Anmeldelse af Rachel Cusk: Et livsværk, udgivet på Vinter Forlag d. 5. februar 2021
Anmeldelse af Anna Ramsing Lindhardtsen 
Foto: Anna Ramsing Lindhardtsen

En tikkende bombe, en triumferende mini-Napoleon og et ordløst tyranni. Dette er blot få eksempler på, hvordan canadiske Rachel Cusk beskriver sin datter og moderskabet i Et livsværk. I en essayistisk stil der blander personlige erfaringer, litteraturlæsninger og samfundskommentarer, reflekterer Cusk filterløst over det at være mor på godt og ondt, hvilket sjældent var blevet belyst i litteraturen før bogens første udgivelse i England i 2001. 

Moderskabslitteraturen stormer frem i Danmark: Mit barn af Cecilie Lind, Mit arbejde af Olga Ravn og Meter i sekundetaf Stine Pilgaard. Alle tre udgivelser er anmeldt her på siden, og de to sidstnævnte har endda efterfølgende fået tildelt henholdsvis Politikens Litteraturpris og Weekendavisens Litteraturpris 2020. Nu er Rachel Cusk kommet med i selskabet med sin prisbelønnede bog Et livsværk, der netop er blevet oversat til dansk, efter den for 20 år siden skabte stor opsigt og modstand i England. Den beskriver nemlig – ligesom førnævnte eksempler – moderskabet i al dets dobbelthed: afmagten og fremmedgørelsen, kærligheden og selvopofrelsen. Den beskriver de søvnløse nætter, sneglesporet af ukendte substanser i køkkenet, de uendelige, grådkvalte skrig og ikke mindst følelsen af at have mistet sig selv, at træde ind i en ny identitet, hvor ens egne behov er fuldstændig udviskede:

”Hun græder kortvarigt, og jeg giver hende mad. Jeg skrifter hendes ble. En gang imellem fjerner jeg håbefuldt et tæppe eller lægger et over hende. Hun lukker øjnene og åbner dem igen. Vi venter, som på at hun skal meddele os sine hensigter, eller på at hendes fæller skal ankomme og tage hende med tilbage til den fremmede planet hun kommer fra.”

Kritik ved første fødsel 

Cusks hårde og ærlige beskrivelser af sin egen graviditet, fødsel og efterfølgende moderskab blev ved første udgivelse i 2001 beskyldt for at være for brutale og provokerende. Folk var forargede. Netop denne kritik kan dog være hele argumentet for, at det er en vigtig fortælling: en fortælling om moderskabets mysterier og tabubelagte tunneller, som skal frem i lyset. Mens jeg læste, blev jeg dog i tvivl om, hvorvidt jeg er i stand til at anmelde en sådan bog. Som barnløs, 21-årig kvinde er moderskabet stadig en hemmelig lomme, som jeg kan betragte på afstand, men hvis indhold jeg ingen anelse har om. Som Cusk selv skriver:

”Kan det passe at man for at forstå noget er nødt til selv at opleve det? Jeg har afvist tanken, men hvad angår moderskabet, virker det, i det mindste for mig, som om det faktisk er sådan det er.”

Jeg kunne ikke relatere til bogen, til moderskabet, til afmagten, og når jeg engang selv bliver mor, vil jeg nok læse Et livsværk med helt andre øjne, end jeg har gjort nu. Alligevel rammer Cusks fortælling en nerve, der gør den interessant – og ikke mindst relevant – for alle. Moder eller ej. For er moderskabet i sin eksistentielle, allestedsværende form ikke relevant læsning for alle? 

Et nyt indblik 

For et par dage siden gik jeg en tur ned ad gågaden i Aarhus. For første gang fangede mit blink alle forældrene; forældre, der kom gående med deres børn i klapvogne, børn i flyverdragter, grædende, leende, løbende. En mand kom gående med en lille pige i den ene hånd og en stor indkøbspose i den anden. I et øjeblik slap han hendes hånd, og den lille pige fór afsted på eventyr, mens faren med et udmattende blik så efter den lille skabning. Mit blik fanger dette nye, noget som det ikke fangede, før jeg havde læst Et livsværk. Som om jeg har fået et lille indblik i den mystik, der er forældreskabet. Vil alle mødre så føle sig genkendt i Et livsværk, kunne man fristes til at spørge? Det har jeg ikke den fjerneste anelse om. Nok ikke, for moderskabet har vel sin mangfoldighed som alt andet. Ikke desto mindre åbner Et livsværk op for, at den forældede forestilling om den naturlige, ubesværede mor bliver mere nuanceret og sammensat: så moderskabet står frem i al sin mælk, bræk, skræk og kærlighed.