Anmeldelse af Raduan Nassar: Arkaisk jordbrug udgivet på forlaget Jensen & Dalgaard den 15. december 2020. 

Anmeldt af Mathilde Bundgaard

Foto: Jensen & Dalgaard

Raduan Nassars roman Arkaisk jordbrug er et værk om en søn, der vender hjem, om faderdominans og familiers til tider indsnærende bånd. Den er eksperimenterende i sin stil og inddrager både bibelske motiver og ornamentale arabesker, der viser læseren vejen værket igennem. 

Arkaisk jordbrug har sin rammefortælling om sønnen, André, der vender hjem til sin families gård. Han møder sin familie, hvor både meget og intet er hændt, siden han forlod dem. Man møder en søn, der kæmper med at skulle finde sig til rette igen med en fars fordømmende blik og en søsters bedrevidende, skuffende hentydninger, der indfletter sig ved ethvert givent moment. 

Det arkaiske i bogens titel, der lægger sig til jordbruget, kan lige så vel lægge sig til familien og dét familien står for; traditionerne, tilpasningen og det måske lidt forældet deri. Man fornemmer, at hver eneste dag hele livet befinder sig i en cyklisk orden, en traditionel tilstand, hvor mændene arbejder i marken fra tidlig morgen til sen aften, og kvinderne tager sig af alt det huslige og dermed også familiens vasketøj, der rummer alle i familiens skamfulde spor: 

”man behøvede ikke at rode synderligt i kurven for at finde de periodiske, nøddefarvede pletter i kvindernes lette trusser eller fornemme den tavse hulken fra testiklernes sekret, der gjorde underbuksernes hvide, bløde bomuld stift, man måtte lære hele familiens krop at kende”

Romanen indfanger kærlighed, begær og had i en indestængt energi, der udspiller sig, når André betragter æggende dans til landsbyens fest på afstand, eller når der rodes i vasketøjskurven. Meget bliver sagt, men endnu mere forbliver usagt. 

Vreden eller hadet indfanger André i sin konstante søgen efter både sandhed og identitet samt opgøret med familien og særligt faderen. Nassars værk griber derfor om vigtige, universelle tematikker, men gør det elegant, kontrolleret og med en sproglig sikkerhed, der ikke taber læseren eller skaber unødvendige klicheer. Arkaisk jordbrug skaber på samme tid fornemmelsen af en bibelsk myte og en moderne eksperimenterende roman, der ikke slækker på formen og den sproglige elegance. 

Tidslighed

”Tiden er den største skat en mand kan råde over; skønt den ikke kan måles, er tiden vores bedste føde; uden egentlig størrelse, er tiden alligevel vores største gode: den har hverken begyndelse eller slutning, der ikke kan deles, men den forsyner dog alle ligeligt”

Der indgår i romanen flere længere passager om tiden, om tiden som fænomen; konstateringer og betragtninger, muligheder og begrænsninger, der alt sammen opsummere både landbrugets, familiers og måske blot livets uundgåelige medspiller, nemlig tiden.

Legende kontrolleret 

”den ene bordende var dækket af en hvid dug, og på den stod det måltid mad der ventede mig; ved siden af bordenden, den fyldige, ubevægelige skikkelse af min mor, der trykkede et lommetørklæde mod sine øjne, som hun lod falde, da hun fornemmede mit nærvær; og først da kunne jeg se, trods det glimtede lys i hendes øjne, hvor meget skade jeg havde forvoldt dette ansigt.” 

Raduan Nassar skriver, så man skal holde tungen lige i munden. Ligesom i hans anden roman Galdens bæger fortsætter stilen, hvor punktummer kun sjældent bliver sat. Det giver lange sætninger med en næsten konstant tankestrømsfornemmelse og særligt i denne roman en fornemmelse af, hvordan alting sker, imens det bliver skrevet. 

Alle pludseligt opstået sidespor gennem romanen, om det så er bibelreferencer, landbrugsbetragtninger eller noget tredje, sker som tankerne opstår. Dette skærper læserens koncentration og giver samtidigt forfatteren magt til at styre læsehastigheden hos læseren, der endvidere skaber stemningen for afsnittet; flydende, detaljeret, lange sætninger, der giver læseren ro og langsommelighed overfor de hurtige abrupte sætninger, der medfører en hurtigere hastighed og en legen med tempoet, hvilket fænger læseren i en mere legende og fokuseret grad.

Alt i alt er Arkaisk jordbrug en roman, der sætter vigtige tematikker på bogform, men på en måde, hvor læseren får en kreativ, sproglig og eksperimenterende fortælling givet samtidigt.