Anmeldelse af Hans Otto Jørgensen: Nedrakket til skrift, udgivet d. 30. april 2019 på Forlaget Gladiator

Anmeldt af Anna Rosenkrands Uldall

Foto: Bogens forside / Forlaget Gladiator

Den garvede forfatter Hans Otto Jørgensen debuterede i 1989 med romanen Tårnet, der introducerede karaktererne JimJim, Miss Molly og Indianeren, som også er at finde i Jørgensens nyeste udgivelse. Nedrakket til skrift består hverken af digte, prosa eller fortællinger, men kan ifølge Forlaget Gladiator betegnes som en bastard, hvor ”det grafiske udtryk og teksten holder hinanden til ilden og hvor hver enkelt side eller opslag på én gang er sig selv og transporterer betydning ad tekstens længdeakse”. Nedrakket til skrift cirkulerer omkring kendte tematikker fra forfatterskabet, men formår at fastholde læseren i nuet, hvor alting er foranderligt.

Den umiddelbare tekst

Nedrakket til skrift er en sammenblanding af alskens genrer og fremstår som en komplet uoverskuelig læseoplevelse. Det er læserens opgave at overgive sig til det uforståelige, og jeg lover, at den der formår dykke med ned i Jørgensens univers vil blive belønnet. Nedrakket til skrift er blevet til i et samarbejde mellem Jørgensen og grafikeren Ander Gerning, hvilket er tydeligt: Det er typografien samt både illustrationer og fotografier, der er de bærende elementer. Nogle steder er der brugt mange forskellige typografier på samme side, andre steder er tekststykkerne skrevet oven på hinanden, hvilket gør dele af bogen ulæselig. Men denne ulæselighed gør ikke læseoplevelsen mindre god. Utilgængeligheden løfter derimod værket, mystificerer teksten og peger på, at sproget er foranderligt og manipulerbart. Hyppige genreskift, manglende kontinuitet og forskelligartede typografier skaber en umiddelbarhed, som Jørgensen selv italesætter:

“Jeg er så forbandet rastløs, er bare en af de sætninger, der dukker op. Der siger pling, og sætningen er der fuldt færdig. En anden sætning: det er alt for farligt, en tredje: bare ikke hjernen triller med ud, en fjerde: det er en jagthund, den er meget væver./ Hvor kommer de fra. Hvad vil de mig her./ Nedrakket til skrift.”

Citatet, som i Nedrakket til skrift er omgivet af en håndfuld småfluer, vidner om ærligheden, der er til stede i værket. Det er en ærlighed, der synes at sige: Der er ikke noget bag ved teksten, dette nu er det evige nu.

Kontrasternes univers

Nedrakket til skrift er bygget op omkring nostalgiske barndomsminder og konceptuelle, hvor den samme sætning gentages og varieres. Den visuelle side består af  blandt andet fotografier af fluer, tegninger og egentlige røntgenbilleder. Nogle af de forskelligartede tekststykker er mere mærkværdige end andre, og det er især sammenblandingen af på den ene side provokerende og nærmest ulæselige digte, gentagelser, skemaer og på den anden side relaterebare og smukke kortprosatekster, der gør værket anbefalelsesværdigt. Kontrasten mellem værkets forskellige elementer gør det til en hæsblæsende læseoplevelse – du er sikker på at forblive underholdt.