Tag: Katrine Lund (side 2 af 3)

Krimi er porno skrevet af jomfruer

Interview med David Rickerby på Ris-Ras, Aarhus, februar 2015

Af Katrine Lund

Foto: Bogens omslag / lulu.com

Lokalet er tilrøget, og stemningen er høj denne lørdag eftermiddag. Foran mig står David Rickerby. Han har skæg og hår som en tegnefilmsprofessor, og hans stemme er gennemtrængende i larmen fra Johnny Cash og andre go’e gamle. Vi sætter os i et mindre kaotisk hjørne på cafeen Ris-Ras i Aarhus. Det er her, Rickerby har skrevet størstedelen af sin debutroman Bloody Fields. I første omgang på papir og notesblokke og senere på en computer. Han lægger sin Nettopose og rygsæk, der er hans eneste ejendele, på sædet foran sig og ser afventende ud i rummet med flakkende øjne. Rickerby er fra England, hvor han begik bankrøveri og endte med fem års fængselsstraf. Derefter flyttede han til Danmark, hvor han har boet i over tyve år, arbejdet på hæderlig vis og senest slået sig ned som hjemløs og pantsamler i Aarhus’ gader. Udover Ris-Ras er hans base en træhytte på en legeplads på Saltholmsgade. Jeg har selv set ham i bybilledet, men også på hovedbiblioteket, og det var i starten det, der pirrede min nysgerrighed. Hans roman udkom i januar, og jeg taler denne eftermiddag med ham om romanens fødsel, dens udtryk og autenticitet samt litteratur generelt.

Læs mere

KVINDER KVINDER

Anmeldelse af Ida Holmegaard: Emma Emma, udgivet på Gladiator d. 13. august 2015

Anmeldt af Katrine Lund

Foto: Bogens omslag / forlagetgladiator.dk

Ida Holmegaards debutroman spiller pænt bold op ad de nutidige danske litterære tendenser og længsler efter det fine, det ømme og det minimalistisk-realistiske. Bogen er gennemgående holdt yderst flot i et sommerdovent sprog, der skildrer alle de små detaljer, som vi ellers ikke når at bemærke i hverdagen – eller i dette tilfælde i sommerferien.

Læs mere

At redde verden med kunst

Anmeldelse af Nadia Plesner: Simple Living: kamp og kunst fra en campingvogn, udgivet på Lindhardt og Ringhof d. 13. maj 2015

Anmeldt af Katrine Lund

Foto: Bogens omslag / lindhardtogringhof.dk

Har du hørt om maleriet Dafurnica, om humanitær kunst, om Louis Vuitton, der tabte en retssag mod en ung, dansk kvinde eller om folkemordet i Darfur? Det er alle sammen ingredienser i Nadia Plesners selvbiografi Simple Living. En gribende fortælling om en kvinde, der med store ambitioner ender syg og kvæstet i en campingvogn i Holland, men det er også historien om, hvordan hun netop i campingvognen får en vision om at skabe kunst, der skal hjælpe den sudanske befolkning.

Læs mere

Kunsten at portrættere et menneske

Anmeldelse af: Birgitte Possing: Ind i biografien, udgivet på Gyldendal d. 10. marts 2015

Anmeldt af Katrine Lund

Foto: Bogens omslag / gyldendal.dk

Produktionen af realityshows,  film ”baserede på en autentisk historie” og biografier er i dag iøjnefaldende stor. Disse fænomeners popularitet peger på en grundlæggende interesse for at forstå et menneske eller forstå en tid. Netop denne interesse tager Birgitte Possing udgangspunkt i i sin bog, der fører læseren ind i biografien og stiller spørgsmål, der gransker spændingsfeltet mellem fortællingen og fortolkningen af en person og et liv.

Læs mere

Bliver man et bedre menneske af at læse litteratur?

Af Katrine Lund

Kan man blive et bedre menneske af at læse litteratur? Det er et spørgsmål, flere forskere begynder at analysere. Feltet angående empati er især vokset i de seneste årtier og baseres primært på studier foretaget inden for social psykologi, filosofi og neurovidenskab. Litteraturen spiller en central rolle på tværs af disciplinerne, så hvorfor ikke gå til kilden selv? Hvorfor ikke søge efter svaret i selve litteraturen?

Læs mere

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2021 Littuna.nu

Tema af Anders NorenOp ↑