Om gru, grin og Charles Dickens

Om gru, grin og Charles Dickens

Om gru, grin og Charles Dickens

Anbefaling af Charles Dickens´ Spøgelseshistorier, udgivet på Klim 19. november 2020.

Anbefalet af Jasmin Hansen.

Fotograf: Jasmin Hansen

Spøgelseshistorier er for dig, der elsker Charles Dickens´ romaner og har lyst til at se en ny side af hans forfatterskab. Spøgelseshistorier er for dig, der gerne vil lære Charles Dickens at kende, men er bange for hans tunge og tykke romaner. Spøgelseshistorier er for dig, der elsker humoristiske gyserhistorier og en henrivende skrivestil. Så pak kufferten og tag uldfrakken på, for nu går turen til det victorianske England.

Charles Dickens blev født en februars dag i 1812 og skrev indtil sin død i 1870. Han blev udgivet i både magasiner og aviser og skrev derudover også samtlige romaner.  Både i hans samtid og den dag i dag er han kendt for sine underholdende historier og sociale kritik af henholdsvis domstole, kostskoler, fattiges kår etc. Disse emner ses især i hans kendte romaner, hvoraf Forlaget Klim allerede har udgivet to, Et Juleeventyr og Oliver Twist

I modsætning til disse, sætter samlingen Spøgelseshistorier fokus på en mere ukendt side af Dickens forfatterskab: hans kortprosa. Selv om denne ikke er lige så kendt som hans romaner, udgør den alligevel en stor del af hans forfatterskab. I løbet af sit liv skrev Dickens nemlig omkring 4000 sider kortprosa. 

 Fordi Spøgelseshistorier kun er 374 sider lang, tilbyder denne kun en lille indsigt i den enorme mængde af tekster Dickens har skrevet. Til gengæld tilbyder samlingen et varieret indblik, da historierne stammer helt fra begyndelsen til slutningen af Dickens forfatterskab. 

Ih, hvor skræmmende!

På trods af, at værket bærer titlen Spøgelseshistorier er de fleste af novellerne langt fra skræmmende. Ikke blot besidder historierne den distancerede fortæller, der kendetegner Dickens kommenterende skrivestil, men de vender også typiske troper fra gyserhistorier på hovedet. Et eksempel på dette ses i den korte novelle ”Advokaten og Spøgelset”:

”´Som du kan se,´ vedblev lejren, ´er det her et meget ubehageligt værelse. Sådan som det skab ser ud, vil jeg være tilbøjelig til at mene, at det ikke er helt fri for utøj, og jeg tror virkelig, du kan finde en langt mere attraktiv bolig – for slet ikke at snakke om Londons klima, der er ganske forskrækkeligt.´
´Du har så evig ret,´ sagde spøgelset belevent, ´det er aldrig faldet mig ind før nu. Jeg vil forsøge mig med luftforandring med det samme-´ og han begyndte virkelig at fortone sig, mens han sagde det; hans ben var faktisk fuldstændig forsvundet.”

Som det fremgår i dette citat, stiller denne novelle på komisk vist spørgsmålstegn til, hvorfor spøgelser altid hjemsøger ubehagelige steder. Selv om de andre noveller kun indirekte gør grin med gængse troper, er de dog lige så humoristiske og handler om alt fra forfærdelige forbandelser til sindssyge mennesker. Det er præcist dette humoristiske præg, der får samlingen til at skille sig ud fra den gængse spøgelseshistorie, hvilket især tiltalte mig.

Lidt til den moralske tand

På trods af, at mange af Dickens noveller er komiske, gælder det ikke alle. Nogle er reelt skræmmende, andre er mere eksistentialistiske og nogle tredje har et helt klart moralsk budskab. For som nævnt tidligere kan Dickens ikke lade være med at kritisere samfundet.

En af de mest gængse måder Dickens får samfundskritikken på banen, er ved at snakke om retssager, mord og fattigdom. Her står især historien ”Julespøgelser” frem. I løbet af denne historie beretter Dickens både om vigtigheden af smerte, medlidenhed og de fattiges kår:

”´Dette,´ sagde åndesynet og pegede på drengen, ´er den yderste, mest fuldkomne illustration af et menneske, der er fuldstændig blottet for den type hukommelse, du har opgivet. Ingen formildende minder om sorg, uret eller bryderier trænger sig på her, fordi dette elendige kræ fra fødslen har været overladt til en tilstedeværelse værre end dyrs, og han kender ikke en eneste kontrast, intet menneskeliggørende træk, der kan få et kim af den slags minder til at spire frem i hans forhærdede bryst.´”

På denne måde viser Spøgelseshistorier typiske træk fra Dickens forfatterskab samtidig med, at den belyser hans mere glemte tekster. Så hvis du kan lide Dickens, kan du garanteret også lide denne samling. Og hvis du endnu ikke kender til Dickens, så skal hans blanding af grin, gru og meningsfulde temaer nok hurtigt gøre dig til fan. Det blev jeg i hvert fald.