Slagsbrødre i krig og fred

Slagsbrødre i krig og fred

Slagsbrødre i krig og fred

Anmeldelse af Afgrunden af Kim Leine, udgivet på Gyldendal d. 27. april 2015

Anmeldt af Lisa Emilie Jørgensen

Foto: Bogens omslag / gyldendal.dk

I 2013 modtog Kim Leine Nordisk Råds Litteraturpris for den historiske roman Profeterne i Evighedsfjorden, der tager udgangspunkt i 1700-tallets Grønland. I hans nyeste (endnu en gang historiske) roman befinder vi os langt fra Grønland, nemlig i Finland, Danmark og Tyskland i perioden 1918 til 1944. Vi følger tvillingebrødrene Ib og Kaj, der på trods af deres forskelligheder begge prøver at finde sig til rette i både krig og fred.

Vi møder de unge brødre Ib og Kaj Gottlieb i toget på vej i krig. De har meldt sig som frivillige i Den Finske Borgerkrig mod den røde bolsjevisme, og den voldsomme krig bliver et afgørende bekendtskab for begge brødres videre færd i livet. Efter krigen i Finland har de to brødre svært ved at finde sig til rette i det fredelige Danmark. Begge studerer de, Kaj teologi, Ib medicin, men ingen af dem ender, som det var tiltænkt. Kaj, der ikke tror på Gud, ender som anerkendt journalist, og Ib, der er mere psykopat end psykiater, ender som hypnotisøren ”Ibrahim”, der tryllebinder sit publikum med illusioner.

Størstedelen af bogens handling foregår i mellemkrigstiden, som udfolder sig som en art ventetid for Kaj og Ib, der i deres hvileløse længsel efter krig bevæger sig rundt mellem forskellige lande, studier, beskæftigelser, kvinder og mænd. Deres fælles krigslængsel binder dem sammen, selvom den håndteres på forskellig vis. Gang på gang er deres handlinger fuldstændigt uforklarlige, og måske bunder det i denne rastløshed. Som det paradoksalt bemærkes i bogen, har man over halvtreds procents chance for at overleve en krig, hvorimod freden har en dødsrate på ét hundrede procent.

Brødrenes begær efter krigens afgrund skaber en art alternativ dannelsesrejse, hvor krigen fungerer som brødrenes hjem, mens freden bliver deres ude. Brødrene er først rigtigt hjemme og tilpasset igen, da Anden Verdenskrig bryder ud, og de begge bliver del af en modstandsgruppe i Danmark. Derfor er det også svært at definere, om afgrunden, som titlen henviser til, befinder sig i krigen eller i freden – eller mellem dem. Afgrunden har en dragende virkning på brødrene, som samtidig er parallel med bevidstheden om, at den kun rummer faldet og destruktionen præcis som krigen.

Kim Leine skildrer det menneskelige sind så godt, at han kan fremskrive selv de mest absurde, groteske menneskelige handlinger med en observerende distance, der gør dem tilgængelige for læseren, men samtidig lader dem forblive meningsløse. Han dykker ned i det menneskelige sinds afgrunde og viser os ”tilværelsens objektive meningsløshed”.

Romanens store format giver Kim Leine plads til en hel del leg med skiftende synsvinkel, form og handling – til stor fornøjelse for denne læser. Man præsenteres både for dagbøger, breve og bl.a. også Ibs egne skriverier om borgerkrigen i Finland i afsnittet ”Krigens poesibog”. Via to telegrammer kender læseren desuden de to brødres skæbne allerede fra begyndelsen af romanen. Det er lidt som at have læst det sidste kapitel, før man går i gang med bogen, men det fungerer upåklageligt, da afslutningen bliver uundgåelig.

På de sidste sider beskrives Kim Leines arbejde med romanens tilblivelse. Idéen til romanen var oprindeligt tiltænkt et filmmanuskript om modstandsmanden Peter de Hemmer Gudme, der deltog i Den Finske Borgerkrig. Gudme blev imidlertid til Gottlieb, én person til to, virkelighed blev til fiktion, og ”stoffet tog magten” og blev til en mursten på omkring en million anslag. Men lad dig endelig ikke afskrække af bogens knap 600 sider – tiden flyver af sted i godt selskab!