Anbefaling af Tommy Orange: Der Der udgivet på Politikens Forlag, den 3. august 2018

Anbefalet af Rikke Bliksted

Fotograf: Rikke Bliksted

I Tommy Oranges debutroman Der Der er der fokus på livet som indianer og de eventuelle fordomme, der måtte være.  Romanen fortælles ud fra 12 forskellige personers liv og handlen op til den store `powpow´ i Oakland – en dansekonkurrence, hvor der danses powpow, som er en indiansk tradition. Det skal dog vise sig, at denne powpow i Oakland samler folk af mange forskellige årsager, og som bogen selv siger: ”Alle har deres særlige grund til at være med, og mens de forbereder sig, hver med sine drømme og forventninger, ambitioner eller bange anelser, ved ingen, hvem af dem der vil overleve den ’store dag’”.

Som nævnt, møder vi i Tommy Oranges roman 12 personer, som vi følger skiftevis. Vi hører om personernes fortid, f.eks. om Opal, der har boet i et indianerkollektiv, og hvad det har gjort ved hende, og o Blue, der blev bortadopteret og aldrig har mødt sine forældre. Disse mange fortællinger synes ved første øjekast usammenhængende i forhold til hinanden, men som man kommer igennem rækken af fortællere og informationer, danner der sig et andet billede for læseren. Pludselig bliver vi bevidste om, at karaktererne er forbundet på kryds og tværs – nogle gange er de endda ikke selv bevidste om deres forbindelse til hinanden. Denne form for fortællestil er med til at skabe en nysgerrighed hos læseren. Vi ønsker at vide mere både om karaktererne, men også om den voldsomme handling, som er blevet forudsagt, vil ske ved powpowen.

Indianerlivet i fokus

Der Der starter ud med et kapitel uden nogen decideret fortæller eller hovedperson. Derimod beretter det første kapitel om forskellige massakrer og andre blodige historier, som er en del af indianernes historie – hvilket kan ses som en form for antydning af, hvad der vil ske til powpowen. Der fortælles om, hvordan indianerne måtte bøje sig for den hvide mand og om, hvordan de er gået fra at være deres eget folkefærd i naturen, til at bo i byen og være såkaldte ’byindianere’.

På trods af, at Tommy Orange selv er indianer, fremstår hans billedet af de indianere, vi møder i romanen meget stereotypiske. De drikker for meget, og mange af dem har ikke noget ordenligt arbejde – og som læser overvejer vi, om det nu også er helt sandt, at indianere er på den måde. Overordnet set, prøver Tommy Orange at give læseren et billede af, hvordan det er at være indianer og hvad det indebærer, og som læseren  kan læse sig frem til, indebærer det noget helt forskelligt, alt afhængigt af  hvem man er.

Søgen efter plottets forløsning

Som læser bliver man hurtigt bevidst om, at fortællingen særligt drejer sig om tiden op til den store powpow, der er arrangeret i Oakland. Dog er det undertiden ikke helt tydeligt, hvad pointen er. Det er netop med til at drive læserens nysgerrighed sammen med romanens særlige fortællestil. Vi ønsker at vide mere, så vi dermed kan forstå og finde mening med hændelsernes gang. Dermed kan man sige, at vi læser for at forstå plottet, men det finder vi dog aldrig helt. Romanen har en brat slutning, der gør, at man som læser måske ikke føler denne form for forløsning og forståelse. Derimod sidder man tilbage med en masse indtryk, som giver  stof til eftertanke.

At læse Der Der har været en sand fornøjelse, da den ene side efter den anden bare er fløjet af sted. Samtidig er det en roman, som kræver noget af sin læser – og dette indvilger læseren gerne i, da læsningen bliver en form for jagt efter svar, mening og forståelse. Det har været rart at læse en roman, der dermed adskiller sig fra så mange andre romaner, som typisk har et ’bestemt facit’. Selvom plottet i Der Der virker som det vigtigste fra start,  viser det sig, at der er tale om mere end blot jagten efter et plot. Dermed kan Der Der af Tommy Orange klart anbefales, hvis du trænger til en anderledes læseoplevelse!