Side 2 af 119

Et iransk islæt af magisk realisme

Anbefaling af Sharhnush Parsipur: Kvinder uden mænd, udgivet på Gyldendal d. 7. juni 2019. Oversat fra iransk af Nazila Ghavami Kivi.

Anbefalet af Maiken Gadegård Sørensen.

Foto: Maiken Gadegård Sørensen

Sharhnush Parsipurs bog Kvinder uden mænd udkom første gang i romanform i 1989, mens oversættelsen til dansk måtte vente til 2019. På trods af 30 års forsinkelse er romanen særdeles relevant og taler ind i problematikker og temaer, som i den grad også rør sig i samfundet i dag. Også i det danske.

Læs mere

Rodløs og vildfaren

Anmeldelse af Rasmus á Rógvu: Åh! Udgivet på Forlaget Gladiator d. 5. september 2019.

Anmeldt af Mathilde Bundgaard

Foto af Mathilde Bundgaard

Åh! er fortællingen om en ung mand i kamp mod samtiden; en ung mand uden mål og ambitioner i et samfund overfyldt af begge. En ung mand som formålsløst drikker lidt for meget i de sene nattetimer, og lige så formålsløst svinger ind og ud af jobcentret fra det ene ufaglærte arbejde til det næste mens han samtidigt møder den ene interessante stærke kvinde efter den anden – måske et forsøg på at finde tryghed og skabe mening i den håbløse tilværelse?

Læs mere

Plim poesi

Anmeldelse af Morten Søndergaard: Journal 2019, udgivet på Gyldendal d. 27. september 2019 

Anmeldt af Hans Peter Madsen 

Foto: Emma Nyby Hendriksen 

Den danske digter Morten Søndergaard, der bor i Italien, har bogstaveligt talt set skriften på væggen: den “bog”, som den psykiatriske patient Fernando Oreste Nanetti indridsede i murene på et nu nedlagt mentalhospital i Volterra. Søndergaards intense oversættelse af Nanetti er højdepunktet i hans desværre ellers for klichéprægede nye digtsamling Journal 2019. 

Læs mere

Overvågningssamfundets edderkoppespind

Anbefaling af László Krasznahorkai: Satantango, udgivet på Atlantic Books i 2013 (Anbefalingen er af den engelske udgave, men bogen findes også i en dansk oversættelse). Oversat fra ungarsk efter Sátántango af George Szirtes

Anbefalet af Arvid Kühne 

Foto: Arvid Kühne 

Satantango (1984) er en kryptisk fortælling om de sørgelige rester af et samfund der er faldet fra hinanden. Bogen blev skrevet 4 år før Sovjetunionens fald og er en tydelig kritik af den korruption og overvågning dette styre var kendt for i sin tid. Det er på en og samme tid en tragisk, morsom og ganske enkelt absurd fortælling. 

Læs mere

Når Gaia græder

Anmeldelse af Cecilie Lind: Mit Barn, udgivet på Gyldendal d. 19/9-2019

Anmeldt af Anna Rosenbæk Fynbo

Foto: Anna Rosenbæk Fynbo

Cecilie Linds langdigt Mit Barn handler om noget så konkret og på samme tid diffust som det at blive mor. Den handler om en kærlighed, der både truer med at udslette jeget fuldstændig, men også er livgivende og aldeles overrumplende. Moderskabets vilkår er i Mit Barn det at blive overtaget af et andet væsen, hvor man i sidste instans må overgive sig til de kræfter, det er at sætte et nyt liv i verden.

Læs mere

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2019 Littuna.nu

Tema af Anders NorenOp ↑