyndige læser. Samtlige tekster og beskrivelser af projektet i udgivelsen optræder nemlig på islandsk – trykt side om side med den danske oversættelse. Et fint greb der tilbyder læseren det oprindelige prisme at læse mødet med Aarhus igennem, så at sige.
De underjordiske krokodiller
Som stedkendt i byen kan man måske undre sig over den finurlige titel på selve udgivelsen – for hvor er det nu lige, at man finder underjordiske krokodiller i Aarhus? Her må tilfældigheden siges at råde for Magnason endnu en gang, for tippet viser sig at stamme fra en uforudset samtale med en færøsk geovidenskabsstuderende på togrejsen. Magnason bliver uimodståeligt draget af denne information, og han leder da også efter flere spor, da han kommer frem – men hvor og om krokodillerne kan forefindes, vil ikke blive afsløret i denne anmeldelse. Til gengæld kan det afslutningsvist blot anbefales at læse den lille samling af ’minuttekster’, ikke mindst fordi selve udgivelsen er en lille, fin brik i det store kulturelle puslespil, der udgør dette særlige år, hvor Aarhus er europæisk kulturhovedstad.
Leave a Reply