Anmeldelse af Olga Ravn: Mit arbejde, udgivet på Gyldendal d. 4. september 2020

Anmeldt af Emma Thastum Skjødt

Foto: Emma Thastum Skjødt

Mit arbejde er et sanseligt og vildt vidnesbyrd om, hvad det vil sige at blive mor for første gang. For moderskabet er fyldt af et virvar af overvældende og modstridende følelser. Mit arbejdegør op med forestillingen om ’den perfekte mor’ og åbner op for et rum, hvor der er plads til alle de voldsomme følelser, situationer og tanker, der optræder, når man bliver nogens mor.

Disse overvældende følelser, hovedpersonen Anna oplever ved at blive mor, er omdrejningspunktet for romanen og afspejler sig i dens form. Her er det intet mindre end 13 begyndelser, 28 fortsættelser og 9 slutninger. Alt sammen vævet sammen i et virvar af prosa, dramatik, essay, dagbog og brev. For at blive mor, kan ikke kun omfattes i én historie, hvorfor romanen nærmer sig erfaringen fra flere forskellige sider. Til sammen skaber de et medrivende vidnesbyrd, om en kvinde ramt af en fødselsdepression.

En utilstrækkelig mor  

Anna føler man har holdte hende for nar. Det er ikke nemt at blive nogens mor. Det er ikke nemt at fralægge sig sin egen identitet for helt og holdent, at hengive sig til barnet og dets behov. Men samtidig lider Anna af separationsangst, og vil helst ikke forlade sit barn. Annas svenske kæreste, Aksel, forsøger i et fejlfortolket hensyn at flytte hende til Sverige, for at få det hele lidt på afstand samt at skabe ligeværdige familieroller. Men det er blot til begges forvirring:

”Med ét forstod Anna, at Aksel havde forestillet sig, at de ville være to mødre om barnet. At Aksel havde tænkt, at han skulle være mor. At han hele tiden havde konkurreret med Anna om at være moderen. Han havde afvist faderskabet, som det så ud, og havde i mangel på forbilleder grebet efter moderskabet.”

At være utilstrækkelig er i høj grad en angst, der gennemsyrer Annas perception. Denne angst skaber et begær efter at være ligesom alle andre. Dette resulterer i, at Anna bliver opslugt af ideen om at være i ét med andre mennesker. Hun går derfor på store indkøb, køber dyrt tøj og ser Den Store Bagedyst, da det sætter hende i forbindelse med resten af verden, da der må være nogen, der gør det samme som hende, på samme tidspunkt. Dét, Anna søger, er især trygheden i at være den mor og det menneske, som hun ser alle andre være, men som hun ikke selv kan få greb om. Så alt hvad dette forsøg efterlader hende, er en tomhedsfølelse. 

Blækkets redning ud af mørket

Anna føler, at hun har mistet sig selv i fødslen. Hun omsluttes ofte af tanker om knive og selvmord. Men dét at skrive bliver Annas lyspunkt i mørket. Her kan hun roligt bearbejde den oplevelse moderskabet har været for hende og samle stumperne af sin flossede personlighed sammen igen. Men arbejdet med at skrive den roman, som skal indeholde alle hendes tanker og følelser om erfaringen ved at blive mor, giver også Anna en konstant dårlig følelse:

”Og hvorfor var skriften ikke fri? Fordi det at skrive er at være en dårlig mor. Fordi det at skrive er at svigte familien. At beskytte barnet vil sige ikke at nævne det [..]. At beskytte kærligheden vil sige ikke at skrive om dens genstand. Ikke skrive kritisk om manden. Ikke vise barnet sine smerter. Lade det tro, at det er skabt og ankommet i stor kærlighed.”

Men efter hånden som romanen skrider frem, og Anna dermed får håndteret den krise, hun har været i, begynder accepten at skinne igennem. Accepten af, at man ikke behøver at opgive sig selv for at være mor, at barnet ikke skal være iklædt 100% organic bodyer fra Kongens Sløjd, for ikke at lide af omsorgssvigt og, at det nogle gange er okay at overlade ansvaret til sin mand.

Et før og et efter

Mange anmeldere har nævnt, at der findes et før og et efter, at man har læst Mit arbejde, og jeg kan kun nikke samtykkende til dette udsagn. Romanen giver et vigtigt indblik i moderskabet og burde være obligatorisk læsning til enhver vordende mor, da den omfavner mange af de forbudte følelser og tanker, der kan opstå i kølvandet på en fødsel, men som vi ikke snakker om. Olga Ravn beskriver denne proces, som moderskabet er, på en gribende og smuk måde, som gør Mit arbejde til en roman, jeg sent vil glemme.