En polyfon århussymfoni

En polyfon århussymfoni

En polyfon århussymfoni

Anmeldelse af Den som er fremme – Stemmer fra Godsbanen, udgivet på Trykværket den 5. november 2014.

Anmeldt af Nicoline Thoning

Foto: Bogens omslag / trykvaerket.dk

Den som er fremme – Stemmer fra Godsbanen er en antologi bestående af tekster skabt af forskellige bidragydere fra det århusianske litterære vækstlag i og omkring Godsbanen. Værket må betegnes som særdeles vellykket, og jeg bladrede veltilfreds gennem ene velskrevne og særegne tekster.

At lege med tid og rum

Bidragene er meget forskelligartede og består både af digte og korte prosatekster. Men på trods af forskelligheden samles alle teksterne under én fællesnævner, som indkapsles rigtig fint i antologiens titel – nemlig at de alle skildrer vejen fra ét sted til et andet.
Vi møder eksempelvis karakteren Robert, som er hovedperson i Alice Aagaards fortælling Destination. Han er på vej til Kasted 3. juledag for at drikke en øl med sin gamle ven Claus, som han ikke har haft kontakt med, siden de gik på HF. Fortællingen er bygget op omkring en navigator-stemme fra Roberts mobiltelefon, der hele tiden tæller ned til den beregnede ankomsttid for, hvornår Robert og dermed læseren er fremme ved den ønskede destination. Men da navigator-stemmen meddeler, at der kun er 300 meter til Claus’ bopæl tager fortællingen en uventet drejning. Døren åbnes af en mand, som påstår ikke at kende til nogen Claus, på trods af Roberts observation af vennens navn på postkassen. Dette udspilles samtidig med, at Robert taler i telefon med en lettere forvirret Claus – Robert må være i det forkerte Kasted. Desværre viser det sig ikke at være tilfældet. Pludselig kommer en forstyrret kvinde farende ud af det hus, Claus antageligt skulle bo i, og skriger: ”Han er død! Forstår du det ikke? Død!” Og da Robert åbner den sammenfoldede avis, som kvinden har presset i hænderne på ham, falder femøren:

Han læser overskriften på forsiden. ”Mand skudt på klods hold i sit hjem i Kasted” (…) Robert lader øjnene glide ned over artiklen. ”3. juledag ”.”Skudt i døråbningen ”.”Karakter af likvidering”.

Fortællingen rummer således en tidslig forskydning mellem to adskilte tider: En tid hvor Claus er død, og en tid hvor Robert skal besøge Claus, som kun er tilstedeværende gennem mobiltelefonen, der fungerer som en forbindelse imellem dem. Som læser opdager man hurtigt, at jo mere bevidst Robert bliver om, at scenariet beskrevet i avisoverskriften er ved at udspille sig i den anden ende af mobiltelefonen, jo mere flyder tiderne sammen. Og da skuddet lyder, efter at Claus har åbnet døren, sker den endegyldige sammenskrivning. Den mystiske mand fra døråbningen forfølger Robert med et jagtgevær og opfylder derved avisens sidste grufulde profeti. Fortællingen afsluttes med navigator-stemmens rammende sidste ord: ”You have reached your destination”.

Således efterlader legen med tidsligheden og hændelsernes rækkefølge læseren i en underlig, svævende uafgørlighed, idet det forbliver uvist, hvorvidt begivenhedernes gang bliver katalyseret af avisartiklen, frem for at avisens skrift fulgte af begivenhederne.

Tankevækkende tematikker

Destination behandler meget eksemplarisk antologiens overordnede fælles tematik ved at skildre et individ, der er på vej et sted hen, og som når frem til dette bestemmelsessted. Men herudover findes et væld af andre interessante tematikker i antologien. Vi møder eksempelvis Albert i fortællingen Besøget skrevet af Allan Lillelund. Fortællingen omhandler Alberts allerførste besøg hos en luder – et møde, der ender i en strøm af tårer og følelser, som Albert har svært ved at sætte ord på, men som alligevel tegner et billede af ham som et ulykkeligt menneske, der har søgt tilflugt.
Og man møder det tvivlende ’jeg’ i digtet Berlin, skrevet af Katrine Lund Sørensen. En lille og fin tekst, som består af blot en enkelt strofe, der skildrer en usikkerhed om, hvilken vej der er den rigtige at rejse, og om digtets ’du’ er denne rejse værd.
Dertil stifter man bekendtskab med den smukke og klassiske balconette-BH i fortællingen Madam Celine skrevet af Louise Randers. Det er BH’en, der bærer synsvinklen, og den er i kraft af sin selvhøjtidelige tone og selvopfattelse en enormt morsom karakter. Her hænger balconetten i Madam Celines butik – ventende på den helt rigtige kvindeskikkelse, der kan matche dens ynde og skønhed. Men skæbnens ironi vil, at den smukke balconette i stedet ender spændt ud til bristepunktet på en forretningsmands (tidligere veltrænende) overkrop midt i et erotisk sceneri med en anden mand over Skype. Men under humoren ligger en alvorlig fortælling, som bl.a. kommer til udtryk i en scene, hvor BH’en prøves af en stilfuld kvinde, der kommer ind i butikken. Her fremstilles en frustration og sårbarhed hos kvinden, som viser sig at have mistet det ene bryst, hvorfor en indtræden i prøverummet bliver en voldsom konfrontation med hendes ufuldstændighed: ”Hagen begynder at bævre. Hun river mig af, og jeg lander på det gamle trægulv. I en arrig hulken tager hun sin kjole på.”

Antologiens skare af tekster er yderst velvalgte. Hver især står de skarpt frem, men samtidig supplerer de hinanden godt i en fælles helhed. De rummer alle en form for alvorsfuld nerve, som beskrevet ovenfor, hvilket netop giver en god dialog mellem teksterne. Sammen fører Godsbanens stemmer sin læser til adskillige steder, afvigende sind og dybe afkroge og fremskriver de skyggesider, der er en unægtelig del af virkeligheden. Således føres man gennem hele spektret af følelser og stemninger: Man både overraskes, forfærdes, underholdes og provokeres på rejsen gennem antologien. Det er et værk bestående af stærke stemmer, hvis tale stadig summer efter endt læsning – en fin århussymfoni, som varmt kan anbefales.