Er tilværelsen let eller tung?

Er tilværelsen let eller tung?

Er tilværelsen let eller tung?

Anbefaling af Milan Kundera: Tilværelsens ulidelige lethed, oversat til dansk af Eva Andersen og Jiri Lichtenstein udgivet på Gyldendal i 1985.

Anbefalet af Julia Duyvejonck Frøberg

Foto: Julia Duyvejonck Frøberg

Milan Kundera udforsker, om tilværelsens lethed er ulidelig, eller om det er tilværelsens tyngde, der giver livet mening. Igennem romanen følger vi skiftevis Tomas, hans kone Tereza, Tomas’ elskerinde Sabina og hendes nye elsker, den gifte mand Franz. Tomas og Sabina holder fast på, at livet er let, hvorimod Tereza og Franz er overbeviste om, at det er tyngden, som er styrende for livet. Bogen er en moralsk gennemgang af tilfældighed og skæbne.

På trods af Kunderas titel på værket, Tilværelsens ulidelige lethed, bliver der aldrig konkluderet, at tilværelsen er let. I stedet positionerer fortælleren sig mellem de fire karakterers syn på livet. Enten er livet givet på forhånd og er cyklisk, eller også er det bygget på tilfældigheder og foregår lineært, indtil døden rammer den enkelte. Fortælleren undersøger og stiller sig kritisk over for begge positioner. Hvis tilværelsen er tung, vil livet være muligt at gentage. Det er muligt at forestille sig, at de valg, vi har truffet, en dag vil gentage sig og opleves på samme måde, som det er blevet oplevet før. Dette betyder også, at intet ender eller ændrer sig. Men hvis tilværelsen er let, er livets grundsten de tilfældigheder, vi støder på igennem livet: Livet er flygtigt og lineært. Einmal ist keinmal, som Tomas siger. Hvordan kan man være sikker på, at noget, som allerede er sket, faktisk er sket, hvis det aldrig kommer til at ske igen?

Fortælleren forholder sig kritisk til begge positioner, men giver aldrig et klart svar. Det eneste, vi kan være sikre på, er, hvilket perspektiv vi ser tilværelsen med, og hvordan vi fortolker den. Tomas og Sabina ser livet med lethedens briller. Tomas karakteriserer mødet med Tereza som et udfald af 6 tilfældigheder. Tereza og Franz, derimod, ser livet som tungt og fuld af betydning: Som om det var skæbnebestemt. På denne måde ender det med at være læseren, der må kaste dommen. Er tilværelsen enten tyngde eller lethed?

”Parmenides svarede: Lethed er positivt, tyngde er negativt.

Havde han ret eller uret? Det er spørgsmålet. Kun ét er sikkert: modsætningen tyngde – lethed er den mest gådefulde og mest mangetydige af alle modsætninger.”

Den kolde krig som bagtæppe

Udover denne diskussion om tilfældighed og skæbne, lethed og tyngde, stiller bogen sig også kritisk overfor andre dikotomier. Bogen diskuterer også Sovjetunionens kommunistiske styre mod Vestens liberale demokrati. Den kolde krig bliver baggrundstæppet for historien, hvor Tomas og Tereza flytter til Schweiz efter Sovjetunionens indtog i Tjekkiet i 1968. Her kan deres kærlighed dog aldrig falde til ro i den ”frie” verden, hvor Tomas jagter sine elskerinder, og Tereza længes mod ægteskabets intimitet. Det er kun hjemme i det besatte land, at de har muligheden for at befinde sig i ægteskabet. Tereza forstår livet ved at kigge tilbage på det, der engang var, mens Tomas forstår det ved at kigge på det, der endnu måtte komme. Ved at flytte tilbage til Prag i Tjekkiet er det måske muligt for Tomas at skue mod det liv, der venter i hjemlandet ved den Kolde Krigs afslutning, og Tereza kan se tilbage på det liv, der engang var. Men i Prag mister Tomas sin profession som læge på grund af en kritisk tekst mod det sovjetiske styre, og han bliver vinduespudser. De flytter ud på landet og dyrker den intime, landlige sfære, hvor Sovjetunionen ikke kan røre dem. Tereza kan foretage sig det, som hun plejer ude på landet, og Tomas kan møde de forandringer, som han skuer mod.

Selvom bogen er tung i sit stof og udforskninger, føles formen ganske let. Vi dykker ned i karakterernes liv, men stadig med mulighed for at opretholde en passende distance, på samme måde som fortælleren selv gør. Vi er bevidste om fiktionen i bogen, og derfor bliver vi også bevidste om at skulle reflektere over livet, som bliver fremstillet igennem bogen i alle dets aspekter. Bogen byder ikke kun på filosofisk snak, men det er også en underholdende og ironisk fortælling, hvor man sidder og smågriner lidt for sig selv. I sidste ende er livet ikke et hverken-eller, det er både tungt og let. Det illustrerer bogen både i indhold og form.