Tæt op ad hinanden i tilfældig orden

Anmeldelse af antologien Klynger, udgivet på Forlaget Spor, oktober 2015

Anmeldt af Lisa Emilie Jørgensen

Fotograf: Lisa Emilie Jørgensen

Klynger er en legende antologi bestående af vidt forskellige tekster skrevet af en håndfuld af de forfattere, som sidste weekend besøgte Løve’s Bog- og VinCafé til festivalen Løve’s Litterære Dage d. 2.-4. oktober. Det er især personlige fortællinger om, hvordan de er begyndt at skrive, og om det brede litterære miljø, de alle er en del af.

I forordet, skrevet af Allan Lillelund Andersen, defineres antologiens titel, Klynger, som en ”samling eller gruppe af individer eller enheder, som befinder sig tæt op af [sic.] hinanden i tilfældig orden”. Dét, der ordner disse tilfældige, tekstlige enheder, som antologien består af, er det overordnede tema ’litterært fælleskab’, ’litterære møder’ eller blot ’litterær salon’. Samlingens forfattere er Thøger Jensen, Mads Mygind, Hanne Ørstavik, Louis Jensen, Jens Blendstrup, Louise Bach, Daniel Boysen, Josefine Graakjær, Poul Lynggaard Damgaard og Simona Zetterberg Gjerlevsen. Nogle af bidragyderne er altså etablerede og velkendte, mens andre stadig fremstår som nye stemmer på den litterære scene. Dermed præsenteres også ti vidt forskellige tilhørsforhold og indgange til det litterære miljø, hvilket de individuelle bidrag tydeliggør. For på trods af at teksterne i Klynger er skrevet med et fælles udgangspunkt, træder det ikke lige tydeligt frem i alle af teksterne. Nogle af forfatterne tager antologiens tema meget bogstaveligt, mens andre kun antyder rammen.

Antologien indledes med Thøger Jensens tekst, ”Beware of trains”, der forholdsvist eksplicit bearbejder temaet ’litterær salon’ ved at sammenligne litteratur med tog: ”For naturligvis kan hverken den rigtige litteratur eller de rigtige tog eksistere uden en salon”. Også Daniel Boysen forholder sig fint og tydeligt til det overordnede tema, idet han i sit bidrag både tænker tilbage og fremad i livet og funderer over dét at skrive som en art erkendelsesform. Som nævnt er der dog også nogle af teksterne, som blot antyder det overordnede tema, og hvor læseren skal lede grundigt efter en sammenhæng til resten af samlingen. I min optik bliver de antologiens svageste tekster, fordi de flagrer uden egentlig tilknytning til resten af klyngen.

Et af mine favoritbidrag er til gengæld Jens Blendstrups ”Om Øst-Asiatisk Kompagni og Øverste Kirurgiske”. Han er én af de forfattere, der virkelig har taget temaet til sig og skrevet en personlig beretning om mødet med det litterære fælleskab. Med humoristisk, satirisk distance fortæller han om sin tid som ”meget ung forfatter” på besøg hjemme hos sine forældre i Risskov (”for at blive fedet op”) og et betydningsfuldt opkald fra Øverste Kirurgiske, hvor han sidenhen har ageret som en central figur.

Blandt de mere poetiske og lyriske bidrag kan Mads Myginds ”Digt” og Poul Lynggaard Damgaards ”Digte” nævnes. Som titlerne antyder, har teksterne det til fælles, at de er de eneste digte i samlingen. Mygind har eksempelvis skrevet et langdigt, der er bygget op om arbejdet som højskolelærer i skrivekunst og litteratur hver mandag i hele første halvdel af 2015. Også Simona Zetterberg Gjerlevsens bidrag er værd at bemærke, idet dets afslutning sætter en finurlig krølle på ikke bare læsningen af hendes personlige bidrag, men faktisk hele antologien som den afsluttende tekst i samlingen.

Klynger virker altså som en rammende præcis titel til en antologi, hvis tekster befinder sig ”tæt op ad hinanden i tilfældig orden”. Teksterne repræsenterer hver for sig et litterært møde, og sammen står de i en tilfældig orden og forstærker hinandens udtryk og læseoplevelsen. Selvom tilfældighedens orden til tider kan virke som et forvirrende virvar af vidt forskellige indgangsvinkler, bliver det samlet til ti litterære møder, som jeg ikke ville være foruden.