Opslagsværk med et glimt i øjet

Anmeldelse af Hella Joof: Dage med mildhed, modgang & mirakler, udgivet på Gyldendal d. 1. oktober 2018.

Anmeldt af: Cecilie Bøgh Pedersen

Fotograf: Cecilie Bøgh Pedersen

Livet er fuldt af gode dage, dårlige dage, ligegyldige dage og dage, som man aldrig glemmer. Der er dage hvor man er produktiv og får lavet en masse ting. Der er dage, hvor man gemmer sig under dynen og græder. Der er dage, hvor alting går galt og dage hvor det hele kører på skinner. Uanset hvilken dag man har, så er der sikkert et kapitel i Hella Joofs nye bog, som beskriver den og minder én om, at i morgen er der atter en dag.

Et opslagsværk

Hella Joofs nyeste bog er en tyk en af slagsen. Intet mindre end 479 sider er den, men det skal dog ikke skræmme folk væk, for bogen behøves nemlig ikke at læses fra ende til anden. Måske snarere tværtimod; det kan være en god ide ikke at sætte sig ned og begynde slavisk at læse dagene igennem fra d. 1. januar helt til d. 31. december. Så er der risiko for, at man går død i den. I stedet kan det være en fordel at bruge opslagsværket bagerst i bogen. Her står der, meget behjælpsomt, hvor man skal slå op, hvis man vil læse om en ”Feje for egen dør-dag”, en ”Mirakeldag”, en ”Ja-dag”, en ”Kampdag” eller noget helt, helt andet. Den 9. april er for eksempel ’Ostedag’ og starter med ordene: ”Jeg håber du kan lide ost, ellers bliver det en lang dag.”

Bogen er, slet ikke overraskende, morsom at læse. En bog der ikke handler om noget som helst, men alligevel handler om alting, kan godt gå hen og blive en drøj affære at komme igennem, men Hella Joof har gjort den alt andet end kedelig. Bogen er propfyldt med sjove historier, små anekdoter, gode råd og fantastisk humor. Folk der har læst hendes andre værker (her kan nævnes en bog som Båven om Gud, der udkom sidste år og helt sikkert også er værd at give sig i kast med) kan forvente den samme humor, serveret med et glimt i øjet og en god portion ærlig- og kærlighed, som i hendes andre værker. Det betyder dog ikke, at bogen ikke også er for de alvorlige dage – for det er den. Man behøver bare slå op på d. 28. november under ’Sorgdag’, for at blive mindet om, at livet ikke altid er solskin og skyfri himmel, men alligevel godt kan være smukt beskrevet:

”Mærk den, træk vejret ind i den, lad den gennemstrømme dig. Hvis der kommer lyde ellers hulk ud af din mund, er det glimrende. Lad tårerne flyde, og skyl sorgen ud. Pak den så ind i et broderet lommetørklæde, og gem den bagerst i et skab med ting, du sjældent bruger, så du ikke støder på den i tide og utide. Som et minde. Ikke længere som en sorg.”

En bid af Hella

Der er også en bid af Hella Joofs selv at finde i værket, som gør de gode råd mere personlige og nogle af kapitlerne utrolig bevægende. D. 14. maj under ’Mors Dag’ fortæller Joof for eksempel en historie om sin mor med overskriften ’Dengang jeg opdagede, at min mor var gammel.’ Her fortæller hun om, hvordan hendes mor kommer forbi med tulipaner med løgene på, så man kan plante dem ud i haven. Når frosten er af jorden, som der står. Det er en simpel men utrolig rørende historie, om det at se sin mor tage sin sørgelige frakke på, imens hun ser på én med et blik, ”der så gerne vil, men ikke ved hvordan.” Det er også et godt eksempel på en anekdote, som viser Hella Joofs evne til at beskrive følelser, som de fleste mennesker nok kender til, men kan være utrolig svære lige at sætte ord på.

Værket er sjovt, rørende, malende beskrevet, dekoreret med sjove tegninger og så har den et herligt glimt i øjet. Sæt den på hylden og tag den ned, når der er brug for et godt råd og lidt livsfilosofi om hverdagen. Og sæt den så tilbage igen til en ny dag, hvor hverdagen trykker og tingene er for meget eller slet ikke nok, og det er rart at blive mindet om, at der er andre her i livet, der også har haft det, som man har det lige nu.

Udgivet: december 3, 2018 | Kategori: Anmeldelser | Skrevet af:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *