Anmeldelse af Kristina Nya Glaffey og Maja Lee Langvad: Madalfabet, udgivet på Basilisk d. 11. april 2019

Anmeldt af Hans Peter Madsen

Foto: Hans Peter Madsen

Kristina Nya Glaffey og Maja Lee Langvad har genskrevet bogstavdigtene fra Inger Christensens mesterværk alfabet. Hvor der hos Christensen var alt fra abrikostræer til natugler, er der hos Glaffey og Langvad en overflod af madvarer. Måske er bogen med sine under 30 sider kun en bagatel — men så er det en bagatel på samme måde som et godt stykke glædesspredende kransekage er det.

Er Madalfabet et udtryk for, at Kristina Nya Glaffey og Maja Lee Langvad “ikke havde så meget bedre at bruge deres talent til”, som Tue Andersen Nexø skrev i sin ellers nogenlunde positive anmeldelse i Information? Det er jo en ret simpel bog: tag alle bogstavdigtene i Inger Christensens mesterværk alfabet og erstat de mange ting og sager med madvarer, så “abrikostræerne findes, abrikostræerne findes” bliver til “abrikostærterne findes, abrikostærterne findes”.

Er det for nemt sluppet at nøjes med disse under 30 siders bogstavdigte i stedet for at gå planken ud og følge Inger Christensens eksponentielt voksende system hele vejen fra A-N, som Christian Stokbro Karlsen mener i sin generelt meget negative anmeldelse i Nordjyske? Der er jo godt nok ikke meget kød på så kort en bog, også selvom den slutter med at genskrive “her står jeg så ved Barentshavet” som “her står vi så ved Kødbyen”.

Er Madalfabet bare en bagatel, der kan frembringe et par halve grin, før den lander på litteraturhistoriens mødding? Der er jo ingen større dybde og seriøsitet at finde her; intet, der kan hamle op med Inger Christensens klassiker i følelsesmæssig og samfundskritisk overdådighed.

Nej!

Svaret på ovenstående spørgsmål er et klart og rungende Nej! For godt nok er Madalfabet en bagatel, men det betyder ikke, at man skal slå den hen som en bagatel. Som en kransekage er det måske tomme kalorier, men personligt elsker jeg kransekage alligevel — og især, når det som Madalfabet er lavet med kærlighed og sans for detaljer. Det er nemlig glasurens sirlige svingninger, der gør Madalfabet så god; detaljerne, der genskriver alfabet med høj humor og glimt i øjet — som når dette:

“fiskehejren findes, med sin gråblå hvælvede / ryg findes den, med sin fjertop sort / og sine halefjer lyse findes den; i kolonier / findes den; i den såkaldt Gamle verden”

bliver til dette:

“flaskeøllen findes, med sin grønne oprejste / hals findes den, med sin kapsel blank / og sin etikette rund findes den; i kolonihaver / findes den; i de såkaldte Gamle Dage”

Mest for Inger Christensen-entusiaster

For at det skal være sjovt skal man selvfølgelig have et indgående kendskab til alfabet. Der er måske ikke meget ved at læse “kransekagen findes, kransekagen findes / så varsomt din hånd fører sprøjten med glasur / hen over toppene, og kvalmen umulig at huske”, hvis ikke man ved, at det tilsvarende stykke hos Inger Christensen lyder: “kærligheden findes, kærligheden findes / så glemsomt din hånd puttet ind som en unge / i min, og døden umulig at huske”, men det er nu kun glædeligt: Madalfabet er en sirligt svunget kransekage for Inger Christensen-entusiaster, og selvom man ikke kan leve af kransekage alene, ville livet godt nok også være trist uden.