Reportage fra Olga Ravns oplæsning af Den Hvide Rose på BogForum d. 11. november 2016
Af Nete Bækgaard Hermansen
Fotograf: Nete Bækgaard Hermansen
Olga Ravns seneste udgivelse, digtsamlingen Den Hvide Rose, er blevet rost af anmeldere landet over, og med god grund. Det er nemlig en poetisk fortælling som vibrerer af lige dele subtil skønhed og kølig grusomhed, og som med sin enkelhed fastholder læserens opmærksomhed hele vejen igennem. Til oplæsningen på BogForum formåede forfatteren dog kun glimtvis at formidle denne stemning videre til det forventningsfulde publikum.
Essay over Rasmus Halling Nielsens ”PRÆLUDIUM/TIDSRUM” fra tidsskriftet Henfald 1/2016
Af Anna Rosenkrands Uldall
Foto: publicdomainpictures.net
Noget simpelt. Noget lettilgængeligt. En person fortæller en anden person noget, som den første oplevede forleden. Der bliver fortalt om en hændelse, der fremstår entydig; der er kun én forklaring, kun én fortolkning af det der er hændt. Men er det så ligefremt som jeg her fremstiller det? Er livet i det hele taget ligefremt og kan dets hændelser overhovedet beskrives sådan?
Persongalleriet i eventyret som genre er for så vidt præget af distinkte, fastlagte roller, som opfyldes af arketyper. God og ond er modpoler og på denne skala imellem de to punkter falder prinsen, prinsessen og udyret på hver deres respektive pladser. Disse givne roller kan dog sløres, og byde på mere komplekse, sammensatte karakterer, som ses i Cecilie Linds digt, ”mandikatastrofelys”.
Litterær artikel om Victor Boy Lindholms ”Dag 1” fra tidsskriftet Henfald 1/2016
Af Sophie Dolmer
Ved havet sidder jeget og betragter saltkorn på den bænk, han sidder på, og de lyn, som slår ned i vandets overflade. Det er i et forsøg på at søge ly fra verdens elendigheder, at jeget er draget hertil. Hans tanker pendulerer mellem det nære og det fjerne, det smukke og det grusomme, jeget og alle de andre. Dette er et digt om det lille individ, der fra sit lands trygge rammer skuer ud i horisonten, hvor han ser, at dét, som før var på afstand, kommer nærmere. Han ser en flygtningekrise, hvor et menneske som ham selv bliver mødt af racisme forklædt som nationalisme, der ”skubber ham ud på havet igen/sammen med hans familie”.
Litterær artikel om Anna Wittenkamp Richs ”Faser” fra tidsskriftet Henfald 1/2016
Af Simon Johannesen
Billede: Fra Anna Wittenkamp Richs serie ”Faser” fra tidsskriftet Henfald 1/2016
”Faser” er en række kunstværker af Anna Wittenkamp Rich, der er udgivet i første udgave af tidsskriftet Henfald. Kunstværkerne kombinerer et minimalistisk motiv med en lille tekst, som minder om et ordbogsopslag, idet den består af en naturvidenskabelig fagterm skrevet i fed og en definition af samme. På den måde skaber kunstneren en kobling mellem to områder, der ellers ikke normalt kan snakke sammen; nemlig æstetik og videnskab. Dermed bliver fænomener, som ikke har noget med skønhed at gøre, gjort skønne.
…
