Anmeldelse af Klaus Rifbjerg: Rif (jeg) rif: Et prosaudvalg ved Kim Leine og Pauserne i solsortens sang: Et lyrikudvalg ved Theis Ørntoft, udgivet på Gyldendal d. 15. oktober 2020. 

Anmeldt af Thomas Rod

Foto: Thomas Rod

Dobbeltudgivelsen Rif (jeg) rif og Pauserne i solsortens sang opfanger, hvad der gør Klaus Rifbjerg til en observant forfatter og hans impressionistiske stil. Ikke blot ved et fokuseret udvalg af værker af Kim Leine og Theis Ørntoft, men ligeledes hans karakteristiske stil, som Rifbjerg havde gennem hele sit forfatterskab. Det lyriske og reflekterende sprog fungerer som en harmonisk hverdagsmeditation, der er mere end aktuel i vores kaotiske tilværelse.

Anmeldelse af Stinus Olesen: Nedriverne, udgivet på Byens Forlag d. 30. september 2020.

Anmeldt af Thomas Rod

Foto af Thomas Rod

Nedriverne er en finurlig bog med endnu mere finurlige karakterer. Olesen sammenspænder en fragmenteret handling, som forsøger at fremstille mange komponenter til ét samlet hele. Resultatet er en udtryksform, som opfanger alle de eksistenser, der farer rundt i den københavnske forstad og står i stærk kontrast til hinanden. Det udmunder i en fortælling, som bliver delvist fiktionsbiografisk lommefilosofi, og delvist impressionistisk collageværk, der inkonsekvent forsøger at lappe hullerne mellem de enkelte dele. 

Læs mere

Anmeldelse af María José Ferrada: Kramp, udgivet på Jensen & Dalgaard d. 4. september 2020. Oversat fra spansk af Anne Brinch

Anmeldt af Thomas Rod

Foto: Thomas Rod

Som kortroman skildrer Kramp ikke blot det rodløse liv; det er en arketypisk fortælling om menneskets brud med de forestillinger, som det bliver pålagt. María José Ferradas debut er en finurlig, åbenbarende og hjertevarm sondring mellem frihed og troskab, og et ambitiøst værk på trods af sit sideomfang. Historiens universalitet har en evne til at tilpasse sig langt ud over hjemlandets grænser, hvilket hjælpes på vej af Anne Brinchs levende, præcise oversættelse til et dansk læsepublikum. 

Læs mere