En snasket bog om familieliv og showbusiness

En snasket bog om familieliv og showbusiness

En snasket bog om familieliv og showbusiness

Anmeldelse af Daniel Dencik: SNASK, udgivet på Politikens Forlag d. 4. februar 2021.

Anmeldt af Maiken Gadegård Sørensen.

Foto: Maiken Gadegård Sørensen.

Den unge, talentfulde filminstruktør Alicia Købke tager til Hollywood på en bølge af provokerende filmkunst og instagram-hype. Sådan starter romanen SNASK af Daniel Dencik. Det er den gamle traver om at slå igennem i Hollywoods Showbusiness for blot at falde pladask ned på næsen. Der er dog heldigvis lidt mere til fortællingen end forventet. Det er nemlig den skarpe samfundssatire, som holder bogen oven vande. 

Da Alicia Købke har boet i Hollywood i en periode og vækket beundring både i Danmark og internationalt, inviterer hun en af sine mange elskere på ophold hos hende. Hun bliver gravid og efter en fødsel hos Alicias mor på en gård ved Limfjorden, drager forældreparret til Stillehavsøen Samoa. Her omfavner hendes elsker og senere mand, Trevor, livet som barslende i fulde drag, mens Alicia drikker for meget og lider af skriveblokade. 

Romanen har nogle ganske fine passager, men bidder sig dog aldrig helt fast. Det er samfundssatiren, og en ganske bizar slutning, der efter min mening holder romanen oven vande:

”Han havde ikke medbragt en eneste bog, eftersom han aldrig nåede længere end de første sider, og det blev for smerteligt med disse påmindelser om hans egen ugidelighed, til at han orkede at genlæse de værker, han stadig kunne indbilde sig, at han elskede.”

Tilbagetrækningslængsel og spermpinde

Det var ikke helt denne roman, jeg havde forventet at skulle læse, da jeg åbnede bogen om den unge filminstruktør Alicia Købke. SNASK handler mere om Alicias mand Trevor og hans længsel efter en rolig pension på en ø i Stillehavet end om familieliv og kærlighed. Alicia er og bliver en fraværende, ung og ustabil kvindelig karakter med hang til utroskab, og det er en skam.

Om end Trevors længsel efter at trække sig tilbage på øen Samoa er en smule langsommelig at læse om, så er tiden på Stillehavsøen alligevel bogens mest interessante del. Her møder den lille familie blandt andet en surferkult opbygget omkring en aparte forfatter, der forsøger at frigøre seksualdriften og bryde ud af kapitalismens magthierarkier. På hans lille hjørne af kloden tilhører alt nemlig alle – også sæd, der opbevares som ispinde i køleskabet:

”Solens hvide fedt – sådan omtalte forfatteren den sæd, surferne fremstillede. Det kunne lyde som et esoterisk begreb, men det pegede også på idéen om en kollektiv pool, hvor sædbanken repræsenterede den rituelle kults sammenhængskraft”

Her bliver fænomenet delebørn i den grad sat på spidsen. 

Denciks roman lever desværre ikke helt op til forventningerne. Med et plot der stikker lidt i alle retninger og et tungt sprog, der til tider bliver lige så klægt som ispindene i forfatterkarakterens køleskab, formår Dencik ikke at hive samfundssatiren helt hjem. På trods af dette er bogen dog ofte underholdende og indeholder nogle dejligt mærkværdige karakterer og perspektiver på køn, seksualmoral og familie-konstellationer i samtiden.