Novellen – back in business

Anmeldelse af Thomas Ahrensbøll Hansen: Danny scorer iført bowlingsko, udgivet på Biblioteket Øverste Kirurgiske d. 05.08.2015

Anmeldt af Anne Skov Thomsen

Medlem af den litterære gruppe Øverste Kirurgiske, Thomas Ahrensbøll Hansen, leger usædvanligt vellykket med novellegenren i sin nyeste udgivelse, hvor et sirligt snørklet netværk af (hovedsageligt) københavnske eksistenser skildres med et overbevisende sprogligt og humoristisk overskud.

Novellegenren har det ikke nemt i Danmark. Den lever mestendels sit læste liv i folkeskolens ældste klasser og i gymnasiet, hvor de korte tekster af praktiske årsager egner sig godt til danskundervisningen, der i disse år skrumper tilsvarende i omfang. Det er svært at sige, hvorfor den almindelige dansker – jeg selv inklusive! – ligesom ikke helt bider på krogen, når det gælder værker tilhørende kategorien ’novellesamling’. Selv undskylder jeg det ofte med, at det kræver for stor intellektuel anstrengelse at skulle sætte sig ind i en ny person og konflikt, hver gang en ny novelle indtager scenen. Og måske er det netop af samme grund, at Thomas Ahrensbøll Hansens novellesamling Danny scorer iført bowlingsko alligevel blev slugt på en eftermiddag. Teksterne skildrer ganske vist hver deres karakter og scene, men samtidig er personerne, næsten som i en af Svend Åge Madsens Aarhus-romaner, forbundne på kryds og tværs i kraft af deres fælles tilknytning til København som snævert geografisk område. En forbundethed, der netop for Danmark synes utroligt meningsfuld at lade afspejle tilsvarende i litteraturen.

De fleste af karaktererne i novellesamlingen er mellem 30 og 60 år og lyder navne som Leif, Berit, Sisse, Jeff, Hanne, Jannik og Linda. De er jævnt kedelige eksistenser, og klichéerne og trivialiteterne indbyder hinanden til neon-blinkende fest. Og alligevel skildrer teksterne disse enormt fortættede, næsten filmiske scener, som må være novellegenrens fremmeste kendetegn. Scener, der i en roman ville drukne i deres plotmæssige ubetydelighed, men som i deres stemningsladede frem-og-tilbage-pegende tidsrum oppebærer en kraftfuld symbolsk tilstand i novellen.

Vi hører om ”Jenny Hjerterum Jensen, 56-årig frimærkesamler og kattemor fra Majrosevej”, ”Carmen Larsen, 56 år, autodidakt digterfilosof og ledende økonoma ved Sophie Amalie Gaardens Plejehjem på Frederiksberg”, ”59-årige buddha-entusiast, ovnkonstruktør og karmaspreder Lasse”, ”Belinda, 26 år, selvudviklingslærerstuderende om dagen, coachingstuderende med særligt henblik på performancemålere om aftenen og gravid i 7. måned” etc. etc. Som det fremgår af citaterne ovenfor, er stereotyperne mange, men novellerne tegner samtidig en udsøgt samfundssatirisk diskurskritik af de fine ord, titler og mærkater, vi synes at vikle omkring alting i vor tid, for at få det til at syne af mere, end det er – hvad enten det gælder vigtigheden af at føle: ”EN ZA ZA ZOO FOR LIVET!” eller den konstante CV-digtning af vores identiteter som i: ”Karen Poulsen, 34 år, antropolog, hestepige og gamergirl” eller: ”asfaltarbejder Glenn Olsen, 31 år” eller: ”kvindelig idehistoriker, triatlon-atlet, kirkesanger og æresmedlem af Louisiana Klubben, Bolette Brun, 33 år.”
Den på overfladen uskyldsrene, men alligevel slet skjulte, sarkastisk dryppende tone i Ahrensbøll Hansens noveller er lattervækkende i sin platte fremstilling af personernes klichéfulde aktiviteter. Men det humoristiske opstår lige så vigtigt i kraft af et fascinerende øre for det talte sprog, og de mange one liners er intet mindre end jubelvækkende! Titlerne på de enkelte noveller er glimrende eksempler på, at trivialiteterne findes i alle samfundslag: ”Jane er straks på glatis ved bane seks”, ”Johanne skal skrive en reklametekst om en pølse”, ”Torsten er en kanin og det er et karrierevalg”, ”Måske skulle Linda blive proces-konsulent hos arbejdsmiljø Gentofte”, ”Ingelises fortravlede powerveninde Camille” osv. Hvor man ellers ofte ser novellegenren favorisere et mere dystert og ildevarslende indhold, byder Ahrensbøll Hansen altså også her ind med et anderledes greb på denne type tekster.

Forlaget bag udgivelsen er den litterære gruppe Øverste Kirurgiske, der startede sine aktiviteter i slutningen af halvfemserne og siden da altid har haft eksperimentet som en af sine grundpiller. Det er skønt at opleve, hvordan et sådant manifest også somme tider kan bidrage med en tiltrængt, forfriskende og ikke mindst vellykket fornyelse til novellegenren! Det skal ikke forstås sådan, at Ahrensbøll Hansens måde at se på tingene nødvendigvis er svaret på alle novellegenrens udfordringer – men somme tider kan nyt stof også åbne for nye perspektiver ved det gamle og, troede vi, velkendte.

Hvis læseren vil have mig undskyldt, skal jeg vist have læst nogle flere noveller…

Previous post:
Next Post:

Udgivet: august 24, 2015 | Kategori: Anmeldelser, artikler | Skrevet af:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *