En uopnåelig kærlighed

En uopnåelig kærlighed

En uopnåelig kærlighed

Anmeldelse af Julia Quinn: Bridgerton, En uimodståelig fristelse, udgivet på People’s d. 26. august 2021.

Anmeldt af Birgitte Nielsen

Foto: Birgitte Nielsen

Da Michael Stirling forelsker sig i Francesca Bridgerton, burde det være en dejlig oplevelse. Dette er dog ikke tilfældet, for Francesca er allerede forlovet og bliver senere lykkeligt gift. Situationen besværliggøres kun yderligere af, at hendes mand er Michaels egen fætter, John, Jarlen af Kilmartin.

”Du skal ikke begære din fætters hustru.
Moses havde velsagtens glemt at skrive det bud ned.”

Michaels forelskelse i Francesca sender ham ud i en mindre eksistentiel krise, for hvad skal en tidligere libertiner gøre, når han forelsker sig i en uopnåelig kvinde? Svaret er, at han bliver hendes bedste ven og ønsker sig i al hemmelighed at kunne elske hende som mere end en ven.

Pas på hvad du ønsker dig

Michaels ønske opfyldes på frygteligste vis, da Francesca efter en dejlig spadseretur i parken, sammen med Michael, kommer hjem og opdager, at John uden et længere forudgående sygedomsforløb pludselig er gået bort i sin søvn.  

”Michael mærkede, hvordan han sank sammen, gled ned ad vægen, til han sad på gulvet med bøjede ben og hovedet hvilende mod knæene. Han havde aldrig ønsket dette. Havde han?
Han havde villet have Francesca. Det var det hele. Man ikke på den måde. Ikke til den pris.
Han havde altid undt John hans lykke og held. Han havde aldrig begæret titlen, pengene eller magten.
Han havde kun begæret hans hustru.”

Disse indre overvejelser viser læseren, hvordan Michael oprigtigt begræder sit ’held’. Han har aldrig missundt sin fætter andet end hans hustru. Han har undt John alt godt i verden, og Michael underlægges derfor en stor skyldfølelse over, at hans ønske måske på guddommeligvis har afstedkommen Johns bortgang: Således, at John ikke længere står imellem Michael og hans kærlighed til Francesca. 

Francesca er efter Johns død i endnu dårligere fatning end Michael, for ikke blot har hun mistet sin højt elskede mand, kort tid efter hans bortgang mister hun også deres første barn ved en ufrivillig, spontan abort. Og som om dét ikke var nok, mister hun også sin bedste ven, da Michael, tynget af skyld, distancerer sig fra hende og tager på en længere udlandsrejse. 

Johns minde

Da Michael endelig vender tilbage til England, opdager han, at hans kærlighed til Francesca er stærkere end nogensinde, og hun bliver ham en uimodståelig fristelse. Han opdager, at han ikke skal forsøge at erstatte John i Francescas liv, men i stedet skal give plads til deres fælles savn og kærlighed til ham:

”Mindet om ham [John] ville aldrig forsvinde. Dertil var han for elsket, for vigtig – for dem begge. Men et sted undervejs, […] havde Michael endelig tilladt sig selv at tænke – 
Jeg kunne gifte mig med hende. Jeg kunne fri til hende.
Idet han gav sig selv lov, føltes det mindre og mindre, som om han stjal hende fra sin fætters minde.”

Men mens Michael har opnået denne indsigt, hjemsøges Francesca stadig af Johns minde. Og hvordan skal hun nogensinde kunne elske Michael lidenskabeligt og passioneret, som han elsker hende, når hun stadig mindes, hvordan hun og John elskede hinanden?

En helt ny vinkel

Med denne historie giver Julia Quinn en helt ny indgangsvinkel til en kærlighedshistorie. Det er hverken socialstatus, økonomisk rang eller misforståelser, som står imellem hovedpersonerne og kærligheden. Det er noget langt mere konkret og endeligt: Francesca er allerede lykkeligt gift. Dette lægger op til nogle helt andre psykologiske overvejelser og diskussioner, som ikke har været tilfældet i de tidligere bøger i serien. Hvilket desuden underbygges af den skyldfølelse, som Michael føler, efter hans ønske på forfærdelig vis går i opfyldelse. Endvidere kan jeg kun rose Quinn for, at hun ikke tvinger plottet frem i et urealistisk tempo men derimod giver karaktererne den tid, som de fortjener til at bearbejde deres individuelle traumer.