Månedens klummeskribent er Tore Rye Andersen, der er lektor ved Litteraturhistorie på Aarhus Universitet. Han forsker til daglig i bogen som objekt og er leder af Center for Litteratur mellem Medier. Han har desuden udgivet bogen “Den nye amerikanske roman” i 2011.

Litteraturen er en kunstart, der er formet af sprog og ideer, men den er også en ting, der er til at tage og føle på.

 

Jeg kan godt lide ting. Ting har tyngde, ting er til at tage og føle på, og ting bærer spor af de hænder og den tid, de er passeret igennem. I de seneste årtier er litteraturvidenskaben også begyndt at interessere sig for ting, nærmere betegnet teksten som ting. Materialitet har ellers længe været betragtet som et irrelevant aspekt i studiet af litteratur. Toneangivende skoler som nykritikken og poststrukturalismen har dybest set anskuet den litterære tekst som en immateriel størrelse, der er uafhængig af det medium, der bærer den. Denne forestilling er dog blevet udfordret af bl.a. boghistorien og nyhistoricismen. For overhovedet at nå et publikum må en tekst legemliggøres i et medium, og denne legemliggørelse – hvad enten den finder sted som tryk på papir, pixels på en skærm eller optagede lydbølger – giver uvægerligt teksten et kropssprog, der påvirker den litterære betydningsdannelse. Litteraturen er en kunstart, der er formet af sprog og ideer, men den er også en ting, der er til at tage og føle på.

Et af klodens største arkiver for ting er online-auktionshuset eBay. Der findes ikke den ting, der ikke er til salg på eBay, og jeg bruger megen tid (og mange penge) på at skøjte rundt blandt de utallige objekter, der er stillet til skue på hjemmesiden. De udbudte genstande er som regel udførligt beskrevet og omhyggeligt dokumenteret med fotografier fra forskellige vinkler, og hvis man ønsker at vide, hvordan en ting ser ud, er der ufattelig megen hjælp at hente på eBay. Som sådan er eBay et godt udgangspunkt for den forsker, der er interesseret i tingenes – herunder litteraturens – materialitet. Hjemmesiden udgør et værdifuldt, dynamisk arkiv, der er tilgængeligt for alle med en internetforbindelse, og det er ganske gratis at kigge og blive klogere på tingenes beskaffenhed; noget, mange flere litteraturforskere måske burde gøre. I løbet af årene har jeg således fundet mange fejl og mangler i videnskabelige bibliografier og litteraturhistoriske monografier ved at sammenholde oplysningerne i dem med den konkrete dokumentation, der er til rådighed på eBay (og på online-antikvariater som AbeBooks).

Det er som sagt gratis at kigge på eBays mange varer, men det er også nemt at lade sig friste af det uendelige udbud af ting. En af mine seneste anskaffelser fra eBay er et nummer fra juli 1982 af det amerikanske teknologimagasin Omni. Blandt de mange tekster i juli-nummeret finder man William Gibsons science fiction-novelle “Burning Chrome”, der udmærker sig ved at være det første sted, hvor ordet cyberspace optræder på tryk. Gibsons neologisme for den virtuelle parallelverden bag computerskærmen har været ekstremt indflydelsesrig, og i dag bruges ordet nærmest som et synonym for det internet, de fleste af os færdes i til daglig. Cyberspace er igennem de seneste tyve år blevet en uløselig del af vores verden (og vores verden er blevet en uløselig del af cyberspace), og jeg kan ikke lade være med at fornemme en vis aura omkring den første trykte forekomst af ordet.

“Burning Chrome” kan også læses i novellesamlingen af samme navn, der første gang blev udgivet i 1986, og som siden er genoptrykt mange gange. Størstedelen af nutidens læsere vil netop støde på novellen i et genoptryk af Burning Chrome. Selv om dette forsinkede møde til fulde tillader læseren at nyde den præcise prosa, de visionære ideer og det narrative drive i Gibsons fortælling, vil det også løsrive fortælligen fra den historiske og kulturelle kontekst, den blev til i, og dermed vil nogle af de oprindelige betydningslag gå tabt.

Som litteraturforskeren George Bornstein har skrevet:

“Det udelukkende at studere tekster i vores nutidige genoptryk udvisker de oprindelige historiserede betydninger”.

Og hvis man sammenligner et splinternyt genoptryk af Burning Chrome med juli-nummeret af Omni fra 1982, er det svært ikke at give ham ret. Rent materielt bærer den genoptrykte novellesamling ikke mange spor af det årti, den blev skrevet i, mens magasinet stort set ikke rummer andet. At bladre gennem magasinets efterhånden ganske gulnede sider og fortabe sig i de mange reklamer, vittighedstegninger og gennemillustrerede artikler og fortællinger svarer nærmest til en rejse i en tidsmaskine; en rejse tilbage til en tid, hvor mediebilledet og den teknologiske udvikling befandt sig på et ganske andet stade end i 2015. Her er bl.a. reklamer for kassettebånd (køber man ti DAK MLX90 kassettebånd, får man et gratis digitalur med lommeregner med i købet) og for den trådløse telefon Extend-A-Phone, som golfspilleren Jack Nicklaus og hans kone Barbara er umanerligt glade for, i hvert fald hvis man skal dømme ud fra billederne i reklamen. Men Extend-A-Phone er også en smart tingest: Man kan sågar tage den med rundt i huset eller ud i haven, mens man taler i den! Magasinet rummer også en bekymret artikel om den mulige konstruktion af en sovjetisk dødsstjerne, en reportage om science fiction-filmen Tron og en artikel om nylige UFO-observationer – og så er det ikke mindst sprængfyldt med spiritus- og cigaretreklamer, hvor kvinder med disco-hår og mænd med store overskæg drikker og ryger til den store guldmedalje. Omnis varierede tekst- og billedmateriale giver dermed et langt bedre indtryk end de fleste litteratur- og kulturhistoriske opslagsværker af den tid, “Burning Chrome” er vokset ud af. Desuden bidrager den materielle kontekst, som magasinet udgør, til at gøre det klart, hvor visionær en novelle “Burning Chrome” egentlig var, hvilket ellers kan være nemt at glemme, efterhånden som fremtiden indhenter Gibsons profetier.

Som følge af deres nødvendige materialisering i forskellige medier er alle litterære tekster også ting, og disse ting bærer alle aftryk af den tid, de blev til i. At interessere sig for litteraturens materialitet er også at interessere sig for dens historie, og enhver litteraturhistoriker kunne derfor med fordel indløse billet til eBay, der er et af vores bedste udstillingsvinduer for litteraturens materielle sider. Det er i hvert fald takket være eBay, at jeg har været vidne til cyberspaces fødsel blandt digitalure, kassettebånd og whiskeydrikkende og cigaretrygende yuppietyper.