Byldebefængte køer og sørgelige skæbner

Byldebefængte køer og sørgelige skæbner

Byldebefængte køer og sørgelige skæbner

Anmeldelse af Hans Otto Jørgensen: Hids jer lidt ned derhenne og lad dværgen komme forbi, udgivet d. 6/11-2014, Forlaget Gladiator

Skrevet af Anne Sophie Parsons

Foto: Bogens omslag / forlagetgladiator.dk

I Hids jer lidt ned derhenne og lad dværgen komme forbi byder Hans Otto Jørgensens nyeste novellesamling på lettere deprimerende skønlitterært indhold. Mødre, der får kræft, spinkle søstre med anoreksi og lange ranglede mænd, der tager i krig, er blot nogle få af de sørgelige skæbner, der udgør udvalget af historier i det samlede værk. Det er de svage og udsatte, de skæve og deforme eksistenser, der får lov til at indtage rampelyset. Nok er det ikke opmuntrende, men det præsenteres kun på bedste skriftlige maner.

Død og destruktion

Landbrugssamfundet bliver brugt som litterær kulisse i et udvalg af Jørgensens noveller. I historien, hvori titlen på værket optræder, ”Sommer. Idyl”, er det en slesk dværg, som bliver fokus for den provinsielle befolknings opmærksomhed. Det morbide og mærkværdige er for forfatteren gennemgående tematiske punkter, der også gennemsyrer teksternes konstruktion. Jørgensen har en evne til at skrive sætninger, der ikke let lader sig blive glemt:

”Det sker, at en hest træder baglæns op i en harve. Den er som en rusten saks, sådan en harve. Klipper i hestens ben, og hesten bliver forskrækket og vil sparke sig fri. Den kommer ikke fri, den vil ødelægge sig selv og bliver ikke hest igen.
Det sætter sig i den. Den indånder is. Det er det, man ser i dens øjne, en angst som syle af is.
Man lader den være.”

Det er døden og det destruktive som litterært motiv, der beskrives. Ikke kun i det ovenstående citat, taget fra historien ”Ham den lange”, men også som gennemgående rød tråd i det samlede værk. I ”Verdens gamle lyd” er novelletitlens lyd dén ”man hører rumle gennem hospitalet. I gangene, når de nærmer sig med deres vogne. Det er dødens vogne, selvkørende, som de er, og med de jernhjul der.” I selvsamme dur er der en ildevarslende stemning på færde i historien ”Little Boy Fat Man,” hvori en anoretisk søster optræder: ”Det var som om, huden var trukket på bagefter, efter de var færdige med skelettet. Man havde glemt fyldet.” Afslutningsvis ender novellen med en fader, der taber sin kamp mod kræft.

Fordærvet ligger og venter omkring hvert hjørne i Hids jer lidt ned derhenne og lad dværgen komme forbi.

Fiktion vs. virkelighed

Det er ikke decideret positiv læsning, men ikke destomindre er det umiskendeligt af høj litterær kvalitet. De specielle sætningskonstruktioner – samtlige sætninger indledes med ’at’ og ’man’ – er karakteristiske for Jørgensens måde at formulere sig på. Der leges ligeledes med teksters indfletning og udflydelse i hinanden, idet flere af karakterne optræder på tværs af novellerne. Fiktion og virkelighed er ej heller klart adskilte størrelser. F.eks. bliver den berømte forfatterinde Herta Müller fiktionaliseret og figurerer som en spøjs karakter i persongalleriet. Og Müller er ikke den eneste gendigtede person at finde: Clarice Lispector, B. Traven og Ingeborg Bachmann optræder også som identificerbare figurer. Tid, sted og personer er alle foranderlige størrelser i romanen, og fiktionen bevæger sig frit imellem disse givende punkter.

Hans Otto Jørgensens Hids jer lidt ned derhenne og lad dværgen komme forbi er en samling noveller, der ikke kun har døden og det ødelæggende som tema. Det er gennem selve fokusset på de udsatte, og de mærkværdige karakterer i samfundet, at de forstummede eksistenser kan komme til orde.

I alle tilfælde er det bestemt en bog, der er værd at stifte bekendskab med, hvis man er ukendt med Hans Otto Jørgensens forfatterskab.