Anbefaling af Dolly Alderton: Alt hvad jeg ved om kærlighed udgivet ved Hr. Ferdinand, d. 31. januar 2019.

Anmeldt af Rikke Bliksted

Fotograf: Rikke Bliksted

Den britiske journalist Dolly Alderton er ude med sin debutroman Alt hvad jeg ved om kærlighed. Romanen er præget af autobiografiske træk, som fx kommer til udtryk i hovedpersonens navn og profession. Kærlighed er forunderlig og flygtig, og netop denne flyvske størrelse prøver hun at sætte ord på gennem egne oplevelser med forliste parforhold, engangsknald og venskaber. Gennem Alt hvad jeg ved om kærlighed sætter Dolly dermed spørgsmål ved kærligheden, og det hun oplever som det stereotype billede af et forhold mellem en mand og en kvinde.

Det er klart, at Dolly har brugt sit eget liv som skabelon til romanen, da Alt hvad jeg ved om kærlighed bygger på de erfaringer, som hun selv har gjort sig i den tid, hvor kærlighed og drenge har været del af hendes liv. Dermed starter vi med at møde en teenageudgave af Dolly, der lever gennem MSN, hvortil vi ender med en mere ’voksen’ og afklaret 28-årig Dolly i bogens slutning. Disse erfaringer, som Dolly danner sig i teenageårene samt tidlige 20’er, tager hun med sig – men undervejs evaluerer hun på disse værdier og erfaringer, som hun har gjort sig i forskellige tidperioder i sit liv og det ses f.eks. i kapitlerne ”Alt hvad jeg vidste om kærlighed som teenager” og ”Otteogtyve lektier lært på otteogtyve år”. Dermed er Dolly selv, samt hendes illusioner om kærlighed, hele tiden under forandring.

Et virkeligt menneske bag tasterne

Den måde Dolly fortæller om sit liv på vidner om, at hun har droppet illusionen om det perfekte liv, og det ses helt tydeligt i fortællingerne. Dolly skærer helt ind til benet og fortæller f.eks. om, hvordan hun led af en spiseforstyrrelse efter bruddet med sin første rigtige kæreste, fordi hun havde følelsen af at miste kontrollen over sig selv og forholdet. Ligeledes lægger hun ikke fingre i mellem i forhold til beskrivelsen af den jalousi, som hun følte i forbindelse med sin bedste veninde, Farlys, forlovelse – for nu ville denne mand jo komme og ødelægge deres traditioner og vaner sammen. Der bliver ikke prøvet at gøre sig ’selvhellig’ eller ’perfekt’, tværtimod giver Dolly læseren et ærligt billede af sit liv og de oplevelser, der har gjort hende til den, som hun er i dag.

Kærlighed er mere end flotte mænd

Det er tydeligt, at Dolly Alderton har haft klare ideer om, hvad hun troede, kærlighed var. Det er netop disse ’uvirkelige’ tanker og ideer, som f.eks. ”du ved, at det er ægte kærlighed, når to drenge kommer op at slås om dig” og ”mænd elsker kvinder, som holder igen”, som hun fyldte sig selv med.  Gennem sine refleksioner indser hun, at kærlighed og forhold ikke er forbeholdt mænd og kvinder. Denne indsigt fortæller hende, at før en anden kan elske hende, må hun lære at acceptere sig selv samt sætte pris på sit eget værd. Og bare fordi, at hun aldrig har været i længerevarende mand-kvinde kærlighedsforhold, så er hun ikke uduelig her i livet – hverken i forhold til mænd eller veninder. Gennem de sidste 20 år har hun haft et tæt og stærkt forhold til Farly. Hun indser, i løbet af sine ungdomsår, at dette forhold  ikke er mindre betydningsfuldt bare fordi, at det er mellem to veninder. Denne indsigt gør, at Dolly helt stopper med at jagte kærligheden og kærlighedsforhold til mænd, og selv siger hun, at ”alting vil forandre sig mere radikalt, end du overhovedet kan forestille dig. Alting vil ende 300 mil nord for dine vildeste forudsigelser”, så derfor er der ikke andet for end at leve livet og se, hvor det fører en hen.

En kærlig reminder til os alle

Jeg kunne ikke andet end at elske bogen fra de allerførste sider. Som læser bliver man suget ind i Dollys liv og fortællinger. Det har været nemt at forholde sig til, hvad Dolly fortæller – mange kan sikkert huske tilbage til de mange timer på MSN eller bruddet med første ’rigtige’ kæreste og de uundgåelige smertelige følelser og ’uvirkelige’ illusioner om, hvad kærlighed. Dolly beskriver scenarier og tanker, som skaber en ’forkert’ forståelse af, hvad kærlighed er. Netop denne ’forkerte’ forståelse af kærlighed er, ifølge Dolly, særlig fremtrædende i dag. Dog bliver hun aldrig belærende, og det skyldes den underlæggende humor og selvironi. Dermed er Alt hvad jeg ved om kærlighed ikke en løftet pegefinger. Dolly minder os i stedet om, at kærlighed til sig selv og sine omgivelser ikke bør overskygges af falske idéer og forventninger til kærlighed, da man så risikere at miste sig selv undervejs.